
Armand de Brignac Brut Gold
En af verdens mest efterspurgte Champagner med lir og bling-bling ud over alle grænser.
Kåret som verdens bedste Champagne af ”Fine Champagne Magazine” og gjort til kulobjekt af rapperen Jay-Z. Op gennem 1990’erne og start 00’erne havde han givet Champagne en enorm eksponering og i sangtekster lovpriste han især ”Cristal”. Men det fik en brat ende i 2006, da Cristals CEO udtrykte bekymring over rappernes brug af deres Champagne, som han mente kunne skade deres brand.
Det faldt ikke i god jord hos Jay-Z, der valgte at lave sit helt eget brand og han opkøbte derfor producenten, Maison Cattier. Han fik hele markedet til at eksplodere, da han i musikvideoen ”Show me what you got” siger nej til en flaske Cristal og i stedet tilbudt en flaske ”Ace of Spades”. Butikkerne blev tømt for den nye Champagne og den er til stadighed næsten umulig at opdrive. Vi har fået tildelt 12 flasker af dette kultobjekt, der i øvrigt fremhæves som Robert Parkers yndling ud af de 4 forskellige Champagner, som findes i Ace of Spades-serien.
Drik Champagnen som den mest luksuriøse aperitif nogensinde eller servér den til fisk, skaldyr, sushi, lette fjerkræsretter samt milde, cremede oste. Nydes afkølet ved 8-10 grader.
Hvordan smager Armand de Brignac Brut Gold?
Læn dig tilbage og betragt den unikke Champagne, der står elegant i glasset med en moden guld-farve. Verdensklasse-Champagne duft med bagte æbler, citrus, ananas, mango og orangeblomst, der går over i komplekse fadkrydrede strejf af smør, brioche og let sødmefulde bagekrydderier. På tungen smyr den ekstravagante Champagne sig om tungen med en generøs, moden frugtfylde. Champagnen er vidunderligt cremet og kompleks og har samtidig en dejlig harmonisk syre til at skabe balance. Lang og nuanceret eftersmag med et sublimt samspil mellem mineralske noter, fadkrydderier og let tropisk frugt.
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Armand de Brignac Brut Gold passer godt til...
Om Moët & Chandon
Moët & Chandon
Skal du bruge en flaske fin og eksklusiv kvalitetschampagne til festen eller fejringen, er Moët & Chandon det helt rette valg. Det yderst velrenommerede champagne-hus har siden 1743 specialiseret sig i at producere lækre champagner, der sætter prikken over i’et til enhver festlig anledning. Hos Supervin er vi meget stolte af at kunne forhandle disse lækre dråber til særdeles favorable priser. Vi har et stort udvalg af champagner fra Moët & Chandon lige fra den frække og søde Nectar Imperial til den intense og aromafyldte Rosé Imperial Brut eller en variant af Moët & Chandons magnum-flasker, der med sikkerhed vil imponere alle gæsterne.
Champagne fra Moët & Chandon
Champagneimperiet blev startet i datidens Frankrig af Claude Moët i området kaldet Champagne. Han ville gerne producere god champagne til de finere selskaber i storbyen Paris. Den adle og prominente befolkning tog særdeles godt imod de lækre mousserende vine. Siden da har imperiet kun vokset sig større og større, og den dag i dag producerer Moët & Chandon i omegnen af 26 millioner flasker champagne hvert eneste år. Virksomheden er i dag også leverandør til det engelske hof, hvilket er et kvalitetsstempel for den eksklusive drik.
Tilbud på Moët & Chandon
Til trods for Moët & Chandons renommé som en yderst luksuriøs drik, der tidligere kun var forbeholdt finere selskaber, kan de fleste i dag være med. Champagneimperiet producerer vine i mange forskellige prisklasser og til mange forskellige anledninger. Hos Supervin har vi specialiseret os i at indkøbe større restpartier af vine og kan på den måde sælge dem videre til yderst favorable priser. Så hvad enten du er ude efter en enkelt flaske til en hyggelig aften i godt selskab, eller du har brug for en større levering til en fest eller et arrangement, finder du det her på siden. Vi forhandler den lækre champagne til alle lejligheder!
Køb Moët & Chandon online
Leder du efter en helt speciel og spændende champagne til en festlig anledning, kan vi især anbefale en af Moët & Chandons vintage-champagner, som er yderst populære. Med en vintage-champagne får du ikke bare en standard champagne, men en champagne fra en særlig god årgang, hvor høsten var efter de helt rette forhold og derfor gav en række af eksklusive champagner. Hvad enten du er til en eksklusiv vintage-champagne eller en helt klassisk flaske, finder du den her. Vi leverer din champagne gratis, hvis du bestiller for over 1000 kroner.
Vindata
Producent
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage
Allergener