
Wirra Wirra RSW Shiraz 2022
Wirra Wirra is a winery going through enormous change... The team is now pursuing a more Burgundian model, making fewer but higher-quality wines while focusing on getting the best out of every block. Wirra Wirra is now firmly a winery to watch. - VInous
Bid mærke i Vinous' ord. Både de forrygende 95 points til topvinen RSW, men også til den lille bemærkning omkring den voldsomme udvikling, der sker i disse år hos Wirra Wirra. Der satses i højere grad på at lave færre flasker af høj kvalitet og med hjælp fra nytilkomne Matt Deller, Master of Wine, og Emma Wood med fortid som senior winemaker ved Penfolds har man formået at løfte kvaliteten til nye højder.
Den største Shiraz fra australske Wirra Wirra er ikke alene en monumental hyldest til grundlæggeren, Robert Strangways Wigley.
RSW er også Wirra Wirras eneste Shiraz i den prestigiøse Langton's Classification, der toplister Australiens bedst performende og mest skattede vine overhovedet.
Blandt 450.000 flasker og 600.000 analyserede auktionsbud finder kun 136 vine vej til listen. RSW rangeres som "Excellent" - Australiens svar på 3. Grand Cru Classé - sammen med fx Barossa Shiraz Elderton Command og Ben Glaetzer Amon Ra til mellem 500 og 1000 kr...
Langton's, der revideres hvert femte år og omfatter alle vintyper fra hele Australien, er modelleret efter Bordeaux 1855-klassifikationen, idet den baseres på pris, efterspørgsel samt generelt omdømme.
RSW Shiraz er fremstillet på 100% Shiraz fra nogle af de ældste vinstokke i McLaren Vale og modner først parcelvist i 15 mdr. på 100% ny fransk eg. Det færdige blend eftermodner på 70% brugte og 30% nye fade.
Hvordan smager Wirra Wirra RSW Shiraz 2022?
Wirra Wirras RSW Shiraz 2022 præsenterer sig med en vild, mørk brombærrød farve med en tæt og koncentreret næse af solmodne brombær, sorte blommer og mørke kirsebær, der får komplekst modspil fra tørrede violer, mørk jordbund, lakrids, mokka, muskatnød og fine strejf af tørrede urter og charcuteri. På tungen viser 2022-årgangen sig både stor, rig og imponerende veldefineret med bølgende lag af brombær, blommekompot og mørk chokolade. Den overdådige Shiraz-frugt får spændende modspil af fadkrydderier og et mørkt, næsten kødfuldt præg, mens faste, grusede tanniner giver seriøs struktur og et mere elegant udtryk end den klassiske australske frugtbombe. Eftersmagen er lang, mørk og vedholdende med lakrids, mørk chokolade, krydderier og skovbund… En gigantisk Shiraz med fornemme 95 points fra Vinous. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Wirra Wirra RSW Shiraz 2022 passer godt til...
Hvordan er Wirra Wirra RSW Shiraz 2022 fremstillet?
RSW 2022 er fremstillet på 100 % Shiraz fra fire særligt udvalgte parceller i McLaren Vale. Tre af parcellerne ligger i Wirra Wirras biodynamisk dyrkede Sandhill Vineyard tæt ved vingården, mens den sidste ligger højt i berømte Blewitt Springs, hvor Shiraz-vinstokkene blev plantet helt tilbage i 1969.
Alle fire parceller håndhøstes og vinificeres separat i små åbne gæringskar, så de enkelte terroirers karakter bevares frem mod det endelige blend. En mindre andel hele klaser indgår under gæringen, mens ekstraktionen løbende tilpasses de enkelte batches. Efter gæringen kurvepresses vinen nænsomt og overføres til nøje udvalgte franske egetræsfade.
RSW modner herefter hele 18 måneder på fransk eg, heraf 33 % helt nye fade. Først efter fadlagringen udvælges og sammenstikkes de bedste fade til den færdige RSW – Wirra Wirras kompromisløse prestige-Shiraz med imponerende koncentration, struktur og lagringspotentiale.
Druer
SyrahOm Wirra Wirra Vineyards
5 / 5 STAR WINERY – JAMES HALLIDAY
”Long respected for the consistency of its white wines, Wirra Wirra has now established an equally formidable reputation for its reds.”
Wirra Wirra er beliggende syd for Adelaide i det berømte McLaren Vale-distrikt, i delstaten i South Australia. Firmaets rødder går tilbage til 1894, hvor en tidligere cricketspiller efter at have skuffet sin familie for mange gange trak sig tilbage til McLaren Vale. Wirra Wirras store internationale gennembrud fulgte dog i kølvandet på den dynamiske Trott-families overtagelse i 1969. En omfattende renovering fulgte og Trott var nu klar med en ny vision.
Gregg Trott’s filosofi, som står skreven på en stor sten udenfor vingården, lyder:
"Never give misery an even break, nor bad wine a second sip. You must be serious about quality, dedicated to your task in life, especially winemaking, but this should all be fun."
Og netop sjov og leg er i sjælen af alt de gør og står for hos Wirra Wirra. Over vingården er en trekvart tons tung støbt smedejerns klokke, som ringer ved specielle lejligheder eller bare for sjovs skyld. På de store græsplæner ved vineriet kan man også finde en middelalderkatapult som de bruger til at slynge vandmeloner. Også bare for sjov.
Nu til dags står seniorvinmager Paul Smith for at videreføre Trotts filosofi og bidrage med sin egen. Paul tror fast og holdent på, at det altid skal være frugten der skinner igennem, og det viser sig i deres vine. Nyklassiske vine som Dead Ringer (The Angelus) Cabernet Sauvignon, RSW Shiraz og 12th Man Chardonnay har vundet utallige trofæer verden over. Under sit motto ”let the fruit shine” fremtryller Wirra Wirra den ene pragtvin efter den anden fra 50 hektar i McLaren Vale og Adelaide Hills. Paul er nærmest besat af at bevare frugten og bibeholde en fornemmelse af oprindelse af vindruerne.
Det udtryk får man ellers ikke når man træder ind i deres ældgamle kældre, men der er intet gammelt ved deres tilgang til vinproduktion. Paul og hans team sørger for at separere alle parceller i hele processen, indtil sammenstikningen finder sted. Det giver Paul og hans team en unik mulighed for at følge parcellerne og deres udvikling fra årgang til årgang.
Størstedelen af deres marker, og de marker, de får leveret druer fra, ligger i McLaren Vale. De har dog også marker i Adelaide Hills, som nogle steder har et køligere klima, som passer de grønne druer bedre. Wirra Wirras egne marker er plantet og dyrket biodynamisk, certificerede økologiske og der tillades ingen former for pesticider. De har i de sidste 15 år konstant forsøgt at forbedre vingården, den omkringliggende natur og dens biodiversitet for at blive så bæredygtige som muligt.
Et vinhus med en klar vision, høj kvalitet, men altid et glimt i øjet.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode















