
Wirra Wirra The Absconder Grenache McLaren Vale 2024
Wauw… Det her må være årets tip til fans af Châteauneuf-du-Pape og Priorat. Ingen kender toppen af Grenache, før de har haft flagskibet The Absconder fra Mclaren Vale i glasset.
Vinen er formentlig aldrig smagt bedre end i 2024, og det er der god grund til…
Der sker ting og sager hos Wirra Wirra. Vinhuset, der i årtier tilhørt eliten fra prestige-regionen Mclaren Vale, sigter mod endnu højere tinder…
“Wirra Wirra: a McLaren Vale winery on the fine wine transformation path … For many years it has had a reputation for great quality, well priced wines, but is now looking to shift in a more premium direction.” – Jamie Goode, Wine Anorak
“Wirra Wirra has established a formidable reputation” – James Halliday
Så sent som i 2022 bliver Master of Wine Matt Deller den nye mand i chefstolen hos Wirra Wirra – og vinene har allerede taget et kvantespring i kvalitet. Med en fortid som daglig leder hos TOR Wines Napa Valley, der har opnået over 30 perfekte 100-point-ratings, er Matt om nogen manden, der kan løfte Wirra Wirra til en endnu højere international tophylde.
Topfrugten fra op til 60 år gamle buskvine spænder på magisk vis hele vejen fra de fineste florale nuancer af kirsebærblomst og lavendel til saftige røde og mørke kirsebærnoter. Dertil kommer komplekse krydderier fra modningen på 500-liters egetræsfade samt spændende mineralske nuancer fra den legendariske, rustrøde terrarossa-jord…
Grenache-eliksir i ren verdensklasse. Et perfekt ægteskab af power og elegance!
…
Nyd den til lam, saftigt oksekød, vildt, andebryst, BBQ, tapas og lækre oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Wirra Wirra The Absconder Grenache McLaren Vale 2024?
Wirra Wirra The Absconder 2024 funkler flot i glasset med sin indbydende kirsebærrøde farve… Næsen byder sig elegant til med florale og parfumerede overtoner af kirsebærblomst, mynte og lavendel. Dertil lækre frugtnoter af vilde hindbær, skovjordbær og sorte kirsebær, der fuldendes med urtekrydret oregano, rustrøde jordnoter og diskrete krydderier fra fadlagringen… I munden silkeblød med en fornem frugtfyldig, der samtidig imponerer med en næsten burgundisk floralitet og nuancerigdom. Den næsten overlegnet lange finish demonstrerer topklassen med pudderagtige tanniner, bitterchokolade, røgnoter og dybe lakridsstrejf... Verdensklasse. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Wirra Wirra The Absconder Grenache McLaren Vale 2024 passer godt til...
Hvordan er Wirra Wirra The Absconder Grenache McLaren Vale 2024 fremstillet?
The Absconder 2024 er skabt på 100% Grenache, som håndhøstes fra to gamle Grenache-parceller i Whites Valley. Mclaren Vale. Den ældste parcel består af økologisk dyrkede buskvine, der blev plantet i 1960’erne og nu er omkring 60 år gamle. Den lidt yngere parcel er begunstiget med den eftertragtede, rødlige og jernholdige, terrarossa-jord. Druerne er plukket over flere høstrunder, i perioden 6. til 15. marts 2024, så al frugt ankommer til vineriet ved optimal modenhed. I vineriet bliver hovedparten af druerne nænsomt knust og afstilket, inden de gærer parcel for parcel i åbne gæringskær. Dertil kommer en mindre andel hele drueklaser med stilke, der føjer ekstra floral parmue og struktur til smagen. Efter endt gæring føler 7-13 dages maceration, alt imens vinen ved hjælp af manuelle nedstemplinger og overpumpninger trækker farve, karakter og tanniner fra drueskallerne. Afslutningsvist modner 91 % af vinen i 8 måneder på 500-liters brugte puncheon-egetræsfade, mens de resterende 9 % modner med de fine gærrester på ståltank.
Druer
Grenache (Garnacha)Om Wirra Wirra Vineyards
5 / 5 STAR WINERY – JAMES HALLIDAY
”Long respected for the consistency of its white wines, Wirra Wirra has now established an equally formidable reputation for its reds.”
Wirra Wirra er beliggende syd for Adelaide i det berømte McLaren Vale-distrikt, i delstaten i South Australia. Firmaets rødder går tilbage til 1894, hvor en tidligere cricketspiller efter at have skuffet sin familie for mange gange trak sig tilbage til McLaren Vale. Wirra Wirras store internationale gennembrud fulgte dog i kølvandet på den dynamiske Trott-families overtagelse i 1969. En omfattende renovering fulgte og Trott var nu klar med en ny vision.
Gregg Trott’s filosofi, som står skreven på en stor sten udenfor vingården, lyder:
"Never give misery an even break, nor bad wine a second sip. You must be serious about quality, dedicated to your task in life, especially winemaking, but this should all be fun."
Og netop sjov og leg er i sjælen af alt de gør og står for hos Wirra Wirra. Over vingården er en trekvart tons tung støbt smedejerns klokke, som ringer ved specielle lejligheder eller bare for sjovs skyld. På de store græsplæner ved vineriet kan man også finde en middelalderkatapult som de bruger til at slynge vandmeloner. Også bare for sjov.
Nu til dags står seniorvinmager Paul Smith for at videreføre Trotts filosofi og bidrage med sin egen. Paul tror fast og holdent på, at det altid skal være frugten der skinner igennem, og det viser sig i deres vine. Nyklassiske vine som Dead Ringer (The Angelus) Cabernet Sauvignon, RSW Shiraz og 12th Man Chardonnay har vundet utallige trofæer verden over. Under sit motto ”let the fruit shine” fremtryller Wirra Wirra den ene pragtvin efter den anden fra 50 hektar i McLaren Vale og Adelaide Hills. Paul er nærmest besat af at bevare frugten og bibeholde en fornemmelse af oprindelse af vindruerne.
Det udtryk får man ellers ikke når man træder ind i deres ældgamle kældre, men der er intet gammelt ved deres tilgang til vinproduktion. Paul og hans team sørger for at separere alle parceller i hele processen, indtil sammenstikningen finder sted. Det giver Paul og hans team en unik mulighed for at følge parcellerne og deres udvikling fra årgang til årgang.
Størstedelen af deres marker, og de marker, de får leveret druer fra, ligger i McLaren Vale. De har dog også marker i Adelaide Hills, som nogle steder har et køligere klima, som passer de grønne druer bedre. Wirra Wirras egne marker er plantet og dyrket biodynamisk, certificerede økologiske og der tillades ingen former for pesticider. De har i de sidste 15 år konstant forsøgt at forbedre vingården, den omkringliggende natur og dens biodiversitet for at blive så bæredygtige som muligt.
Et vinhus med en klar vision, høj kvalitet, men altid et glimt i øjet.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Allergener
Stregkode



















