
Castiglion del Bosco Prima Pietra 2019 i trækasse
Supertoscansk Grand Cru i klub med Sassicaia… nu i jubelårgangen 2019!
Med Tenuta Prima Pietras indtrædelse i unionen af Grand Cru’er på den toscanske kyst, ”I Grandi Cru delle Costa Toscana”, får Tenuta Prima Pietra omsider papir på sin indiskutable verdensklasse.
Råmaterialet er franske bordeaux-druer, der modner til perfektion på et grusholdigt terroir i absolut verdensklasse... Vinmarkens beliggenhed den højeste langs hele den toscanske kyst, hvilket forklarer topvinens kølige mineralitet og unikke elegance.
Hele herligheden løftes til ren magi af Castiglion del Boscos 99-point-winemaker Cecilia Leoneschi, der forkæler topvinen som en Bordeaux Cru Classé med 18 måneder på 50% helt nye franske barriquefade!
Resultatet er i særklasse til prisen... bøllebank til Bolgheri og Bordeaux!
Leveres i originale 6-stk trækasser.
Nyd den til saftige steaks, lam med urter, kraftige pastaretter, svampe og modne oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Castiglion del Bosco Prima Pietra 2019 i trækasse?
Ved ophældningen sejler vinen fed og mørk kirsebærrød rundt i glasset… Næsen er nok så gigantisk med imponerende solbærfrugt, violer, gruset mineralitet, blommer, grøn peber og saftdryppende sorte kirsebær, der arbejder naturligt sammen med fadets røg, cedertræ, cigarkasse, bitterchokolade og ristede espressobønner… Vinen glider over tungen med kølig smoothness som en stor Pomerol, mens den velkrydrede frugt folder sig ud med ægte supertoscansk koncentration… Power og finesse i skønneste forening. Wauw for en rødvin! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Castiglion del Bosco Prima Pietra 2019 i trækasse passer godt til...
Om Castiglion del Bosco

”Castiglion del Bosco is one of the leading producers in Montalcino” – James Suckling
99 point og næstbedste vin på James Sucklings TOP 100 WINES OF ITALY siger alt om verdensklassen hos Castiglion del Bosco … og her taler vi altså om husets ”normale” Brunello!
Castiglion del Bosco er en af de historiske vingårde, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet. Vinene er økologisk certificerede fra 2016 og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede stil. Professionelle anmeldere rangerer klart Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite.
Huset er også kendt som "Montalcinos mest øde vingård", fordi stedet er omgivet af 1200 hektar UNESCO-fredet skov. Dette unikke mikroklima gør Castiglion del Boscos terroir til noget helt særligt.
”The vines get cool air from the forest” - winemaker, Cecilia Leoneschi
Castiglion del Bosco dyrker 62 hektar økologisk Sangiovese, der fordeler sig på to specifikke sektioner. Den 20 hektar store Gauggiole-mark yder primært druer til husets Rosso di Montalcino, mens den 42 hektar store enkeltmark Capanna udelukkende forbeholdes Brunello di Montalcino. Dette storslåede terroir skråner majestætisk mod sydvest fra den 460 meters høje topparcel Campo del Drago og ned til markens bund 250 meter over havet.
Ejendommens topmoderne vineri inkluderer en stor fadkælder med hundredevis af barriques. I kælderen arbejder vinmager Cecilia Leoneschi sammen med et ønologisk superteam bestående af legenden Beppe Caviola samt 100-point-duoen Elena Penna og Luca Currado fra Barolo-huset Vietti.
Stribevis af topratings årgang efter årgang placerer Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter. Blandt husets "luksus-Brunello’er" finder vi eksempelvis den berømte enkeltmarksvin Campo del Drago.
I Maremma driver Castiglion del Bosco ejendommen Tenuta Prima Pietra, der berømmes for fremragende supertoscanske vine baseret på franske druesorter.
Castiglion del Bosco er mere end en vingård i verdensklasse. Det er også stedet for en restaureret middelalderlandsby med historisk tårn og borgbygning. De omhyggeligt restaurerede ruiner er suppleret med nyere bygninger i traditionel toscansk stil, der tilsammen udgør et 5-stjernet luksusresort.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage