
Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano Riserva Quercione 2008
Uforglemmeligt kælderfund! Vino Nobile uddeler bøllebank til Brunello…
Nye årgange af Riserva Quercione vader i topratings fra de store anmeldere, men denne kælderskat fra topåret 2008 er noget helt specielt...
Brunello go home…. Efter snart 13 år på barriquefad og flaske hos mikroproducenten Lunadoro er kompleksiteten helt lamslående, mens frugtkoncentrationen vidner om en årgang fra allerøverste hylde!
Gennemsitsprisen ude i verden er over 200 kr flasken, men corona-nedlukningen har skabt en unik indkøbsmulighed, så du nu får toscansk verdensklasse til drømmepris!
Nyd den til saftige steaks, lam, vildt, kraftige pastaretter, svampe og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano Riserva Quercione 2008?
Nyskænket sejler vinen fed og mørk teglstensfarvet rundt i glasset... Næsen accelererer på den helt store Sangiovese-klinge med intens, dragende duft af tørrede blomster, læder, urter, skovbund, tranebær, kirsebær, modent kød, kaffe og lakrids. WHAT?! Er der stor, moden Brunello i glasset? I munden fed og flæsket med voldsomt forførende frugt, der løftes til komplekse højder med Sangiovese urtede friskhed, elegante støvede tanniner og modne indslag fra de mange år på fad og flaske... Vildt kompleks toscaner i ren verdensklasse! Drik nu, eller gem 15-20 år fra høståret.
Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano Riserva Quercione 2008 passer godt til...
Om Lunadoro
Vingården Lunadoro er idyllisk beliggende i Valiano ved den historiske toscanske by Montepulciano. Kun 12 af farmens perfekt beliggende 40 hektar er helliget vindyrkning med naturligt fokus på Sangiovese til Vino Nobile. Terroiret er begunstiget af megen vind, som holder skimmelsvamp og råd på sikker afstand, og fremmer høsten af druer i topkvalitet.
I 2006 satsede Lunadoros stort, da man hyrede lokale toparkitetekter og ingeniører til en omfattende renovering af vinieriet. Den ambitiøse investering har givet fornemt afkast i form af topanmeldte vine på stribe. Vinene fra winemaker Maurizio Saettini har aldrig stået skarpere.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage