



Château Cormeil Figeac Saint-Emilion Grand Cru 2020
The 2020 vintage for Saint-Émilion was extremely good, perhaps even legendary in some cases. – Wine Searcher
Med ikoniske Château Figeac og Château Cheval Blanc som et par af de tætteste naboer kommer det ikke bag på nogen, at terroiret hos det lille familie-slot, Château Cormeil Figeac, er af højeste kaliber og meget efterspurgt.
Derfor kunne de to søskende og nuværende ejere, Coraline og Victor Moreaud, have scoret kassen og solgt slottet med dets 10 hektar store enkeltmark i Saint Emilions bedste nabolag, da deres forældre døde. De valgte at afslå, da de ikke ønskede at se deres slot blive solgt til asiatiske investeringsfonde, banker og forsikringsfirmaer. I øvrigt ligesom det var sket for mange af deres naboer.
Efter overtagelsen begyndte Coraline og Victor straks at omlægge til økologisk landbrug og man blev certificeret økologisk fra årgang 2019.
Dette er husets topvin, som er skabt på 75 % Merlot og 25 % Cabernet Franc, der høstes fra husets eneste mark. Den har en ler- og kalkholdig jordbund som i samspil med den stejle sydvendte placering giver perfekte dræningsforhold. Det skulle efter sigende være et af de to varmeste mikro-klimaer i hele Bordeaux, hvilket garanterer optimal modning af druerne. I kælderen forkæles vinen med 12 måneders modning på helt nye og Allier egetræsfade!
I 2020 er ifølge Wine Searcher ekstremt god og i nogle tilfælde legendarisk, så du kan ikke vælge et bedre tidspunkt end at smage denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Cormeil.
Nyd den solo eller til saftige steaks, lam, kraftige tapas, simreretter og cremede oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Château Cormeil Figeac Saint-Emilion Grand Cru 2020?
Den skønne Saint-Émilion pryder glasset med en mørk blommerød farve, der i kanten har violette nuancer. Næsen skriger Grand Cru Bordeaux med roser, violer, kirsebær, hindbær, saftige blommer og solbær, der på skønneste manér bliver løftet af trøfler, chokolade, våd skovbund og vanilje fra fadet. Lidt krydrede noter af mynthe blander sig også i den skønne bouquet. Vinen lander i munden som kølig silke, der blidt og langsomt folder sig ud med frugt, floralitet, mineralitet og fadkrydderi i sublimt samspil. Den lange og krydrede finish får vinger af de finpolerede tanniner, der også vidner om, at vi befinder os lige ved siden af Pomerol. Fornem vin og måske den bedste fra søskendeparret i den sublime 2020-årgang. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Château Cormeil Figeac Saint-Emilion Grand Cru 2020 passer godt til...
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener