





Dom Pérignon Limited Edition Damien Hirst Rosé Vintage 2010
Dom Pérignons eksklusive Limited Edition-serie bliver til i samarbejde med en række verdensberømte kunstnere.
Denne smukke roséudgave fra 2010 er resultatet af et kunstnerisk møde med Damien Hirst, hvor den britiske kunstner har nyfortolket Dom Pérignons klassiske label gennem sin Kaleidoscope-serie med farvemæssig inspiration fra vinens hoveddrue Pinot Noir.
”Rendered in a warm and gentle pink, it evokes the expression of Pinot noir in Rosé Vintage 2010, while expressing the subtle tension between harmony and complexity.” – Dom Pérignon
Med nærperfekte 99 ud af 100 point er der ikke kun tale om et gudesmukt og unikt samlerobjekt – det er samtidig en af verdens flotteste roséchampagner overhovedet.
2010 byder på 56 % Pinot Noir og 44 % Chardonnay fra Premier Cru- og Grand Cru-klassificerede landsbyer – heriblandt Bouzy, Aÿ og Dom Pérignons eget hjemsted Hautvillers. Hele herligheden toppes med ultrafine bobler, nødder og ristet toast fra den mere end 15 år lange flaskemodning, heraf omkring 12 år i kontakt med de fine gærrester!
Det her er uforglemmelig ”artsy" party-champagne fra den mest eksklusive hylde… Stærkt begrænset lager!
Dom Pérignon Limited Edition Damien Hirst Rosé Vintage 2010 passer godt til...
Hvordan er Dom Pérignon Limited Edition Damien Hirst Rosé Vintage 2010 fremstillet?
Dom Pérignon Limited Edition Damien Hirst Rosé Vintage 2010 er skabt på et klassisk Champagne-blend af 56 % Pinot Noir (heraf 11 % vinificeret som rødvin) og 44 % Chardonnay fra nøje udvalgte Grand Cru- og Premier Cru-marker. Efter en ekstremt streng drueselektion gennemgår mosten alkoholisk gæring i temperaturkontrollerede ståltanke med fokus på at bevare druernes renhed og præcision. Den malolaktiske gæring gennemføres fuldt ud for at give vinen balance og rundhed. Efter sammenstikningen følger andengæringen på flaske efter den traditionelle Champagne-metode. Rosé-champagnen lagrer herefter i omkring 12 år på de fine gærrester, som tilfører en silkeblød tekstur samt en dyb kompleksitet med udsøgte noter af ristet brioche, nødder og krydderier. Dosage: 5 g/l.
Om Dom Perignon
Champagnekongen over dem alle…
Navnet Dom Perignon får stjernerne frem i øjnene hos mange champagneentusiaster og er et af de mest efterspurgte brands i verden. Det ikoniske og antikke flaskedesign gør Dom P. nem at kende… Den legendariske 100-points luksuschampagne (årg. 2008) er en vin med årelangt gemmepotentiale, ofte citruspræget og reduktiv i sin spæde ungdom, inden den for alvor åbner sig med en blændende smagskompleksitet med alderen.
Munken Dom Pierre Perignon er navnefaderen til det populære brand. Han levede i det 17. århundrede i Hautvillers, hvor han eksperimenterede meget i kælderen for at skabe den bedste vin i verden i troen på, at hårdt arbejde bragte mennesket tættere på Gud. Selv om han næppe kan tage æren for opfindelsen af champagne, gjorde han under sit virke nogle vigtige opdagelser af stor betydning for champagneproduktion i dag – bla. blandingen af blå og grønne druer for at øge kvaliteten i den endelige vin.
I 1927 overtog Moët & Chandon rettighederne til navnet Dom Perignon fra huset Mercier i forbindelse med, at France-Durand Mercier blev gift med Paul Chandon-Moët. Senere fik man en idé. Den gik ud på at hælde den fantastiske årgang 1921 på den karakteristiske Dom Perignon-flaske, en kopi fra 1700-tallet. Dermed var topcuvéen Dom P. skabt, som blev lanceret i 1936 under den store økonomiske krise. Idéen viste sig at være klog, og senere udviklede Dom P. sig til at blive et af verdens mest eftertragtede champagnebrands.
Forskellige kældermestre har stået bag fremstillingen af vintagechampagnen omgivet af den eksklusive aura. Richard Geoffroy kom til som kældermester i 1990, men han gav i 2008 arven videre til Vincent Chaperon, en tæt samarbejdspartner igennem 13 år og derfor intet nyt ansigt hos Dom P.
Druerne til prestigechampagnen høstes fra forskellige Grand Cru’er i Champagne, til tider op til 30-60 forskellige vine, og man har adgang til hele 16 Grand Cru’er i det verdensberømte distrikt. Blandingsforholdet er ca. 60 procent Pinot Noir og 40 % Chardonnay, men det hænder, at det justeres lidt på druesammensætningen alt efter årgangen, men altid med højest mulig kvalitet for øje.
En klassisk Dom Perignon champagne ligger som minimum syv år på gærresterne, men siden 2000 er der blev fremstillet en serie af sent degorgerede vine (tidl. Oenothèque) kaldet Plénitude, fordi Geoffroy mener, at champagne udvikler sig i plateauer frem for kontinuerligt. P2 frigives ti år senere end den almindelige Dom P. mens P3 først frigives i 35-40 års alderen i meget begrænset oplag, hvorfor priserne er tilsvarende højere på disse ekstraordinære udgaver af den klassiske champagne.
Kvaliteten er høj over hele linjen, og derfor høster den legendariske Dom Perignon champagne 97+ point årgang efter årgang. Mange celebre personligheder som Orson Welles, Marlene Dietrich og danske Helena Christensen har gennem historien nydt den eksklusive champagne med det udødelige ry.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode












