
Buglioni Valpolicella Classico Superiore “L’Imperfetto” 2018
Fans af Valpolicellas saftigste ‘’mini-Amarone’ kan godt glæde sig til Buglionis helt nye L'Imperfetto.
Danskerne kender og elsker allerede familien Buglioni for 95 point Amarone og en af verdens bedste Ripasso-vine, Il Bugiardo.
L’Imperfetto er en Valpolicella Superiore på meget højt niveau. En vin i Amaronekvalitet: baseret på samme druesorter som Amarone og lavet på druer fra samme marker. En del af druerne tørres endda efter samme ’’Appassimento’’-metode.
Anbefales til oksekød, lam, danske retter med ”surt og sødt” samt til pizza og fyldige pastaretter. Nydes ved 16-18°C
Hvordan smager Buglioni Valpolicella Classico Superiore “L’Imperfetto” 2018?
Allerede ved ophældningen indbydende mørk kirsebærrød med ung lilla kant... En herlig næse med Ripasso-lignende duft af violer, modne blommer, sorte kirsebær og brombær forkæler næsen. L’Imperfetto er kendetegnet ved sin lækre ’’smoothness’’ og en fortryllende bærsødme. Fløjlsbløde tanniner og en eftersmag, der rundes pænt af med strejf af kakao, nellike og vanilje. En palet af frisk og moden frugt udfolder sig i munden. Resultat: Ren velsmag. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Buglioni Valpolicella Classico Superiore “L’Imperfetto” 2018 passer godt til...
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage