
Domaine Anita Morgon Le Clachet 2021
Skænk dig et stort glas og se direkte ind i Morgons sorte hjerte!
Jep, du får allerede nu kæmpestor, mørkfrugtet rødvin med Le Clachet 2021 - og anmelderne er endda enige om, at Domaine Anitas topratede Morgon-flagskib endnu langt fra har toppet.
Den fadlagrede powervin, der førhen blev markedsført som Morgon Préstige, kommer fra 60 år gamle vinstokke på det syd- og sydøstvendte topterroir Le Clachet i 260 meters højde.
Fra et unikt spot på lidt over 1 ha med blålige vulkanske sten og skifer kommer den bedst ratede Morgon 2021 hos James Suckling … Snyd dig endelig ikke for at smage med!
Nyd den til peberbøf, fransk charcuteri, lyst kød, andeconfit , svamperetter og ost. Servér ved 15-17°C
Hvordan smager Domaine Anita Morgon Le Clachet 2021?
Le Clachet 2021 præsenterer sig med imponerende mørk blåbærfarve i glasset… Næsen er fuldstændigt ”to-die-for-lækker” med dybt koncentreret duft af blåbær, sorte blommer, kirsebær, violer og dyster vulkansk mineralitet, der åberner op for spændende antydninger af lakrids, røg, kaffe, trøfler, vanilje, kakaopulver og skovbundsmineralitet... Silkeagtig smooth og igen enormt intens på tungen! Den mørkfrugtede Morgon begejstrer fra første slurk med rig og perfekt vibrerende frugt, der hænger flot ved i eftersmagen og klinger af med madvenlige tanniner, luksuriøse fadkrydderier og en suverænt mundrensende mineralitet. Wauw… bare WAUW! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Domaine Anita Morgon Le Clachet 2021 passer godt til...
Om Domaine Anita

Anita Kuhnel er fransk vins nye Superwoman! Ingen over og ingen ved siden af...
Som professionel cykelrytter trampede hun pedaler. Nu tramper hun druer, laver frådende lækre rødvine og har som den første vinbonde i Beaujolais krydset den højeste tinde:
- 4. marts 2023 skriver Coeur de Vigneronne 2021 historie, da Domaine Anitas flagskib og hjertebarn bliver den første Beaujolais med 100 point fra James Suckling. Nogensinde.
- 7. marts 2024 er der 100 nye point til Coeur de Vigneronne 2022, som bliver udsolgt verden over, før vi når at få flasker.
Franske Anita Kuhnel er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1996 bliver hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943. Og siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.
Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.
Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.
Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.
I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.
Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener