
Medici Ermete Nebbie d’Autunno Malvasia Dolce 2024
"Top lækre søde bobler" "Perfekt til vores bryllup" "Den er som skabt til desserter med pære og æbler" "Passede perfekt til Gateau Marcel-kagen" "Super lækker. Smager af drue og ikke kun sød Asti"
Sød, perlende og aromatisk som Asti… bare meget, meget bedre! Vivino-brugernes veltilfredse kommentarer er ganske rammende for Nebbies enorme popularitet.
Uanset om du skal du bruge søde bobler til hygge, frugtdesserter, bryllupskage eller nytårets kransekage, så leverer højt anerkendte Medici Ermete med årgangs- og enkeltmarksvinen Nebbie d’Autunno markedets bedste søde bobler i prisklassen.
Nebbie d’Autunno betyder ”efterårståge”. Vinens navn hentyder til de nænsomt senhøstede Malvasia di Candia-druer, der bringer imponerende aromarigdom og forførende sødme til vinen. Det hele toppet med frisk finesse og rislende bobler.
En italiensk festvin par excellence… Nebbie er ikke alene utrolig alsidig, den byder også på seriøs premiumkvalitet fra enkeltmark. HELT forrygende value!
Nyd den som en delikat sødmefuld aperitif eller til frisk frugt, cheesecake, kransekage, frugttærter samt isdesserter med frugt. Servér ved 6-8°C.
Hvordan smager Medici Ermete Nebbie d’Autunno Malvasia Dolce 2024?
Nebbie d’Autunno Malvasia Dolce 2024 præsenterer sig smukt perlende med et elegant grøngyldent skær... Næsen er overdådigt rig og aromatisk med stærkt inviterende duft af honning, hyldeblomst, mandarin, fersken, abrikos og citrus, der toppes med krydrede hints af vanilje og marcipan… I munden lækker frugtsød med en festlig mousse samt en forfriskende, vibrerende undertone, der hurtigt kalder på endnu et glas... En fornem mousserende Malvasia med en lang og let honningkrydret afslutning. Drik nu, eller gem 2-3 år fra høståret.
Smagenoter
Abrikos
Citron
Honning
Hvide blomster
Pære
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Medici Ermete Nebbie d’Autunno Malvasia Dolce 2024 passer godt til...
Om Medici Ermete
’’Lambrusco-boomet’’ er på sit højeste i 1970’erne, hvorefter det i slutningen af 80’erne begynder at gå tilbage, hvor Lambrusco mister sit gode navn, fordi der eksporteres en lang række vine af tvivlsom kvalitet. På dette tidspunkt ligger fokus på kvantitet frem for kvalitet.
Det bliver den fjerde generation af Medici-familien, Alberto og Pierluigi Medici, der kommer til at revolutionere produktionen af Lambrusco. De genplanter markerne og begrænser udbyttet væsentligt vha. streng selektion af druer, og i 1993 bliver en af markerne ved navn ’’Concerto’’ tildelt cru-status.
Huset har hovedsæde i hjertet af Emilia-Romagna i Reggio Emilia, hvor det italienske flag blev ’født’, og som desuden kendes for deres rige gastronomi og madvarer som parmesan, parmaskinke og balsamicoeddike.
I dag ejer Medici-familien omkring 80 hektar vinmarker i Emilia-Romagna, der alle dyrkes økologisk, og de eksporterer til mere end 70 lande i verden; et bevis på deres succes og ekstreme dygtighed inden for Lambrusco-produktion, som familien efterhånden har solid erfaring med. Medici Ermete, der har specialiseret sig inden for Lambrusco-produktion, nyder stor anerkendelse for deres vine i hele verden.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener