
Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2019 ØKO
“Excellent to Exceptional. 2019 could be an outstanding vintage for Amarone, with wines of excellent aging potential.” – Wine Scholar Guild
Riserva-flagskibet med 60 måneders kældermodning fra verdensklassenavnet Buglioni… Det her er cremen af cremen fra en af de helt store årgange for Amarone…
Ifølge Wine Enthusiast skal du faktisk helt tilbage til 2009 for at finde en årgang, der har frembragt større rødvine i området end netop 2019.
Dette stemmer perfekt med, at Buglioni kun i absolutte topår laver denne Amarone Riserva – i elegant CRU-kvalitet fra en økologisk certificeret enkeltmark i Sant’Ambrogio di Valpolicella.
Seriøsiteten her er ganske enkelt episk, og meget sigende for smagsdybden er det ekstremt lave høstudbytte på bare 15 hektoliter pr. hektar det samme som hos kultnavnet Dal Forno.
Først efter 36 måneders fadlagring samt mindst 24 måneders yderligere kældermodning på flaske begynder Mariano så småt at overveje en frigivelse af denne guddommelige nekatar med 16 procent alkohol.
Vores ultimative anbefaling kommer med en advarsel. Af mikroproduktionen på 9760 nummererede og voksforseglede flasker er vi tildelt en brøkdel… Først til mølle!
…
Nyd den solo som et mediationsglas eller til BBQ, and, flæskesteg, simremad, steaks, vildtkød, kraftige pastaretter og modne oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2019 ØKO?
Vinen toner fuldfed, mægtig og mørk kirsebærrød frem… Næsen lover monumental frugtpower med unik Riserva-kompleksitet. Tørrede violer, saftige sorte kirsebær, valrhona-chokolade, saftige blommer, svesker, rosiner, engelsk lakrids, kaffe, luksuriøs vintage-balsamico og vaniljestang vælter op fra glasset i en ren paradeopvisning... Ganske enkelt et fortrylllende duftbillede! Amaronen glider voluminøs over tungen, hvor den smukt nuancerede luksusfrugt møder dybe terroir-strejf og fremragende kælderkompleksitet fra den ekstra lange Riserva-fadlagring. Minutlang, intens finish med en euforisk efterklang af tørret frugt, krydderier og silketanniner. Ren verdensklasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2019 ØKO passer godt til...
Hvordan er Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2019 ØKO fremstillet?
Amarone Riserva CRU 2019 er fremstillet på et blend af Corvina, Corvinone, Rondinella, Croatina og Oseleta, som Buglioni håndplukker fra en økocertificeret enkeltmark, deraf navnet ”CRU”, i Sant’Ambrogio di Valpolicella. Efter høsten i sidste halvdel af september 2019, smagskoncentreres de særligt udvalgte drueklaser ved lufttørring i ventilerede rum helt frem til januar 2020. Herefter gærer den superintense most med frugtbevarende temperaturstyring ved 24°C, mens 25 dages macertationstid, hjulpet af daglinge overpumpninger, trækker seriøs farve, smag og tanniner fra drueskindet. Riserva CRU omstikkes nu til 36 måneders lagring på mellemstore franske tonneauxfade samt store slavonske egefade, der efterfølges af minimum 24 måneder på flaske før frigivelsen.
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold



















