
Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021
“★★★★★ 5 out of 5 | Exceptional Vintage. 2021 will go down as one of the great vintages for both Amarone and the lighter red wines of the Valpolicella” – Wine Scholar Guild (årgangsskema Amarone/Valpolicella)
Yes! Det kan stadig lade sig gøre at finde nye Amarone-perler i den perfekte 2021-årgang.
2021 er den første årgang siden 2010, som Wine Scholar Guild belønner med maksimale ★★★★★ for Amarone og Valpolicella. Ca Maritta leverer varen til UG med masser af topfrugt fra superårgangen – toppet med afstemte krydderier fra mindst 24 måneders lagring på mellemstore og store egetræsfade.
Set i lyset af, at Amarone DOCG – sammen med Brunello og Barolo – repræsenterer toppen af den italienske rødvinspyramide, er det forbløffende, hvor lidt du betaler for en kvalitetsvin som Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021. Hvordan kan det lade sig gøre?
Markedet er i forandring...
Præcis som vi har set i Bordeaux, skaber usikkerhed på store eksportmarkeder, trusler om amerikansk straftold og ændrede forbrugsvaner nyt pres på Valpolicellas vinhuse. Ikke mindst fordi omkring 60 % af al Amarone normalt går til eksport…
Som en direkte konsekvens af afsætningskrisen har vi fået chancen for indkøbe denne ualmindeligt vellykede Amarone med en markant volumenrabat – som vi nu sender videre til vores hurtigste kunder.
Vi tøver ikke med anbefale Ca Maritta som et af DK’s bedste Amarone-køb – og bakke påstanden op med vores smagegaranti. Vi har meget sjældent smagt mage i prisklassen!
…
Nyd den som et hyggeglas eller til flæskesteg, andesteg, lam, vildtretter, BBQ og kraftige oksekødsretter. Kan også gå til tapas eller til et udvalg af modne oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021?
Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021 sejler fed og mørk kirsebærrød rundt i glasset, hvor man fornemmer et begyndende modet skær nær kanten… Næsen drager med en vidunderligt koncentreret duft af svesker, engelsk lakrids, kirsebær, viol, rosin og saftige blommer, der gemmer på herligt komplekse undertoner af tørrede krydderurter, læder, fadlagret balsamico, chokolade, cigarkasse og ristede kaffebønner fra den 24 måneder lange fadlagring… I munden smukt struktureret med elegante tanniner og en relativt mørkfrugtet profil, der bringer masser af power og varm energi til smagoplevelsen. Lang og behageligt urtekrydret eftersmag med et indsmigerende strejf af rosinsødme. Sådan smager rigtig Amarone! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021 passer godt til...
Hvordan er Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021 fremstillet?
Ca Maritta Amarone della Valpolicella DOCG 2021 er skabt på et blend af 50% Corvina, 30% Corvinone, 15% Rondinella, der med 5% af den franske kongedrue Cabernet Sauvignon får tilført ekstra klasse og elegance. Amarone-flagskibet er baseret på de bedste, håndplukkede drueklaser fra Ca Marittas ler- og kalkstensholdige vinskråninger i Valpolicella øst for Gardasøen. Efter høsten placeres drueklaserne i små tørringskasser, hvor de gennemgår tre måneders Appassimento-tørring i særligt ventilerede rum. Her fordamper en betydelig del af druernes naturlige vandindhold, hvilket koncentrerer både smag, aroma og sukker markant. De koncentrerede druer gæres herefter i 30 dage, og resultatet er en kraftfuld Amarone med en alkoholprocent på 15%. Efter en periode på betontank, hvor vinen gennemgår den blødgørende malolaktiske gæring, omstikkes Ca Maritta Amarone til mindst 24 måneders lagring på mellemstore og store egetræsfade. Efter aftapning og yderligere 3 måneders kældermodning på flaske er vinen endelig klar til frigivelse.
Vindata
Vinen kommer fra
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode



















