
Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020
Wauw… En domaineaftappet bourgogne i sit livs form – efter mere end fem år på fad og flaske i det kølige kældermørke hos Roland Sounit i hvidvinsmekkaet Rully!
Kvaliteten er ikke tilfældig. Domaine Roland Sounit høster anerkendelse fra både Wine Enthusiast og James Suckling, og vinmager Dominique Glardon arbejder kompromisløst med små parcelvinifikationer og gravitationsbaseret vinfremstilling:
“All vinification at our winery is done by gravity in order to respect the grape and interfere with it as little as possible. Micro-vinifications are performed in small, temperature-controlled tanks in order to reveal the full intensity of each vineyard plot." –Dominique Glardon
Læg dertil at en del af vinen modner op til 15 mdr. på egetræsfade selekteret fra Vogesernes skove, mens resten forkæles ”sur lie” med omrøring af de fine gærrester, der tilfører smagen ekstra fylde og finesse... Det smager ganske enkelt fortryllende!
2020 er særligt vellykket. Robert Parkers årgangstabel giver 97 point til Bourgognes hvidvine i årgangen – og Roland Sounits udgave er blandt de lækreste, vi endnu har smagt til prisen!
...
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, svampe, grillede grøntsager og cremede oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020?
Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020 står elegant gylden og helt klar i glasset... Næsen lover herlig hvid bourgogne med florale nuancer af hvide blomster og frisk lime, der væves smukt sammen med modne strejf af hasselnød, smør, kalket mineralitet og ristet brioche… I munden er hvidvinen blød og indsmigrende med en rank og præcist vibrerende mineralitet, der balancerer den fine fadkrydrede frugt med præcis, læskende syre og friskhed. Eftersmagen er nuanceret og præcist afstemt med modne nøddenoter fra årene på fad og flaske. På bundlinjen et meget klassisk udtryk for drikkemoden, fadkrydret hvid bourgogne – på et højt niveau og til en meget bemærkelsesværdig pris. Stærkt anbefalet! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smagenoter
Abrikos
Lime
Nødder
Pære
Smør
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020 passer godt til...
Hvordan er Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020 fremstillet?
Domaine Roland Sounit Bourgogne Chardonnay 2020 er skabt på 100 % Chardonnay, som udelukkende plukkes ved håndkraft fra klassisk burgundiske terroirs med ler og kalksten, der frembringer hvidvine med spændstig mineralitet og en unik balance mellem fylde og friskhed. Ved ankomsten til domænets vinkælder i Rully presses druerne straks i nænsom pneumatisk blærepresse for at bevare frugtens rene og delikate aromaer. Mosten klares naturligt ved lav temperatur over 48 timer. Gæringen finder sted på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring ved 16–20 °C. En del af vinen tilføres luksuriøse krydderier ved 8 til 15 måneders modning på egetræsfade – heraf 20 til 60 % helt nye – som primært er udvalgt fra Vosgernes egeskove. Den resterende del hviler ”sur lie” i kontakt med de fine gærrester, hvor regelmæssig bâtonnage giver vinen dybde, rundhed og kompleksitet.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener



























