
Le Palatin de Chateau Palais Cardinal Saint-Emilion Grand Gru 2018
Silkeblød og saftig - en klassisk St. Émilion…
Kvaliteten af La Palatin er ikke tilfældig: Slottet er nabo til berømte Grand Cru Classé Ch. Monbousquet i det sydlige St-Émilion, og konsulterende winemaker er berømte Thomas Duclos.
En vin, du ikke behøver at vente på i årtier, men som er hurtigt drikkeklar og lavet i en frugtbetonet og let fadkrydret stil. Men under de mange frugtlag, gemmer der sig en subtil kompleksitet, der løfter vinen flere niveauer op...
De 40-årige vinstokke sikrer koncentrationen i vinen, og druerne er dyrket efter bæredygtige principper, der yderligere højner kvaliteten. 2018 er på linje med den historiske årgang 2016 – flere ord er næsten overflødige.
Det bliver et rungende ja tak til denne ungdommeligt charmerende St. Émilion, der bliver bedre år for år…
Mon ikke den fremtidige belønning bliver Grand Cru classé-status til slottet - ligesom naboen?
Nyd den gerne til saftigt oksekød, lam, and, vildt, charcuteri, svampe og cremede oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Le Palatin de Chateau Palais Cardinal Saint-Emilion Grand Gru 2018?
En dyb kirsebærrød farve i glasset. Vinen indleder med en herlig duft af viol, parfumerede skovbær, jordbær, blåbær, blomme og solbær. Noter af kakao, trøffel, lakrids, trøfler og mokka gemmer sig underneden den tykke og tætpakkede frugt, der balanceres af et lille, men behageligt stik af friskhed. En vin, der slutter elegant og med en blød landing på tungen… Lige til at gå i krig med for St. Émilion-folket og andre godtfolk. Drik nu eller gem +10 år fra høståret.
Le Palatin de Chateau Palais Cardinal Saint-Emilion Grand Gru 2018 passer godt til...
Om Chateau Palais Cardinal
Vi finder Palais Cardinal lidt syd for Saint-Émilion by, i kommunen Saint-Sulpice de Faleyrens, hvor vandløbet “La Fuie” skrærer sig igennem slottets grusholdige vinmarker.
På dette gunstige terroir, beliggende klos op ad Grand Cru Classé Monbousquet, har man dyrket vin siden 1850. I 1947 opkaldte den daværende ejer vingården efter Palais Cardinal - en lokal slotsruin fra 1100-tallet, der i sin tid husede nevøen til Pave Clemens den Femte.
I 2008 blev vingården overtaget af familien Texier, der over de næste 10 år investerede store summer i at renovere faciliteterne og udvide terroiret. Som resultat blev vinkvaliteten så forbedre, at Maison Ballande fra 4. Cru Classé Prieuré-Lichine overtog ejendommen i 2018.
Næste skridt? Vi gætter Grand Cru Classé - nøjagtig ligesom naboen Monbousquet!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener