





Metz Road Pinot Noir Estate Grown Riverview Vineyard Monterey 2020
“Riverview Vineyard. The home of Metz Road. Created to eke out world-class single vineyard Pinot Noirs and Chardonnays from the Monterrey AVA” – The Sommelier Journal
Udsolgt i årevis… Nu gør den Californiske enkeltmarks Pinot Noir ”Metz Road” comeback i superåret 2020, der hyldes med 94 points i USA’s førende magasin for sommelier.
Wine Enthusiast følger trop med en forrygende anmeldelse i deres købeguide, hvor prisen vel at mærke ligger på 35 $ ligesom de øvrige amerikanske bedømmelser. I danske kroner svarer det til en udsalgspris på godt 250 kroner.
Vi har gjort vores bedste handel i årevis og skaffet et container-parti med volumenrabat, som gør vores vanvidspris mulig.
Metz Road Pinot Noir kommer fra den særlige enkeltmark Riverview Vineyard i Monterey, Californien. Her stortrives Bourgogne-klonede Pinot Noir-stokke i et helt unikt mikroklima med morgentåge, voldsomt stærke vinde fra vestkysten og utallige solskinstimer.
Læg dertil, at vinmager Casey DiCesare lader vinen modne i hele 13 måneder på 100 % nye egetræsfade! Resultatet er world class Pinot Noir… Smygende silkeblød med oceaner af kirsebær, skovjordbær, våd underskov, pibetobak og vaniljestang fra den utrolige fadmodning.
Vi er slet ikke færdige endnu! Den helt store hemmelighed bag Metz Road som Wine Enthusiast fremhæver igen og igen er den enestående ”In-vineyard experimentation”. Det betyder på dansk, at Pinot Noir-druerne lægges i et åbent gæringskar og placeres midt ude i Montereys kølige Riverview Vineyard, så vinen kan spontangære med terroirets egen gær... Mere terroir-tro Pinot Noir skal man lede længe efter.
Californisk drømme-Pinot… Der forventes meget stor efterspørgsel, så tøv ikke med at bestille!
....
Nyd den alsidige Pinot Noir til oksekød, kalv, let grillet fisk, stegt kylling med masser af krydderurter eller lækre modne oste. Servér vinen ved 15-17 °C.
Druerne er 100% Pinot Noir fra små parceller og meget specifikke druekloner, bliver håndhøstet og dernæst bliver de nænsomt flyttet til et åbent temperaturstyret gæringskar hvor mosten gæres vildt og midt i vinmarken! Mosten og skallerne nedstampes 3 gange dagligt, ligesom man gør i Bourgogne. Efter første gæring flyttes vinen på udelukkende små franske fade hvoraf 30% er nye og lagret i 13 måneder.
Hvordan smager Metz Road Pinot Noir Estate Grown Riverview Vineyard Monterey 2020?
Metz Road står uhyre elegant i glasset med en tæt kirsebærrød farve. Du bemærker fra første færd, at her er tale om seriøst kompleks Pinot Noir. Fra glassets kant vælter det op med modne kirsebær, hindbær, skovjordbærgrød, boysenbær og blodappelsin, som let blandes med de luksusnoter af vanilje, mokka, cedertræ og røg. Wow, bare wow! På tungen lander vinen smooth og fyldig med en herlig blød Pinot Noir-frugt, der domineres af mørke kirsebær, hindbær og jordbær. Tanninerne er perfekt afrundet og fremstår velintegrerede i den kilometerlange eftersmag, der slutter af med komplekse noter af hvid peber, burgundisk skovbund og læder. Lyt til sommeliererne og vinanmelderne… Det her er et fuldstændig forrygende Pinot Noir-køb! Drik nu, eller gem 7-8 år fra høståret.
Smagenoter
Blåbær
Hindbær
Læder
Sorte kirsebær
Vanilje
Metz Road Pinot Noir Estate Grown Riverview Vineyard Monterey 2020 passer godt til...
Om Scheid Family Wines

”Monterey County has it all. The soil, the climate, the water. Everything about Monterey County lends itself to growing world-class wine grapes which means you can make world class wine.” – Al Scheid
Med kvalitet, bæredygtighed og value-for-money som kerneværdier hører Scheid Family Wines i dag til blandt Californiens stærkeste og mest forbrugervenlige vinproducenter.
Mellem San Francisco og Los Angeles finder vi Monterey, der er et af Californiens cool climate-hotspots og inkluderet på Wine Enthusiasts TOP10 over verdens bedste vindestinationer.
Al Scheid hører til blandt Montereys mest fremtrædende pionerer. Historien starter helt tilbage i 1972, hvor legenden Dr. Albert Winkler overbeviser den unge Al Scheid om områdets uudnyttede potentiale. Over 50 år senere er Scheid Family Wines blandt Montereys største og bedste vinproducenter, der står bag flere af vores mest populære californiske vine.
Souvenir, Elder Rock og Metz Road er tre imponerende rødvinskøb på bourgognedruen Pinot Noir. Sur Canyon byder på stor og smørfed Chardonnay, mens vinserien Long Valley Ranch dækker hele striben af californiske topfavoritter fra Pinot Noir og Chardonnay til Cabernet Sauvignon og Zinfandel.
Familiens Scheid høster sine druer fra 12 vinmarker på en 115 km lang strækning af Salinas Valley, der er inddelt i 4 klimazoner fra nord mod syd.
I den nordligste del, nær den meget dybe og kolde Monterey Bay, har Chardonnay og Pinot perfekte dyrkningsbetingelser. Med morgentåge og eftermiddagsvind fra bugten nyder dette område Californiens længste modningssæson, og druernes ekstra lange ”hang time” giver vinene unikke aromatiske kvaliteter.
Længere mod syd, hvor klimaet minder om Napa Valley og Paso Robles, excellerer Scheid i powerfulde rødvine på blandt andet Cabernet Sauvignon og Zinfandel.
“Green Awards Winner: Scheid Family Wines” - The Drinks Business
Hos Scheid Family Wines går premiumkvalitet hånd i hånd med en stærk grøn profil. Alle marker er certificeret bæredygtige, og en 80 meter høj vindmølle leverer strøm til 100 % af produktionen samt 125 boliger i lokalområdet.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold