





Château La Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé 2020 i trækasse
Bordeaux-krisens mest spektakulære indkøb? Det her er for vanvittigt!
Saint-Émilion Grand Cru Classé fra monsterårgangen 2020 med internationale topratings på 95 points til ren mirakelpris. Og så får du lige originale trækasser med oven i hatten.
I næsten 300 år har slottets muromkransede enkeltmark, helt ned til decimalen, været uændret i sin størrelse på præcis 7,01 hektar. På denne unikke ”Clos” står 50 år gamle vinstokke, med rødderne begravet i Saint-Émilions 75 meter dybe kalkstensplateau, og frembringer frugt i verdensklasse.
Legendariske Michel Rolland er konsulterende winemaker og han lader topvinen modne i hele 18-20 måneder på 100 % nye franske 225-liters egetræsfade som man selv fremstillet på slottet.
Allerede i Ferets berømte 1800-tals-værk, ”Bordeaux et ses vins", blev La Couspaude hyldet som ”First Growth” i Saint-Émilion. Nu går familien Aubert benhårdt efter samme officielle status af 1er Grand Cru Classé som naboslottet med 100-point-vinen Château Trottevieille.
Der har aldrig været et bedre tidspunkt end lige nu til at handle Saint-Emilion Grand Cru Classé. Dette partiindkøb fra La Couspaude markerer i hvert fald et højdepunkt for Bordeaux-fans!
Leveres i originale 6-stk trækasser.
Nyd den til saftige steaks, lam, andeconfit, fuglevildt, svamperetter, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Château La Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé 2020 i trækasse?
La Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé 2020 præsenterer sig med en dyb mørklilla farve, der er næsten sort i midten. Luksuriøs og opulent næse med gudeskønne aromaer af modne skovbær, violer, solbær, blåbær og saftspændte blommer, som blander sig urtede strejf af mynthe og kaffe, engelsk lakrids, chokolade, cedertræ, cigarkasse fra fadlagringen. Det hele emmer af Cru Classé! I munden lægger vinen sig på tungen med en blød og afrundet frugt, der suppleres perfekt af fadkrydderierne og terroirets mineralske undertoner… Minutlang, koncentreret finish med elegante tanniner der samler alle elementer til et helstøbt og fokuseret mesterværk. Bravo. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Lakrids
Solbær
Vanilje
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Château La Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé 2020 i trækasse passer godt til...
Hvordan er Château La Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé 2020 i trækasse fremstillet?
Vinen er fremstillet på et klassisk højrebredsblend af 75% Merlot, 20% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon, som familien Aubert håndplukker fra 50 år gamle vinstokke på deres 7,01 hektar, muromkransede enkeltmark øverst oppe på Saint-Émilions berømte kalkstensplateau. Denne ”Clos” er et nærmest perfekt terroir – der allerede i Ferets berømte 1800-tals-værk, ”Bordeaux et ses vins", er med på toplisten af ”First Growths” fra Saint-Émilion!
Bæredygtig HVE3-dyrkning, hestepløjning samt grøn høst medvirker til at holde jorden sund, udbyttet lavt og frugtkvaliteten helt i top. Efter høsten koldmacererer druerne for at trække ekstra farve og aromaer fra drueskindet, inden vinen gærer parcelvist på små ståltanke med frugtbevarende temperaturstyring. ”Burgundiske” punch downs trækker nænsomt farve, smag og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring omstikkes vinen til 18-20 måneders modning på 100 % nye 225 liters franske barriquefade som de selv fremstiller på slottet.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold




















