





Xavier Chateauneuf-du-Pape XV 2020
“Xavier Vignon, along with Philippe Cambie, are probably the two most highly renowned oenologists in Chateauneuf du Pape” – Robert Parker
Markedsprisen i resten af verden ligger typisk fra 300 til 425 kr. ifølge Wine-Searcher...
Vi har forhandlet en vanvidspris på Xaviers fremragende Châteauneuf-du-Pape i den perfekt drikkemodne topårgang 2020!
Er du vild med powerdruen Mourvèdre? Så har vi det ultimative Châteauneuf-du-Pape-køb!
Bortset fra ikoniske Château de Beaucastel hører vi alt for sjældent om Châteauneuf med dominans af den ekstra dybe, komplekse og magtfulde rødvinsdrue Mourvèdre.
Da druen er notorisk sen til at modne, er det er kun i vejrmæssigt velsignede topår som 2020, at 100-point-winemakeren Xavier for alvor slipper løjerne løs med hele 55 % Mourvédre i sit "master blend".
I glasset venter et sjældent brag af en mørkfrugtet og peberkrydret ”Neuf”, der går all-in med fuldfede 15 % alkohol og ovenikøbet er til at betale for penge…
Det her er klassevin fra Châteauneufs dygtigste nulevende vinmager ifølge Robert Parker... Back off Beaucastel!
Nyd gerne Châteauneuf XV til saftige steaks, lam, BBQ, and, vildtkøb, kraftige tapas, simre mad og modne oste. Server ved 16-18 °C.
Hvordan smager Xavier Chateauneuf-du-Pape XV 2020?
Nyskænket imponerer XV 2020 fed og dramatisk Mourvèdre-mørk i glasset… Næsen bekræfter niveauet med den umiskendelige duft af stor Châteauneuf-du-Pape. Op fra glasset vælter intenst aromatiske røde, blå og sorte bær, knuste tørrede violer, engelsk lakrids og lavendel, der giver plads til komplekse undertoner af sorte oliven, garrigue-urter, tjære, læder og trøfler samt lidt eksotisk fadkrydderi… I munden rig, fuldfed og generøs med en udpræget mørkfrugtet powersmag der dog aldig kammer over og bliver tung. Hele herligheden kulminerer i en vidunderligt kompleks, minutlang og behageligt spicy finish med perfekt afstemte tanniner. Guddommelig rødvin! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Xavier Chateauneuf-du-Pape XV 2020 passer godt til...
Om Xavier

Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Vægt
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage