Xavier EXTRA BLANC

Xavier EXTRA BLANC
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
‘’This white Côtes du Rhône is truly a wine for aging’’ – Xavier Vignon
”4,1 stjerner. Højeste kvalitet for pengene af hvidvin fra Sydrhône” – Vivino
Rhônes største og mest innovative hvidvinsnyhed længe… Puligny-Montrachet, go home!
Voksforseglede Xavier EXTRA er et raffineret multi-vintage blend, som 100-point-stjernen Xavier har skabt på 40% Clairette, 30% Grenache Blanc, 20% Roussanne og 10% Picpoul – nøje udvalgt fra højtliggende, kølige terroirs i Rhône.
Druerne gæres tålmodigt ved meget lave temperaturer – i en proces, der strækker sig over 6-8 måneder, hvilket frembringer en imponerende friskhed og aromatisk kompleksitet.
Herefter modner vinen hele 24 måneder i Xaviers specialdesignede Vinarium – en stor træbeholder, hvori fem fade med Châteauneuf-du-Pape hvidvin (Xavier INTRA) samtidig fadgærer. Den naturlige CO₂ fra INTRA-fadene beskytter EXTRA-vinen mod ilt og bevarer friskheden, samtidig med at det lange ophold i træet tilfører et diskret, elegant præg af fadkrydderi.
Resultatet er en sublim hvidvin med nærmest burgundisk finesse. Læg dertil et imponerende lagringspotentiale, der ifølge Xavier selv vil række helt frem til 2035...
Skal du nå at smage en af markedets vildeste Rhône-hvidvine? Vi er tildelt 15 kasser!
Smagenote
Xavier EXTRA glimter smuk citrongul i glasset… Næsen byder på en nærmest Puligny-Montrachet-lignende finesse, hvor saltet mineralitet, våde sten, sprød citrus, pære og fersken møder dybere strejf af honning, vanilje og ristet toast… Hvidvinen er let cremet i teksturen og danser veloplagt på tungen. En vibrerende frisk citrus-tone giver herligt liv til den delikate frugt og de flot integrerede krydderier fra den ekstra lange fadlagring. Alle tråde samles i en perfekt, mundrensende finish. En unik prestigevin – og et oplagt alternativ til hvid bourgogne! Drik nu, eller gem frem til 2035.
Anmeldelser af Xavier EXTRA BLANC
4,1 stjerner Vivino (37 bedømmelser, 14-08-2025)
Nyd hvidvinen til stegt fisk & skaldyr, sushi, fjerkræ, tapas og lette asiatiske retter. Server ved 10-12°C
Xavier EXTRA er et multi-vintage blend skabt på 40% Clairette, 30% Grenache Blanc, 20% Roussanne og 10% Picpoul – nøje udvalgt fra højtliggende, kølige terroirs i Rhône. Druerne gæres langsomt ved meget lave temperaturer over 6-8 måneder, hvilket frembringer en imponerende friskhed og aromatisk kompleksitet. Herefter modner vinen i hele 24 måneder i Xavier Vignons specialdesignede Vinarium – en stor træbeholder, hvori fem fade med Châteauneuf-du-Pape hvidvin (Xavier INTRA) samtidig fadgærer. Den naturlige CO₂ fra INTRA-fadene beskytter EXTRA-vinen mod ilt og bevarer friskheden, samtidig med at det lange ophold i træet tilfører et diskret, elegant præg af fadkrydderi.
Om Xavier
Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.