Alkoholfri rosévin

VALGTE FILTRE: Type: Rosévin Alkoholfri: Ja
11 produkter fundet

Alkoholfri rosévin som du aldrig har smagt lignende

Der er i dén grad fart på udviklingen af alkoholfri rosévin, og det er vi glade for hos Supervin. Det har tidligere været svært for producenterne at fremstille gode udgaver, der faktisk smager som den ægte vare. Derfor bestræber vi os hele tiden på at finde de nyeste og bedste alkoholfri rosévine til dig, der gerne vil vælge alkoholen fra, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Husk, at du altid kan gøre brug af Supervins unikke vingaranti, hvis ikke den alkoholfri vin lever op til forventningerne. 

Nye metoder har skabt mere autentisk smag

En af grundende til, at det er blevet rigtig sjovt at drikke alkoholfri rosevin er, at smagen er markant forbedret. Det skyldes særligt, at producenterne har hævet ambitionsniveauet og har fået nye fremstillingsmetoder. Før i tiden var de nødsaget til at fjerne alkoholen ved relativt høje temperaturer, hvilket gav ret kedelige smagsoplevelser. I dag gør de bedste og førende producenter brug af en metode, der hedder vakuumdestillering.

Denne metode er kendetegnet ved, at producenten først fremstiller en vin på helt traditionel vis, hvorefter vinen anbringes i et vakuum. Her bliver det muligt at fjerne alkoholen ved langt lavere temperaturer end det ellers har kunnet lade sig gøre tidligere – de bedste producenter kan fjerne alkoholen ved kun 30°C og dermed bevare de eftertragtede aromaer og smagsstoffer, så den endelige vin smager og dufter som ”rigtig” vin.