
La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2021 ØKO
Glæd dig! La Magias kirsebærsaftige, urtekrydrede og luksuriøst fadlagrede power-Brunello bliver bare vildere og vildere år for år…
2020 var blandt Italiens 100 bedste vine hos Ian d’Agata – og herhjemme havde René Langdahl samme vin på to toplister – "Bedste vine" & "Bedste køb" – i sin store Brunello-test.
Fans af huset kan roligt se frem til at smage Fabian Schwarz’ økologiske drømmekøb i den nye 2021-årgang. Ifølge eksperterne er den nemlig repræsentant for et endnu større Brunello-år…
"Stated simply, 2021 is a triumph for Montalcino" – Vinous
”There is something unmistakably classical about Brunello di Montalcino 2021 … I recommend buying this vintage. I prefer it to more recent ones, including 2018, 2019 and 2020” – James Suckling
Druerne høstes fra Fabians smukt hældende enkeltmark, der skiller sig ud fra mængden af flere årsager. Elevationen på de 400-500m, den sydøstvendte retning, åbningen mellem bakkerne, som tiltrækker den helt rigtige brise, samt den store mængde skov, som omgiver marken. Disse perfekte forhold sørger for vinens enestående duft, smag og tekstur. Kun de mest perfekt modne druer håndplukkes.
Det her er Brunello i den semi-moderne stil med luksusmodning i 36 måneder på 500 liter franske egetræsfade, heraf 1/3 helt nye og resten 1 år gamle.
La Magia Brunello stråler igen magisk og jævner alle konkurrenter under 500 DKK totalt med jorden. Brunello-fans, køb ind af denne historisk store årgang med det samme…
…
Nyd den til store bøffer, saftige lammekød, kraftige pastaretter, svamperisotto og lagrede oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2021 ØKO?
La Magia 2021 funkler mørk kirsebærrød i glasset med et violet skær... Næsen afslører en Brunello i ren verdensklasse! Topårgangens flotte og nuancerede frugt vælter frem med floral viol, lavendel, sorte blommer, tranebær og saftspændte kirsebær, der møder komplekse noter af skovbund, trøfler, læder og tørrede middelhavsurter samt lidt cedertræ, lakrids og espressobønner fra fadlagringen… Brunelloen nærmest svæver over tungen, hvor den vibrerende Sangiovese-frugt begejstrer med majestætisk smagsdybde, uden på nogen måde at virke tung eller overgjort. En stor årgang. En stor vinmager. Og fra et af de fineste terroirs i Montalcino… Svævende elegant, komplekst krydret og med ultrafine tanniner i den minutlange finish. Det her er Brunello 2021 fra allerøverste hylde – og ganske enkelt umulig at matche til prisen! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2021 ØKO passer godt til...
Hvordan er La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2021 ØKO fremstillet?
La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2021 er skabt på 100% Sangiovese, der høstes fra op til 47 år gamle vinstokke i det sydøstlige Montalcino. De økologisk dyrkede druer indsamles over flere høstrunder, så kun perfekt modnet frugt finder vej til den færdige topvin. Mosten gærer frugtbevarende på ståltank samt på store, traditionelle egetræsfade med hele 40 dages udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen lagrer herefter 36 måneder på 500 liter franske egetræsfade, heraf 1/3 helt nye og resten 1 år gamle. Efter yderligere 6 måneder på flaske er vinen klar til frigivelse.
Druer
SangioveseOm La Magia

”Fabian Schwarz, current owner and winemaker at La Magia, represents part of the younger generation to breathe new life into the Montalcino territory” – Vinous
“If you have the chance to be in Montalcino and to make Brunello, you have to try to produce one which is really at the top.” – Fabian Schwarz
Med et væld af topanmeldelser helt op til 98 point fra flere internationale vinkritikere laver Fabian Schwarz i sandhed magisk Brunello.
Men rent faktisk er navnet La Màgia afledt af ”magione”, der betyder hus. Den historiske bygning var oprindeligt sidste hvilested for pilgrimme på vej til klosteret i Sant Antimo.
Familien Schwarz er, som det tyskklingende efternavn afslører, tilflyttere fra den tosprogede norditalienske region Alto Adige-Südtirol. Familiens toscanske vineventyr starter i 1979, hvor Fabians far, Harald, får overtalt sine forældre til at købe ham et stykke vinmark i Montalcino.
Fabian Schwartz, der er ønolog fra Italiens mest prestigiøse vinskole, begynder at hjælpe til på vingården fra 2005, inden han i 2011 overtager driften af La Màgia fra sine forældre.
Alle Brunello-druer høstes fra én samlet vinmark, der dyrkes med økologisk certificering. Kombintationen af sydvendt eksponering og en høj beliggenhed giver powerfuld Sangiovese med friskheden i behold. I vineriet frembringer Fabian vine med ekstra parfume og klasse ved en langvarig udblødning af drueskallerne samt inklusion af hele drueklaser. Alle Brunello-vine modnes på delvist nye 500 liters franske egetræsfade (tonneaux). La Màgias absolutte flagskib, Ciliegio, stammer fra en unik Cru-parcel, der frembringer druer og vin med særlig koncentration.
Nævnes bør også Fabians elegante og aromatiske hvidvin på Vermentino-druen samt den burgundisk inspirerede Sangiovese ”Il Vispo”, som ved at gære ”semi carbonisk” på hele drueklaser opnår en for området unik og uimodståelig saftighed.
Anmeldelserne er i en klasse for sig, ikke mindst når de attraktive priser tages i betragtning. Vineriet drives i vid udstrækning på basis af solenergi.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage


















