Edgard Regnault Maranges 1er Cru La Fussière 2008
Edgard Regnault Maranges 1er Cru La Fussière 2008
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“Excellent Vintage” – Wine Enthusiast Vintage Chart
17 år gammel burgundisk kælderskat fra en af de bedste vinmarker i Maranges!
Der er noget magisk ved at åbne en rød bourgogne med alder, og denne fremragende La Fuissière 1er Cru fra flotte 2008 er pakket med den umiskendelige burgundiske kompleksitet, du kun finder i perfekt kældermodnede topvine!
2008 kendes som årgang ved sin friske, ranke og mineralske stil, der hos Edgard Regnault fuldendes med luksuskrydderier fra 12-18 måneder på 228 liters burgundiske egetrsfade, heraf 1/3 helt nye, 1/3 et år gamle og 1/3 brugte.
Det er desværre ikke hver dag, vi falder over rød bourgogne fra 2008... Men i foråret 2025 kontaktes vi af en højt respekteret ”Fine Wine Merchant”, som i mere end 20 år har specialiceret sig i vin fra nogle af de mest prestigiøse producenter i Frankrig og resten af verden.
Via et unikt netværk i Bourgogne er vinhandleren kommet i besiddelse af en række skatkammer-partier fra glemte topår. Da vi får tilsendt smagsprøverne, er vi så begejstrede for kvaliteten i de drikkemodne vine, at vi omgående køber rub og stub!
Maranges i det sydligste Côte de Beaune bestod oprindeligt af tre separate appellationer, Cheilly-lès-Maranges, Dezize-lès-Maranges og Sampigny-lès-Maranges, ind til disse blev lagt sammen i 1988.
La Fuissière skræver over grænsen mellem Cheilly og Dezize. Enkeltmarken er den største af syv terroirs i Maranges, som er ophøjet til særlig status af Premier Cru. Den sydskrånende vinmark er højtliggende, relativt stejl og grænser mod øst direkte op til topmarken Grand Clos Rousseau 1er Cru fra nabolandsbyen Santenay.
La Fuissères orientering mod syd betyder, at vinstokkene dagen igennem bader i solskin, hvorved druemodningen og smagsrigdommen fremmes i den færdige vin…
Smagenote
Maranges 1er Cru La Fussière 2008 præsenterer sig klassisk bourgognerød med et modent skær af tegl nær glassets kant… Næsen emmer af kældermodne skovbundsaromaer, læder, tørret kød og mineralsk kalksten, der finder smukt sammen med delikate og raffinerede frugtnoter af skovjordbær, vilde hindbær, røde kirsebær og tørrede violer, mens dybe fadnoter af vanilje og kaffe fornemmes i baggrunden… Den modne røde bourgogne fremtræder silkeblød på tungen, hvor smagen imponerer med mineralsk rankhed og delikat røde bærfrugt, der toppes med krydderier fra fadet. En perfekt drikkemoden rød bourgogne med masser af skovbundskompleksitet og svampenuancer fra kældermodningen... Flot! Drik nu eller gem + 20 år fra høståret.
Nyd den til steaks, fjerkræ, andebryst, fuglevildt, svamperetter, charcuteri og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, som selekteres fra den 1er Cru-klassificerede enkeltmark “La Fussière”, der skråner mod syd og sydøst fra sit toppunkt næsten 400 meter over havet. Efter endt gæring forkæles den røde bourgogne i 12-18 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 1/3 helt nye, 1/3 et år gamle og 1/3 brugte.