



La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2018
Lad ovenstående ekspertudtalelser være tunge argumenter for vores påstand... Det her er Danmarks suverænt vildeste Bordeaux-køb. Du finder ganske enkelt billigere 2. vin fra et 1855-klassificeret Grand Cru Classé-slot. Nu tilbage i den perfekt drikkemodne årgang 2018, der var startskuddet til triologien af topårgange i Bordeaux med 2018, 2019 og 2020.
"The result is dazzling. This year, Camensac is once again marking its progress towards a delicate and increasingly assertive signature" - Château Camensac om årgang 2018
Ingen af klodens 45 forskellige online forhandlere af Closerie de Camensac 2018 er i nærheden af vores tilbudspris. I gennemsnit må vinnydere i resten af verden have 165 DKK op af lommen for denne superflaske. Indkøbssituationen lige nu omkring Bordeaux er hidtil uset og det er med afsæt i den store vinkrise lige nu at vi har formået at sænke prisen SÅ markant.
Det ændrer ikke på, at kvaliteten i flaskerne vokser år for år – og smitter voldsomt af på kongekøbet Closerie de Camensac 2018, der håndselekteres fra samme, bæredygtigt certificerede grusmarker nær Saint-Julien, og som efter otte år i kælderen på fad og flaske nu er landet i helt overdådig form!
"Camensac seems to improve every year ... clearly a property to watch" – Robert Parker
"A fifth-growth that offers some of the best value in the entire red 1855 classification" – Decanter
Fra sin majestætiske beliggenhed på et ophøjet plateau af dybe grusbanker nyder Château de Camensac udsigt til naboslotte som Lagrange og Beychevelle i St-Julien. Vi taler first rate potential for Haut-Médoc i absolut verdensklasse.
Hemmeligheden er ikke mindst omplantninger med de bedste kloner af Cabernet Sauvignon samt hyringen af super-ønologen Eric Boissenot, der også laver vin for Mouton-Rothschild, Latour, Lafite-Rothschild, Château Margaux og Léoville Las Cases.
I den store solrige 2018-årgang var Cabernet Sauvignon-druerne i hopla og druesblendet blev derfor vendt på hovedet idet Closerie de Camensac 2018 er skabt på 60 % Cabernet Sauvignon og 40 % Merlot, som i kælderen forkæles 12 måneder på 225 liters barriquefade, heraf 10 % helt nye.
Nyd den til saftigt oksekød, lam med krydderurter, fuglevildt, vildtkød, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2018?
Nyskænket fra flasken præsenterer La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2018 sig med en smuk blommerød farve og et snert af teglstensrøde nuancer efter godt 8 års kældermodning… Overlegen Médoc-næse med komplekse noter af aromaer af tørrede violer, vilde hindbær, solbær, blomme, grafit, mynte, skovbund og mørke kirsebær, elegant løftet med cedertræ, vanilje og ristede espressobønner fra fadlagringen… I munden balancerer topårgangens modne mørke frugt og 14 % alkohol smukt med frisk mineralitet, silkebløde tanniner og udsøgte krydderier fra de 12 mdr. på franske barriquefade. Smagen runder af med noter af blomme, solbær, chokolade og en jordet undertone, der bringer terroiret flot i spil. Danmarks suverænt bedste Bordeaux-køb. Klassen fra Grand Cru Classé-slottet fornægter sig ikke! Drik nu eller gem +10 år fra høståret.
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2018 passer godt til...
Hvordan er La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2018 fremstillet?
La Closerie de Camensac Haut-Médoc er i superårgangen 2018 skabt på et udsøgt blend af 60 % Cabernet Sauvignon og 40 % Merlot, som håndselekteres fra de samme, bæredygtigt certificerede grusmarker nær Saint-Julien, som yder druer til legendariske Château de Camensac 5. Grand Cru Classé. Alle druer plukkes ved optimal smagsmæssig modenhed: Merlot fra 24. til 10. Oktober; Cabernet Sauvignon fra 2. - 10. Oktober. Frugten sorteres første gang i vinmarken (efter sort, vinstokkealder samt parcel), inden den ved ankomst til vineriet gennemgår endnu en streng kvalitetssortering. Vinen gærer ved 28°C med 3 ugers efterfølgende maceration, hvor daglige overpumpninger og/eller ”punch downs” hjælper med at trække farve, karakter og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes Closerie til 12 måneders modning på 225 liters franske barriquefade, heraf 10 % helt nye, hvilket tilfører finesse og elegante krydderier til den modne mørke frugt.
Om Chateau Camensac
Grand Vin: Château de Camensac, 5. Cru Classé (1855 Médoc & Graves)
2. Vin: La Closerie de Camensac
Beliggenhed: St-Laurent, Haut-Médoc
Beplantet areal: 75 ha
Plantede druesorter: 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc, 4% Petit Verdot
Fadmodning: 18 mdr. 40% ny barrique
Kvaliteten af vinene fra Château de Camensac er steget drastisk gennem de sidste år, efter familien Merlaut overtog slottet.
Den nytænkende og ambitiøse familie er en af de største jordbesiddere i Médoc, og de ejer også højt ansete Ch. Chasse-Spleen og Gruaud-Larose. Vinmarkerne ved Ch. de Camensac ligger lige på grænsen til St-Julien, og betingelserne for vindyrkning er ideelle her, hvilket deres vine til fulde udtrykker.
Der er udelukkende plantet gamle Cabernet Sauvignon og Merlot stokke på de 75 hektar, som familien råder over. To typer jord dominerer her: Fint grus blandet med sand (’’Villafranchian’’) og jord bestående af større sten (’’Gunz gravel’’). På grund af jordbundsforholdene vil vinene ofte have både mineralske toner og en floral karakter. Kombinationen af et gunstigt ’terroir’, hårdt arbejde i kælderen, vilje til at ’vende tingene på hovedet’ og prøve noget nyt, gør, at vinene fra Château de Camensac er af meget høj kvalitet.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Syreindhold























