
Arnaldo Caprai Anima Umbra Umbria Rosso IGT 2021
”Har lidt Brunello-vibe…”, konstaterede en kendt dansk anmelder, da han sidst gang fik Anima Umbra i glasset. Og slægtskabet er ikke tilfældigt.
Arnaldo Caprai er for Umbrien, hvad Biondi-Santi var for Brunello. Et regionalt fyrtårn – der trods kåringer som årets italienske vinhus samt årets europæiske vinproducent kontant sigter mod nye og højere mål. Nu i tæt samarbejde med verdens mest berømte vinmager, 100-point-stjernen Michel Rolland.
Husets slubrende saftige Anima Umbra er ganske enkelt fænomenal i den store 2021-årgang. Hemmeligheden bag den store drikkevenlighed skal findes i de 15 % Canaiolo, som Arnaldo Caprai tilfører vinen. Denne toskanske specialitet er kendt for at give fløjlsblød frugtfylde og for at fremhæve Sangiovese-druens urtede aromaer.
Markedets nok bedste Sangiovese-køb emmer af friskhed toppet med saftige kirsebær, sød tobak, chokolade samt en dyb kompleksitet i form af tørret viol, urter og læder fra de 8 måneder lange lagring på franske egetræsfade.
Nej, du har ikke hevet proppen af en 200 kroners Brunello, men anmelderens sammenligning er ikke tilfældig… Stærkt anbefalet!
...
Nyd den til kraftige pastaretter, saftigesteaks, charcuteri, pizza og milde oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Arnaldo Caprai Anima Umbra Umbria Rosso IGT 2021?
Anima Umbra 2021 præsenterer sig mørk kirsebærfarvt i glasset… Næsen emmer Sangiovese med elegante aromaer af røde og mørke bær, viol, urtekrydderier og skovbund, der flettes elegant sammen med krydrede strejf fra fadlagringen… I munden smooth med saftig og perfekt urtekrydret kirsebærfrugt, der uden at blinke byder langt dyrere toscanere op til dans! Klassisk Sangiovese med et krydret touch fra de franske fade, der giver den harmoniske finish en ekstra luksuriøs dimension. En virkelig lækker og alsidig italiensk rødvin – oplagt til både mad og hygge. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Chokolade
Herbes de Provence
Røde kirsebær
Tranebær
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Arnaldo Caprai Anima Umbra Umbria Rosso IGT 2021 passer godt til...
Hvordan er Arnaldo Caprai Anima Umbra Umbria Rosso IGT 2021 fremstillet?
Anima Umbra Umbria Rosso er fremstillet på 85 % Sangiovese og 15 % Canaiolo. Vinen modner 8 måneder på franske egetræsfade og minimum 3 måneder på flaske inden frigivelse.
Om Arnaldo Caprai

I det bakkede landskab omkring byen Montefalco, i hjertet af Umbrien, finder vi den traditionsrige familieproducent, Arnaldo Caprai.
Arnaldo Caprai var en succesfuld tekstilhandler med en stor drøm om at lave sin egen vin. Han realiserede drømmen i 1971, da han købte vingården Val di Maggio. Det startede med blot fem hektar, men med tiden voksede ambitionerne og han opkøbte flere omkringliggende marker.
Lige siden begyndelsen har Arnaldo Caprai haft stor kærlighed til de lokale druesorter og særligt Sagrantino-druen spiller en hovedrolle i mange af husets bedste vine. I dag er Arnaldo Caprai anerkendt som en af de absolut førende producenter af vine på Sagrantino-druen, der har været dyrket i Montefalco i over 400 år.
I 1988 indtog sønnen, Marco Caprai, en ledende rolle på vingården, og han løftede, med sin store passion og viden, vinene op i topklasse. I 1992 var Marco en af hovedpersonerne bag Montefalco Sagrantinos udnævnelse til officiel DOCG-appellation på linje med Barolo, Brunello og Chianti. I forbindelse med vingårdens 25-års jubilæum producerede han topvinen ”25 anni”, der 10 år i træk har fået de magiske 3 røde glas af Gambero Rosso.
Familien investerede senere hen voldsomt i nye vingårde og teknologisk innovation. De startede blandt andet et samarbejde med universitet i Milano, der har hjulpet med at skabe endnu bedre vine.
I mere end 40 år har familiehuset Arnaldo Caprai produceret vine ud fra nøgleordene tradition, innovation og terroir. Deres utrættelige arbejde har været med til at gøre især Sagrentino-vinene verdensberømte. I dag producerer de vine på en række forskellige druesorter i mange prisklasser – lige fra skønne hverdagsvine med stor value for money til verdensklassevine med 97 point fra Robert Parker.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener





























