Klik/Tryk for at zoome

Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2017

På lager - 1-2 dages levering Vingaranti

“95 point. Ripasso på højeste niveau. En Mini-Amarone. Jeg er fan.” – Barego’mad
”91 point. Flot til prisen kr. 128,00” – Vinhulen

Ripasso revolution! Sammen med Zeni går vi på kompromis med indtjeningen og viser nu danskerne, hvordan anmelderrost, Amarone-koncentreret TOP Ripasso smager.

Vel at mærke til samme pris som dagligvarebranchens billig-Ripasso'er (af pænt sagt jævn kvalitet). Denne nyhed skriver historie:

Under normale omstændigheder ville tilbudsprisen v. 6/ fl. være kr. 128,00 (og kampagneprisen v. 6/ fl. kr. 99,00). 

Men familien Zeni er dybt imponerede over Amarone-salget i Danmark, og nu går danskerhuset benhårdt efter at revolutionere Ripasso-markedet. Tjek vinens topratings – Ripasso er aldrig set bedre til prisen.  

Smagenote

Mørk kirsebærrød og tæt i glasset. Den spændende næse deler generøst ud af viol, kirsch, blomme, brombær og rosin, der flot akkompagneres af urter, lakrids og tobak samt lidt vanilje, mokka og chokolade fra fadet. I munden fyldig og smooth med delikat rosinsødme og friskhed i harmonisk samspil. Lang og behagelig finish med krydret frugt og silkefine tanniner. Bravo. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Anmeldelser af Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2017

95/100 Barego’mad – mad & vinblog
”Frugt med frugt på. Blød og saftig lækkerbisken af en klassisk Ripasso Superiore fra italienske Zeni. Ripasso er ikke bare Ripasso, hvilket bliver cementeret med syvtommersøm. En Ripasso i denne kvalitet og udførelse kan uden problemer slå Amaronen i supermarkedet til hundredekroner. Der venter dig en fyldig og fløjlsblød vinoplevelse med masser af modne frugter, som smager som en fornuftig Amarone dog med mindre fedme, kompleksitet og power. I glasset er Zeni Ripasso Superiore 2017 smuk mørk rubinrød med en flot letcremet viskositet. Næsen er indbydende og åbner op med herlige aromaer af mørke bærfrugter som kirsebær, solbær, blommer, tørrede frugter, frisk tobak og diskrete fadnoter af vanilje og chokolade. Smagen følger op med modne frugter med en let sødme og god dybde, som omfavner og kærtegner tungen som silkeblød candyfloss, der understøttes af en blid saftig syre med søde afrundede tanniner ud i en krydret mellemlang finale. Det smager sgu bare godt. Som meditationsvin. Som ledsager til slagterens bedste udskæring. Det er Ripasso på højeste niveau, og til en ganske attraktiv pris. En mini-Amarone med større overarm end mange middelmådige Amarone-vine. Jeg er fan. ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige) "  – vurderingspris kr. 128,00

92/100 Annuario dei Migliori Vini Italiani

91/100 Vinhulen
"Lækker duft fra første øjeblik med blomme, markblomst, malt og makron. Spændende duft. Smagen indleder med lille sødme efterfulgt af malt, blå blomme, lakrids og stor spændstighed med frisk frugtsyre med bid og lette bittertoner. Fin nuance af markblomst er med i hele smagen. Kraftig og velsmagende vin, og her er det ekstra spændende, at sødmen er flot gemt under den virile og fyldige frugt, faste frugtsyre med bid og tyngden. Vinen slutter med en del tanniner. Flot til prisen." – vurderingspris kr. 128,00

90/100 Vinbladet
"Helt moden duft, kirsebær, svesker, marcipan, fin let syrligt strejf. Fyldig, velouragtig, utrolig smidig med cremet, frugtatig eftersmag, trods 2017 helt på toppen, kan stå helt alene."

★★★★★ Flaskehalsen
”Ripasso med spændende potentiale… temmelig voldsom i duften – måske fordi den endnu er ret ung – men selvom der også i eftersmagen savnes en smule mere ro, end jeg finder lige nu og her, så er kroppen i smagen faktisk ret lækker allerede. Det er rart og behageligt, og de rustikke og voldsomme udtryk, som nogle gange findes i en Ripasso, er ret fint håndteret her, hvor de primære indtryk er bløde og saftige – af og til grænsende til det næsten sødmefulde." - vurderingspris kr. 128,00

★★★★★ Vinavisen
"Lækker og moden, lige til at plukke. En vellavet rødvin på druerne Corvina, Rondinella og andre små varianter. Modnet på små egefade. En meget anvendelig madvin." - vurderingspris kr. 128,00

Nyd denne herlige allrounder til steaks, barbeque, pizza, pasta, italienske delikatessevarer, klassisk danske retter og ost. Servér ved 16-18°C.

Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2017 er fremstillet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. Druerne selekteres manuelt fra topmarker i Valpolicellas berømte Classico-zone. Når vinen er færdiggæret, får vinen ekstra fylde, rosinsmag og kompleksitet fra en ekstra gæring med druekvaset fra Zenis topanmeldte Amarone. Vinen tilføjes luksuriøse krydderier fra 12 mdrs. fadmodning.

Zeni-familien har fremstillet vin i fire generationer, siden 1870. Firmaet drives i dag af de tre søskende Fausto, Elena og Frederica. Zeni er et navn, der fremkalder respekt og rosende omtale overalt. Fra friske hverdagsvine til ambitiøs Amarone og forførende Recioto – Zeni garanterer topkvalitet over hele linjen!

 

Læs mere

Passer godt til

Pasta

Hygge

Kalv

Grill

Gris

Okse

Vildt

Fjerkræ

Lam

Ost

1 fl. pr. stk. 169,00  DKK
6 fl. pr. stk. 79,95 DKK
TILBUD6 fl. pr. stk. 69,95  DKK
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser

95 Point

Barego'mad - mad & vinblog

92 Point

Annuario dei Migliori Vini Italiani

91 Point

Vinhulen.dk

90 Point

Vinbladet

Flaskehalsen

Vinavisen

Bestil inden
x timer y min,
og vi sender i dag!

Fri fragt v. køb for X mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Servering 16-18°C
Gemme potentiale 5-8 år fra høståret
Alkohol 14%
Indhold 75 cl.