





Château L'Annonciation Saint-Émilion Grand Cru 2021
Château l'Annonciation Grand Cru
93 point fra Wine Enthusiast for tredje årgang i træk...!
Skulle du tage dig selv i at tænke, om Wine Enthusiasts gentagne flotte blåstemplinger måske er en anelse for begejstrede, så tro straks om igen… Château L’Annonciation, der er direkte nabo til verdensberømte Grand Cru Classé Chateau Chauvin, råder over 75 år gamle vinstokke på en blot 4,7 hektar stor mark plantet i 1951. Et verdensklasse-terroir så historisk, at L'Annonciation er tildelt sin egen side i det digitale opslagsværk "The Old Vine Registry", der er etableret af Master of Wine Jancis Robinson og hendes team – som en hyldest til nogle af verdens mest historiske vinmarker med meget gamle vinstokke.
Disse ekstremt gamle stokke yder så få og små druer, at høstudbyttet i 2021 var nede på 33 hektoliter pr. hektar. Til sammenligning har vi set høstudbyttet på Château Ausone Premier Grand Cru Classé "A" i samme årgang opgjort til 35 hektoliter pr. hektar. Resultatet er en afsindigt smagsintens vin... Da vi første gang får 2021-udgaven i glasset, er vi ganske enkelt blæst bagover af Château L’Annonciations vanvittigt kraftfulde og komplekse Saint-Émilion Grand Cru!
Bemærk venligst, at Wine Enthusiast anmelder Château L’Annonciation 2021 ved en normal markedspris angivet til $65 – altså svarende til langt over 400 DKK flasken. Wine Enthusiast har endda anmeldt lillebroderen/andenvinen La Chapelle til $50 ~ 320 DKK... Hvordan kan vi lige nu sælge slottets absolutte topvin så billigt?
Som mange andre små familieslotte er L’Annonciation hårdt ramt af den eskalerende afsætningskrise i Bordeaux. Vi har hjulpet dem af med et usolgt kælderparti, indkøbt til ekstremt nedsat pris – og sender nu rabatten videre til dig... Under de barske omstændigheder en ”win-win-win” for alle involverede parter.
Château L’Annonciation nyder en ideel beliggenhed i det nordlige Saint-Émilion – bogstaveligt talt omringet af en eksklusiv håndfuld Grand Cru Classé-slotte som Fonroque, Chauvin, Jean Faure, Laniote og Grand Corbin.
Ejeren Pierre-Philippe Callegarin, der er topuddannet inden for vitikultur og ønologi, har for nylig overtaget det fulde ansvar og ejerskab efter sin far. Kvaliteten har nu nået et niveau, hvor Pierre-Philippe med stor selvtillid kan måle sin vin mod Grand Cru Classé-naboernes i blindsmagninger... Ifølge Wine Enthusiast er kun Fonroque bedre i 2021 – og det med blot ét point!
Vi taler et klassisk højrebredsblend på 85 % Merlot og 15 % Cabernet Franc – håndplukket i topkvalitet fra bæredygtigt dyrkede, lavtydende vinstokke med en gennemsnitsalder, der er registreret til imponerende 75 år.
Frugten vinificeres parcel for parcel, inden vinen omstikkes til den ambitiøse, 14 måneder lange modning. Hele 75 % af vinen forkæles på luksuriøse 225-liters barriquefade (ligeligt fordelt mellem nye, 1 år og 2 år gamle fade), mens de sidste 25 % modner frugtbevarende på ståltank.
Som resultat smyger denne lækre højrebredsvin sig så tæt op ad Grand Cru Classé, at vi aldrig – nogensinde – har smagt en mere imponerende Saint-Émilion i prisklassen! Vi forventer stor rift om hver eneste flaske i dette unikke engangsparti...
...
Nyd den til grillede steaks, lam med urter, and, vildtkød, charcuteri og modne oste. Servér ved 16-18 °C
Hvordan smager Château L'Annonciation Saint-Émilion Grand Cru 2021?
Château L’Annonciation 2021 toner majestæstisk frem i glasset med brombærlilla farve og knaldsort kerne... Næsen er dybt koncentreret med parfumet viol, mynte, mørke blommer, kirsebær, røget kød, læder og solbær, som akkompagneres elegant og dejligt komplekst af trøfler, chokolade, cedertræ og ristede espressobønner fra luksusmodningen på delvist nye barriquefade... På tungen imponerer højrebredsvinen med blød fylde, stor frugtpower og næsten 15 % alkohol, som i bedste Grand Cru Classé-stil toppes med lækre, perfekt integrerede fadkrydderier. Saint-Émilion med indlysende karakter og klasse – overbevisende fra første fantastiske slurk! Afslutningen byder på imponerende længde og nuancerigdom, der toppes med faste og perfekt bøfvenlige tanniner. Et nærmest hovedrystende godt glas til prisen. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Château L'Annonciation Saint-Émilion Grand Cru 2021 passer godt til...
Hvordan er Château L'Annonciation Saint-Émilion Grand Cru 2021 fremstillet?
Château L’Annonciation 2021 er skabt på et klassisk højrebredsblend af 85 % Merlot og 15 % Cabernet Franc, som håndplukkes fra omkring 75 år gamle vinstokke på familieslottets egne 4,7 bæredygtigt dyrkede hektar i det nordlige Saint-Émilion, nær Grand Cru Classé-slottet Château Fonroque. Den for årgangen imponerende intense frugt skyldes en ambitiøs, grænsende til kvalitetsfanatisk filosofi, hvor lavtydende gamle stokke, grøn høst og en streng druesortering holder høstudbytte helt nede på 33 hektoliter pr. hektar – altså lavere end kravet til kostbar rød Grand Cru-bourgogne.
Druerne er selekteret over flere høstrunder i perioden fra 2. til 8. oktober 2021, hvor de fragtes nænsomt til vineriet i små kasser. Mosten gærer parcel for parcel frugtbevarende på ståltank ved 25-28 °C, hvorefter den op mod 4 uger lange macerationstid med daglige overpumpninger trækker seriøs farve, karakter og struktur fra drueskindet. Afslutningsvist omstikkes rødvinen i bedste Grand Cru Classé-stil til den 14 måneder lange modning. Hele 75 % af vinen forkæles her på luksuriøse 225-liters barriquefade (ligeligt fordelt mellem nye, 1 år gamle og 2 år gamle fade), mens de sidste 25 % modner frugtbevarende på ståltank.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener












