Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13,5% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
479,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
92 Point James Suckling
⭐ 4,0 Vivino

Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13,5% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

"92 points. Plums, nutmeg, dried flowers and mushrooms on the nose of this savory and fine red." - James Suckling

“★★★★ Excellent producer. Jean Monnier makes beautifully proportioned, elegant, stylish wines that are never overwhelming, but are pleasing in their precision and balance […] This is an estate whose wines I recommend with much enthusiasm.” – Robert Parker

Skamrosen fra James Suckling er ikke tilfældig – det her er vidunderlig, violduftende, velourblød Volnay!  Og den fire-stjernede bedømmelse i Robert Parkers personlige klassifikation placerer da også vinhuset i liga med tre bedste fra prestigefyldte Volnay.

Mange vil kende Domaine Jean Monnier & Fils for deres fabelagtige hvide bourgognevine fra topmarker omkring hjembyen Meursault – men den måske største hemmelighed er deres lækre rødvine på Pinot Noir, som familien Monnier vægter lige så højt som Chardonnay – både i markareal, produktionsvolumen og anseelse.

Lyder ”produktionsvolumen” voldsomt? Så bare rolig. Her er tale om en Volnay i absolutte mikromængder fra 0,39 hektar på enkeltmarken „Les Petits Gamets“. 

Terroiret dyrkes bæredygtigt, og ved at fremme maksimal luftcirkulation omkring frugten har winemaker Nicolas Monnier i topårgangen 2023 kunnet håndplukke kernesunde drueklaser ved optimal modenhed. Og så lidt "nørdet" info...

Efter en indledende kold-maceration, der trækker aroma og farve fra drueskindet, følger spontangæringen på ståltank med naturligt forekommende gær fra terroir og kælder. Herefter omstikkes rødvinen til 228-liters burgundiske egetræsfade, 10-20 % helt nye, hvor den modner 12-18 måneder frem mod aftapningen.

Resultatet er en silkeblød, skovbundsduftende, let på tå dansende og alligevel frugtmættet Volnay, der først lige har indledt sin march mod endnu højere tinder… Stærkt anbefalet!

...

Nyd den til fjerkræ og fuglevildt, oksekød, lyst kød, svamperetter, tatar og cremede oste. Server ved 14-17 °C.

 

 

1 fl. pr. stk.
499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
479,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
92 Point James Suckling
⭐ 4,0 Vivino

Anmeldelser af Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023

92 Point

James Suckling

Plums, nutmeg, dried flowers and mushrooms on the nose of this savory and fine red. It’s medium-bodied with fresh acidity and tight-knit tannins.

⭐ 4,0

Vivino

(161 bedømmelser, set over alle årgange, "Højeste kvalitet for pengene af Côte de Beaune-rødvin", 06-05-2026)

Hvordan smager Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023 funkler flot bourgognerød i glasset… Duften er dybt indtagende med Volnays klassiske, charmerende noter af muldjord, trøfler, cedertræ, våde sten og chokolade, der finder smukt sammen med violer, røde sommerblomster, kirsebær, orangeskal, skovbær og friske hindbær… I munden lægger den røde bourgogne sig velourblødt på tungen, hvor 2023-årgangens rige og balancerede frugt udfolder sit elegante smagsbillede til perfektion. Saftig og luksuriøst velkrydret Volnay med polerede tanniner, der strammer madvenligt til i den mineralske finale. Genial Volnay fra et fremragende domæne, som alle bourgognefans bør stifte bekendtskab med! Drik nu, eller gem + 15 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023 passer godt til...

Hvordan er Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023 fremstillet?

Domaine Jean Monnier & Fils Volnay 2023 er skabt på 100 % Pinot Noir, som vinmageren Nicolas Monnier håndselekterer fra kun 0,39 hektar på enkeltmarken „Les Petits Gamets“ i Volnay. Dette lerholdige lieu-dit frembringer en vidunderligt floral og bærsaftig Volnay-frugt, som i topårgangen 2023 rammer et absolut højdepunkt af velsmag. Efter en indledende kold-maceration, der trækker aroma og farve fra drueskindet, følger spontangæringen på ståltank med naturligt forekommende gær fra terroir og kælder. Herefter omstikkes rødvinen til 228 liters burgundiske egetræsfade, 10-20 % helt nye, hvor den modner 12-18 måneder.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Domaine Jean Monnier & Fils

image

300 års vinhistorie i hjertet af Meursault

Vi er glade og utroligt stolte over at kunne præsentere en tæt på komplet portefølje af brillante bourgognevine fra en af Côte de Beaunes bedst bevarede hemmeligheder. Med rødder helt tilbage til 1720 hører Domaine Jean Monnier & Fils ikke alene til blandt områdets ældste familiehuse – her fremtrylles også nogle af de bedste vine i hele Meursault.

★★★★ Excellent producer. Jean Monnier makes beautifully proportioned, elegant, stylish wines that are never overwhelming, but are pleasing in their precision and balance […] Even their lower level wines, such as their Bourgogne Blanc, are extremely well made and see some time in small oak casks. […] This is an estate whose wines I recommend with much enthusiasm.”Robert Parker

I Robert Parkers personlige klassifikation af Meursault-huse finder vi Domaine Jean Monnier side om side med ikoner som Domaine Roulot og Domaine Pierre Morey i det næstøverste af i alt fem kvalitetsniveauer – kun overgået af mytiske Coche-Dury og Comte Lafon.

Denne anerkendelse deles af Serena Sutcliffe, der er Honorary Chairman of Sotheby's Wine og tidligere Chairman of the Institute of Masters of Wine. Hun fremhæver Jean Monnier i sin personlige selektion af foretrukne Meursault-leverandører.

”Domaine Jean Monnier et Fils. Wines of elegance and finesse, including delightful Genevrières.” – Serena Sutcliffe, Master of Wine  

Det er ikke alene husets elegante hvidvine, vi glæder os til at introducere. Modsat de fleste andre adresser i Meursault vægtes Pinot Noir hos Jean Monnier lige så højt som Chardonnay – både i markareal, produktionsvolumen og anseelse.

Britiske Decanter har således for nyligt givet dobbelte 97 point – dels til husets hvide Meursault Vieilles Vignes og dels til det stolte rødvinsflagskib Pommard 1er Cru Les Grands-Épenots fra den murkomkransede monopolmark ”Clos de Cîteaux”.

Terroir fra munkene af Cîteaux
Denne historiske parcel på 2,92 hektar blev plantet af munkene fra Cîteaux helt tilbage i år 1207, og siden Monnier-familien overtog den i 1950, har den leveret vine med en unik kombination af krydret terroir-karakter og elegant bærfrugt…

”Today they produce beautifully elegant wines that exhibit the spicy, earthy, terroir bouquet of a top-notch Pommard and an elegant, berry fruitiness that clearly defines the Jean Monnier style.” – Robert Parker (om vinene fra Clos de Cîteaux)

Filosofien: bæredygtighed, terroirpræg og vibrerende frugt 
Familien Monniers 17 hektar, der er velsignet med gamle til tudsegamle vinstokke i alderen 25-60 år, fordeler sig på fem af Côte de Beaunes mest prestigefyldte appellationer: Meursault, Puligny-Montrachet, Volnay, Pommard og Beaune.
Markerne dyrkes efter princippet lutte raisonnée – et fornuftbaseret og bæredygtigt landbrug, hvor sprøjtning i videst mulige omfang undgås, ligesom kemisk ukrudtsbekæmpelse er totalt bandlyst. Her arbejdes med maksimal luftcirkulation omkring frugten for at undgå de prestigefyldte bourgognevines akilleshæl – råd og skimmelsvamp. Alt arbejde i vinmarkerne tjener ét overordnet formål: at frembringe kernesunde drueklaser, der selekteres manuelt ved optimal modenhed.

I kælderen er målet silkeblød tekstur og smagsmæssig finesse frem for primitiv kraft:

Hvidvinene: Lagres 10-12 måneder på franske fade (sjældent over 20 % nye) for at opnå balance og struktur uden at overdøve frugten.

Rødvine: Lagres 12-18 måneder. Her bruger Nicolas typisk en lavere andel nye fade (10-20 %), så vinene forbliver silkebløde og bærsaftige fremfor astringerende og fadprægede.

Resultatet er vine, der ikke alene er superlækre og delikate som unge, men som dertil besidder en balance, frugtkerne og smagsdybde, der tillader dem udvikle sig smukt over mange år.

Som Robert Parker – ikke uden en vis portion ærgrelse – har noteret sig, når op mod 70 % af vinene fra Jean Monnier aldrig ud over Frankrigs grænser. De bliver ganske enkelt støvsuget ved stalddøren af toprestauranter og kvalitetskræsne private vinkunder.

Læg dertil, at druerne fra familiens 17 hektar bliver fordelt på 18 forskellige vine, hvilket giver mikroproduktioner over hele porteføljen. Selv husets Bourgogne Côte d’Or-vine selekteres fra frimærkesmå enkeltparceller inden for Meursaults kommunegrænse.  

Set i dette lys er vores allokeringer ikke overraskende stærkt begrænsede – så vi kan desværre ikke garantere lagerbeholdning længe ad gangen. Så er alle advaret...

Oversigt over familedomænets totale portefølje

“Our fine white wines”

Bourgogne Aligoté – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Pacriots i Meursault)

Bourgogne Cote d’Or – 1 hektar (enkeltmarkerne Les Durots & Les Pacriots i Meursault)  

Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,35 hektar

Puligny-Montrachet – 0,9 hektar (enkeltmarkerne Les Petits Nosroyes & La Corvée des Vignes)

Meursault Vieilles Vignes – (selektion fra de ældste vinstokke på enkeltmarkerne Les Crotots, Les Pelles, Les Perchots, Au Village og Les Malpoiriers)

Meursault Les Rougeots – 0,97 hektar

Meursault Les Chevalières – 0,43 hektar

Meursault La Barre – 0,67 hektar (La Barre-Dessus)    

Meursault Clos du Cromin – 1,06 hektar (muromkranset parcel, enkeltmarken Le Cromin)

Meursault 1er Cru Les Charmes – 0,69 hektar (Les Charmes-Dessus & Les Charmes-Dessous)

Meursault 1er Cru Genevrières – 0,29 hektar (Les Genevrières-Dessus)


“Our fine red wines”

Bourgogne Cote d’Or – 0,56 hektar (enkeltmarkerne Les Pacriots og Les Durots i Meursault)

Volnay – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Petits Gamets)

Meursault Les Malpoiriers – 0,33 hektar

Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,74 hektar     

Pommard 1er Cru Argillières – 0,59 hektar (enkeltmarken En Largillière)

Pommard 1er Cru Fremiers – 0,38 hektar (enkeltmarken Les Fremiers)

Pommard 1er Cru  Grands-Épenots ”Clos de Cîteaux” – 2,92 hektar (muromkranset monopol)   

Vindata

Årgang

2023

Indhold

75 cl

Alkohol-%

13,5 %

Servering

14-17°C

Gemmepotentiale

+15 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter