



Xavier Cotes du Rhone 100% 2022
"Xavier Vignon, along with Philippe Cambie, are probably the two most highly renowned oenologists in Chateauneuf du Pape" – Robert Parker
"Extraordinary" – Robert Parker Vintage Chart (Southern Rhône, 2022)
Større end både 2020 og 2021... ”100%” bliver bedre og bedre for hvert nye release – og i den ekstraordinære 2022-årgang peaker vinen med sin hidtil højeste score hos James Suckling!
Derfor er ”100%” Xaviers måske mest populære og kompromisløse rhônevin…
Denne unikke vin har fået sit navn, fordi stort set 100% af terroiret i Sydrhône er repræsenteret i flasken. Nærmere bestemt selekterer Xavier sine druer fra hele 156 nøje udvalgte parceller på kryds og tværs af den sydlige rhônedal – så du i glasset kan opleve markedets bedste bud på den samlede essens af rød Sydrhône.
Xavier blæser igen i 2022 til offensiv med en vanvittig flot luksus-Côtes du Rhône, som med ekstra power, frugtfylde og hele 15% alkohol længer sig kraftigt op ad langt dyrere rivaler målt på både i stil og kvalitet.
Faktisk er den fyldige, peberkrydrede rødvin så ”loaded” med blød og koncentreret Rhône-frugt, at det er uendeligt svært ikke at tænke de 3 magiske ord: Châteauneuf-du-Pape.
Læg dertil at en omkring 40 % af vinen forkæles på kostbare små egetræsfade… Glæd dig til et Rhône-røverkøb i særklasse!
.....
Nyd den til saftige bøffer, lam, vildtkød, charcuteri og lagrede oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Xavier Cotes du Rhone 100% 2022?
Xavier 100% 2022 funkler fed og mørk kirsebærrød i glasset… Næsen byder på lækker, bærsaftig powerfrugt med intense aromaer af vilde skovbær, blommer, engelsk lakrids, knust peber, viol, lavendel, provencalske garrigue-urter og brombærkompot, som giver plads til lidt luksuriøse nuancer af bitterchokolade, vanilje og kaffe fra fadlagringen… I munden fuldfed, fyldig og nærmest Châteauneuf-koncentreret med lækre strejf af blommer, svesker, solbær, mineralitet, skovbund og tobak. Minutlang finish med afstemte silketanniner, stenet mineralitet og masser af peberkrydderi. ”100%” lækkerier…Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagenoter
Brombær
Cedertræ
Chokolade
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Xavier Cotes du Rhone 100% 2022 passer godt til...
Om Xavier

Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener