



Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano DOCG Pagliareto 2017
Kender du følelsen af at dine smagsløg skriger efter Brunello, men du er ikke lige i stødet til at trække proppen op på en 300-kroners vin?
Det gør vi, og der findes heldigvis et life-hack til disse situationer: Åbn en flaske 2017 Vino Nobile di Montepulciano fra Lunadoros enkeltmark ”Pagliareto”, skænk den op i et stort glas, lad den folde sig ud, og smag så på den. Dine smagsløg vil ikke ane uråd.
Kirsebærsaftig, smooth, powerfuld... En guddommelig rødvin og helt fantastisk value!
Nyd den til steaks, braiseret kød, lam, fyldige pastaretter med tomat eller svampe, italienske delikatessevarer, modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano DOCG Pagliareto 2017?
Flot lysende kirsebærfarve med nuancer af tegl mod glassets kant. Næsen er klassisk Vino Nobile og Sangiovese med duft af tørret knust viol, friske kirsebær, mørke blommer, peber og rosmarin, eminent krydret med cigarkasse og chokolade fra tiden på mellemstore franske tonneauxfade. I munden sveskefed og frugtintens som en stor Brunello med 2016s saftige og læskende kirsebærtone. Den lange finish kulminerer med krydrede nuancer af lakrids, læder, kaffe og middelhavsurter, der sættes perrfekt i ramme af vinens modne tanniner. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Lunadoro Vino Nobile di Montepulciano DOCG Pagliareto 2017 passer godt til...
Om Lunadoro
Vingården Lunadoro er idyllisk beliggende i Valiano ved den historiske toscanske by Montepulciano. Kun 12 af farmens perfekt beliggende 40 hektar er helliget vindyrkning med naturligt fokus på Sangiovese til Vino Nobile. Terroiret er begunstiget af megen vind, som holder skimmelsvamp og råd på sikker afstand, og fremmer høsten af druer i topkvalitet.
I 2006 satsede Lunadoros stort, da man hyrede lokale toparkitetekter og ingeniører til en omfattende renovering af vinieriet. Den ambitiøse investering har givet fornemt afkast i form af topanmeldte vine på stribe. Vinene fra winemaker Maurizio Saettini har aldrig stået skarpere.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage