
Castiglion del Bosco Millecento 1100 Brunello di Montalcino Riserva DOCG 2015
Castiglion del Boscos store Riserva-flagskib, og en af de mest unikke Brunello-vine overhovedet, vender retur med bravur i den rekordstore årgang 2015...
Enkeltparcelvinen er ganske enkelt eminent og en ultimativ hyldest til Brunello, hvis berømte konsortium er medstiftet af netop Castiglion del Bosco.
Det unikke navn, Millecento 1100, refererer til årstallet, hvor Castiglion del Boscos berømte og velbesøgte middelalderslot blev opført. Vinen er også historisk god, så vores 42 tildelte flasker bliver med garanti ikke liggende længe!
Nyd den til vildt, saftigt oksekød, lam med urter, gris, kraftige pastaretter, svamperisotto og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Castiglion del Bosco Millecento 1100 Brunello di Montalcino Riserva DOCG 2015?
Nyskænket præsenterer rødvinen sig klassisk Brunello-rød med strejf af tegl nær glassets kant... Næsen tager flot over med en finesse og kompleksitet, som skiller sig ud! Læder, tjære og grillede middelhavsurter blander sig med violer, solbær, tranebær og kirsebær samt dybere strejf af pottemuld, trøfler, kanel, mørkristet kaffe, røget kød og cedertræ. Wauw! Vinen lægger sig fed, smooth og næsten feminint svævende på tungen, hvor kompleksiteten pulserende udfolder lag-på-lag af de fineste Sangiovese-nuancer. Lækkert lakridset i den lange finish, hvor urtede noter finder perfekt sammen med pudderbløde, fløjlsfine tanniner... Nøøøj, hvor det smager godt allerede! Drik nu, eller gem +25 år fra høståret.
Castiglion del Bosco Millecento 1100 Brunello di Montalcino Riserva DOCG 2015 passer godt til...
Om Castiglion del Bosco

”Castiglion del Bosco is one of the leading producers in Montalcino” – James Suckling
99 point og næstbedste vin på James Sucklings TOP 100 WINES OF ITALY siger alt om verdensklassen hos Castiglion del Bosco … og her taler vi altså om husets ”normale” Brunello!
Castiglion del Bosco er en af de historiske vingårde, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet. Vinene er økologisk certificerede fra 2016 og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede stil. Professionelle anmeldere rangerer klart Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite.
Huset er også kendt som "Montalcinos mest øde vingård", fordi stedet er omgivet af 1200 hektar UNESCO-fredet skov. Dette unikke mikroklima gør Castiglion del Boscos terroir til noget helt særligt.
”The vines get cool air from the forest” - winemaker, Cecilia Leoneschi
Castiglion del Bosco dyrker 62 hektar økologisk Sangiovese, der fordeler sig på to specifikke sektioner. Den 20 hektar store Gauggiole-mark yder primært druer til husets Rosso di Montalcino, mens den 42 hektar store enkeltmark Capanna udelukkende forbeholdes Brunello di Montalcino. Dette storslåede terroir skråner majestætisk mod sydvest fra den 460 meters høje topparcel Campo del Drago og ned til markens bund 250 meter over havet.
Ejendommens topmoderne vineri inkluderer en stor fadkælder med hundredevis af barriques. I kælderen arbejder vinmager Cecilia Leoneschi sammen med et ønologisk superteam bestående af legenden Beppe Caviola samt 100-point-duoen Elena Penna og Luca Currado fra Barolo-huset Vietti.
Stribevis af topratings årgang efter årgang placerer Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter. Blandt husets "luksus-Brunello’er" finder vi eksempelvis den berømte enkeltmarksvin Campo del Drago.
I Maremma driver Castiglion del Bosco ejendommen Tenuta Prima Pietra, der berømmes for fremragende supertoscanske vine baseret på franske druesorter.
Castiglion del Bosco er mere end en vingård i verdensklasse. Det er også stedet for en restaureret middelalderlandsby med historisk tårn og borgbygning. De omhyggeligt restaurerede ruiner er suppleret med nyere bygninger i traditionel toscansk stil, der tilsammen udgør et 5-stjernet luksusresort.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener