
La Maison Etourneau Chardonnay 2024
Frugtlækker, smørfed og vaniljekrydret… Nej, det er bestemt ikke kun den elegante flaske, der peger i retningen af Meursault og andre fadlagrede bourgognevine.
La Maison Etourneau Chardonnay 2024 forener sydfransk sol og mineralholdig kalkstensjord med klassisk burgundisk håndværk – herunder gæring og modning på fransk eg, hvor omrøringen af de fine gærrester giver hvidvinen en silkeblød tekstur, der oser af luksus.
I glasset folder vinen sig ud med modne noter af fersken, pære og citrus, fint vævet sammen med vanilje, smør og ristede nødder. Dertil kommer terroirets unikke beliggenhed mellem Pyrenæerne og Montagne Noire, hvor kølige bjergbriser strømmer ned over vinmarkerne og giver vinen sin elegante spændstighed.
Netop balancen mellem friskhed og cremet fylde gør La Maison Etourneau til en utrolig alsidig madvin – lige så god til stegte fisk og skaldyr som til kylling, svampe, cremede pastaretter, tapas og modne oste. Server ved 10–12 °C.
Hvordan smager La Maison Etourneau Chardonnay 2024?
Nyskænket præsenterer La Maison Etourneau Chardonnay 2024 sig klar og brillant med friske, gyldengrønne glimt i glasset… Duften er stærkt forførende med klassisk delikate Chardonnay-aromaer af jasmin, saltede citroner, pære, saftig nektarin og honningmelon, løftet af fine nuancer af vanilje, smør og ristede nødder... I munden er vinen cremet og præcis – med burgundisk elegance, blød tekstur og en lang, delikat krydret finish. En fremragende fransk Chardonnay med imponerende balance mellem frugt, luksuskrydderi og mineralsk friskhed. Stærkt anbefalet. Drik, nu, eller gem 4–6 år fra høståret.
La Maison Etourneau Chardonnay 2024 passer godt til...
Hvordan er La Maison Etourneau Chardonnay 2024 fremstillet?
La Maison Etourneau 2024 er skabt på 100% Chardonnay, som selekteres fra kalkholdige parceller på de bedste sydfranske vinskråninger mellem Pyrenæerne og Montagne Noire. Et terroir skabt til produktion af kernesunde Chardonnay-druer - med cremet tekstur, frugtcharme og friskhed i perfekt balance! I vineriet presses druerne med nænsom hånd inden den frugtbevarende vinificering ved kølige temperaturer. Såvel som under gæringen og modningen beriges Chardonnay-vinen med luksuriøse krydderier fra fransk egetræ, mens den blødgørende malolaktiske gæring samt manuel omrøring af de fine gærrester føjer dyb smørfedme og champagnelignende strejf af ristet brioche til smagen.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener





















