



Weingut Ziereisen Jaspis 10-4 Syrah 2019 i trækasse
“Germany vintage 2019… hopes for the best vintage of the century so far.” – Jancis Robinson
Den ultimative Nordrhône-style Syrah fra Hanspeter Ziereisen… manden bag tidernes 10 højest ratede tyske Syrah-rødvine hos Robert Parker. Tiendepladsen deler han dog, nærmest overbærende, med to andre…!
Med Ziereisens suverænitet in mente kan Jaspis Syrah 10-4 ses som det germanske sidestykke til Rhônedalens største kultvin, Jean-Louis Chaves 60.000 kroner dyre Hermitage Cuvée Cathelin!
Decanters førende Rhône-ekspert, Matt Walls, deler sine 10 største vinoplevelser i 2023 og rangerer Ziereisen Syrah Jaspis 10⁴ side om side med samme Jean-Louis Chaves Hermitage... Behøver vi sige mere?
Tysklands største Syrah blev introduceret i årgang 2018. Vi nåede ikke at få flasker – men har nu skaffet 8 kasser i den sublime årgang 2019!
Vi taler toppen af poppen fra ”stejlhanget” Efringer Oelbergs sydvendte kalkstensskråning i det sydligste Baden… Vinnavnet 10⁴ refererer til beplatningstætheden på 10.000 vinstokke pr. hektar (altså 10 i fjerde potens). Det giver en ekstrem knaphed på næring, så rødderne bore sig langt ned i undergrundens rene jurakalk for at overleve...
Det resulterende ekstremt lave høstudbytte giver i hænderne på 100-point-superstjernen Ziereisen en Syrah i så svimlende høj kvalitet, at anmelderne skipper både St-Joseph og Cornas for at sammenligne med stor Côte Rôtie!
Et oplagt valg til en blindsmagning mod nogle af de helt store rhônevine fra Guigal…
Nyd vinen til peberbøf, vildt, and, steaks, kraftige tapas, lam og modne oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Weingut Ziereisen Jaspis 10-4 Syrah 2019 i trækasse?
Jaspis 10⁴ Syrah 2019 præsenterer sig dramatisk mørklilla i glasset! Næsen brager løs med knust sort peber, viol, brombær, blåbær, hindbær og solbær, der toppes med aromatiske indslag af læder, trøffel og lakrids. Ganske enkelt et utroligt spændende, komplekst og intenst glas at stikke næsen i… Bag den silkebløde, Côte Rôtie-lignende tekstur gemmer sig en kolossal frugtrigdom og kompleksitet, der blandet andet disker op med masser af sorte skovbær, svampe, lakrids, tjære, krydderurter og bitterchokolade. Terroirets elegante kalkmineralitet og finet tanniner kommer flot på banen i den minutlange finish, der allerede nu bør få mange store drenge i Nordrhöne til at kigge sig nervøst over skulderen! Drik nu, elle gem +20 år fra høståret.
Smagenoter
Brombær
Lakrids
Læder
Sort peber
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Weingut Ziereisen Jaspis 10-4 Syrah 2019 i trækasse passer godt til...
Om Weingut Ziereisen

"The man is a superstar, whose Pinots are up there with the very best." - Tim Atkin, Master of Wine
"Ziereisen is a little bit like Bayern Munich. Another dimension of complexity and expression." | "German Red Wine The Year 2020" – Robert Parker
“German Wine Collection of the Year" | "5 Trauben - Weltklasse” - Gault Millau
”TOP 100 Wineries of the World 2022" - Wine & Spirits Magazine
"Try anything!” – Anne Krebiehl MW
Manden er en legende. Hans vine er kult. Presenting sydtyske Hanspeter Ziereisen... verdensmester i Gutedel og Tysklands nok allerbedste producent af Pinot Noir! 100 point-vinmagere fra Tyskland kan tælles på meget få fingre - men hos Weingut Ziereisen i det sydligste Baden leverer samtlige vine velsmag, kompleksitet, personlighed og ratings på et så svimlende højt niveau, at husets samlede kollektion er kåret som Tysklands bedste! Master of Wine Anne Krebiehl anbefaler i sit hovedværk, The Wines of Germany, samtlige vine i sortimentet! Og da en anden Master of Wine, Tim Atkin, organiserede en stort anlagt blindsmagning af 400 tyske Pinot Noir-vine, var Weingut Ziereisen meget sigende den eneste med 3 vine i TOP 20.
Vi finder kultproducenten i den lille flække Efringen-Kirchen, som ligger i direkte nordlig forlængelse af den schweiziske storby Basel, og som mod vest grænser op til Rhinen og det sydligste Alsace. I dette lille samfund har foretagsomme familien Ziereisen huseret siden 1734, men indtil for 30 år siden med overvejende fokus på kvægdrift og planteavl. Kun 0,5 hektar var indtil da helliget dyrkning af vindruer, der blev solgt fra til det lokale kooperativ.
Familiens bourgognetossede unge søn, den snedkeruddannede Hanspeter Ziereisen som overtog familiegården i 1991, så dog et kæmpe potentiale i det lokale terroir Efringer Oelberg... En stejl og direkte sydvendt skråning med indiskutabel Grosses Gewächs-klasse og høj koncentration af Jura-kalksten i undergrunden. Faktisk så udpræget at marken grænser direkte op til et kalkbrud! Nok så vigtigt for druekvaliteten er terroirets eksponering for den tørre vind fra Middelhavet, der når frem til Efringen-Kirchen via porten til Bourgogne, "The Belfort Gap", mellem Jurabjergene og Vogerserne. Siden overtagelsen har Hanspeter Ziereisen øget familiens beholdning af vinmarker til 20 hektar, hvoraf størstedelen er perfekt beliggende på Efringer Oelberg.
Den 100% selvlærte winemaker gik fra starten eksperimenterende og udogmatisk til værks, hvilket dog med årene bragte ham på kolisionskurs med de tyske vinmydigheder. Konflikten kulminerede i 2004, hvor Ziereisens spontangærede, langsomt modnede og ufiltrerede vine trods tårnhøj kvalitet og anmeldertrække ud over alle grænser blev afvist som Qualitätswein, fordi "statens sheriffer" fandt rebellens vine for afvigende i smagen! Ziereisen blev først såret på stoltheden, men så nye muligheder i at markedsføre sine vine som Landwein, hvilket gav langt større frirum for eksperimenter, kreativitet og nytænkning. Succesen har været så enorm, at Ziereisen i dag er blevet en lederskikkelse for den kvalitetsfanatiske og hastigt voksende Badischer Landwein Bewegung, der er stiftet i 2016 som modbevægelse til de konservative og konformerende tyske vinmydigheder.
Ziereisen har fundet sin helt egen vej til verdensklassen! Ekstremt tæt beplantning – helt op til 20.000 planter pr. hektar. Kompressorluft blæst ind under blomstringen giver mindre kompakte klaser med færre og sundere druer! Fodtrampning af frugten. Lang macerationstid. Spontangæring med op til 80% hele drueklaser. Aldrig mere chaptalisering - derfor slanke og ranke vine! Hård presning af hvidvinsdruer for ekstra fenolisk udtræk og større smagskompleksitet. Ingen sulfit-tilsætning før aftapningen - som sker uden klaring og i hovedreglen uden filtrering. Disse karakterfulde vine behøver tid og kærlighed i tønde, flaske og glas... Derfor flere års fadlagring i selskab med de fine gærrester – typisk to vintre og to somre på lokale tyske fade fra Andreas Assmann. Dog meget mådeholden brug af ny eg.
Hovedfokus er på Spätburgunder (Pinot Noir) samt den lokale hvidvinsdrue Gutedel (Chasselas), som Ziereisen har ført til 100 point-stjernestaus i den førende tyske vinguide Gault & Millau. Der suppleres med ca. 30% beplantaninger af fortrinsvis Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay og Syrah, hvis enkeltdruevine alle vælter sig i topratings fra verdens største anmeldere.
Edeltraud og Hanspeter Ziereisen, der i dag har nået starten af halvtredserne, krydser begge fingre for, at næste generations Ida og Johann en skønne dag vil overtage vingården. Alligevel har Hanspeter strengt forbudt sine børn at studere vin ved de højere læreantalter: "Mehr trinken, weniger denken." Familien Ziereisen revolutionerer tysk vin... nedefra!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener