
Broccardo Langhe Nebbiolo Rosato 2019
Broccardo Rosé er i dag vores bedst sælgende Rosévin. En Italiensk Rosé, der forener forfinet mineralitet med fornem frisk frugt.
- og vi kan ikke engang tage æren for den store succes!
Vores Barolo-producent, Broccardo, havde på eget initiativ medbragt Rosévinen til vores store vinfestival på Nordsøen Oceanarium.
Smagningen er i oktober måned, så vi havde bedt producenten medbringe deres bedste Barolo vine. Det gjorde de også - Rosévinen var med som joker.
Mere end 800 gæster snakkede i oktober måned næsten ikke om andet end Broccardos Rosé.
En unik rosévin fra Piemonte i Norditalien! Sprød, mineralsk og levende som de bedste Provence rosévine - men med tilført italiensk frugtcharme!
Selvom Langhe Rosato er en frisk og sprød Rosé, har vinen et ekstra gear af lyse frugter. Det er ikke sødme, som forstyrrer mineraliteten, men en klar og frisk frugtprofil, som slet ikke er til at stå for!
Vinen er lavet på en sammensmeltning af Barbera og Nebbiolo-druer fra syd og sydvestvendte marker omkring Monteforte i Alba.
Langhe Rosato har en virkelig attraktiv lakse-lyserød farve med nuancer af dybere rødt skær. Duft og smag af vilde jordbær, hindbær og en vidunderlig friskhed, der giver en knivskarp balance. 13% alk.
Nyd vinen ved 8-10°C til italiensk antipasti, med forårssalater eller bare i godt selskab på en god solskinsdag.
Vi lægger hovedet på blokken: Det her er en af årets største rosé-oplevelser!
Om Broccardo
Siden 1900 har familien Broccardo lavet vin på deres ejendom i Langhe, højborgen for kongevinen Barolo, men også hjemsted for mange andre vine, som optræder på vinkort i hele verden. Broccardo mestrer hele porteføljen af stilarter kendetegnende for det bakkede område, hvis trøfler tiltrækker skarer af besøgende hvert eneste år. Deres vinmarker fordeler sig på de tre kommuner Monforte d’Alba, Barolo og Novello. I stjernekommunen Monforte d’Alba, nu en del af UNESCO’s verdensarv, er deres store vinkælder placeret, hvor de opbevarer deres flot anmeldte Barolo’er og de mange andre vine fra porteføljen. Familien råder over ca. 13 hektar, hvor de dyrker og høster deres druer fra, som ender i de 100.000 af vine, der udgår fra familien hvert år. Det er den unge generation i form af Filippo, Laura og Federica, der har samlet den tradition op, som de har fået videregivet af deres forældre, og fører den videre i moderne form. Med respekt for land og natur driver de vinhuset, og der lægges vægt på bæredygtighed og minimal intervention i den beskedne produktion. Fokus er på den rene frugt, ligesom de ønsker at udtrykke områdets særpræg og unikke terroir i form af en jordbund bestående af ler, tuf og silt igennem deres vine. Den tredje generation har fordelt opgaverne mellem sig på følgende måde: Federica passer arbejdet i vinmarken og kældrene, Laura fungerer de facto som eksportmanager, mens Filippo arbejder som winemaker på stedet). Vinene udmærker sig ved deres store finesse, elegance og struktur og er et udtryk for alt det bedste, som det lidt isoleret beliggende, men uhyre betydningsfulde Piemonte har at byde på.
Broccardo Langhe Nebbiolo Rosato 2019 passer godt til...
Om Broccardo

”Broccardo har i en årrække taget det ene veltimede skridt efter det andet i retning af toppen af vinproducenter.” – Flaskehalsen
Vin og value i verdensklasse… Broccardos store internationale gennembrud er en realitet!
Ved Decanter World Wine Awards 2024, med over 18.000 deltagende vine, finder førende eksperter efter gentagne blindsmagninger frem til verdens 50 bedste vine.
Med imponerende 97 point klarer Broccardos Barolo Bricco San Pietro 2020 (som en af kun fire italienske rødvine!) cuttet til ”Best in Show Top 50 wines”.
Familien Broccardo har lavet vin med base i prestigiøse Monforte d’Alba siden 1900. I dag drives det lille vinhus af de tre søskende Filippo, Laura og Federica, som har fordelt opgaverne mellem sig som følger: Federica passer vinmarken og kældrene. Laura fungerer som eksportmanager, mens Filippo er winemaker.
Familiens 13 bæredygtigt dyrkede hektar spreder sig over fire Cru-vinmarker i kommunerne Monforte d’Alba, Barolo og Novello. På enkeltmarkerne Paiagallo, Ravera og San Giovanni dyrkes udelukkende Nebbiolo, mens Bricco San Pietro leverer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis i topkvalitet.
I kælderen har Filippo fokus på frugten, som han flytter helt rem i smagsbilledet ved primært at benytte store, smagsneutrale fade. Alle Broccardos Barolo-vine fra enkeltmark laves efter samme recept, så vinenes terroirmæssige karakteristika og forskelligheder træder frem med fascinerende tydelighed.
Glemmes må hverken den elegante og ferskenaromatiske hvidvin ”Langhet”, skabt på den piemontesiske druespecialitet Arneis, eller Broccardos Barbera d’Alba ”Best Buy” med navnet La Martinella!
Vil du have seriøs Barolo og andre terroirtypiske piemontevine, vel at mærke uden at skulle ofre en formue, er det svært udpege en bedre leverandør end familien Broccardo.