
Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc de Noirs Brut
Flere gange hyldet i den franske vinbibel Guide Hachette som en af Veuve Ambals flotteste vine nogensinde… Så kan Champagne bare komme an!
Maison Veuve Ambal, verdens eneste producent med en Crémant på Wine Spectators TOP100, er din garanti for top value.
Nu har vi skaffet et parti eksklusiv Blancs de Noirs fra Bourgognes førende producent af mousserende vin på champagnemetoden.
Vinen byder på et elegant blend af champagnedruen Pinot Noir og den burgundiske specialitet Gamay, som begge håndplukkes fra udvalgte kalkstensterroirs i Bourgogne.
Den Champagne-lignende kvalitet understreges med 16-18 måneder lang flaskemodning på de fine gærrester… Mere end nok til at matche Champagne – og det dobbelte af tidskravet til Crémant de Bourgogne!
Resultatet er ekstra fine bobler trumfet med en langt større kompleksitet, end du normalt finder i prislejet.
Veuve Ambal Crémant de Bourgogne Blanc de Noir Brut er således tildelt den næsthøjeste karakter i den ultimative franske vinbibel, Le Guide Hachette des Vins, der hvert år blindsmager omkring 40.000 vine. Kun et mindretal af vinene får deres navn med i guiden, og kun en meget lille procentdel opnår samme 2-stjernede topkarakter som dette ufatteligt flotte røverkøb.
Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter, fjerkræ, tapas, svampe og cremede oste. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc de Noirs Brut?
Vinen står krystalklar i glasset med fine bobler sart roségyldne reflekser… Næsen åbner med forførende aromaer af kandiseret frugt og røde bær, som efterhånden folder sig ud mineralsk citrus og komplekse strejf af nødder og ristet brioche fra den lange flaskelagring… På tungen imponerer denne Blanc de Noirs med en champagnelignende frugtrigdomrig, der vækkes til live med vibrerende friskhed og en cremet, elegant mousse. Lang og perfekt mundrensende finish med spændende krydderier. Drik nu, eller gem 5 år.
Smagenoter
Citron
Jordbær
Nødder
Ristet brød
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc de Noirs Brut passer godt til...
Hvordan er Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc de Noirs Brut fremstillet?
Veuve Ambal Crémant de Bourgogne Blanc de Noir Brut er skabt på et unikt blend af champagnedruen Pinot Noir med burgundiske Gamay, som Veuve Ambal håndselekterer fra op mod 30 år gamle vinstokke fra udvalgte kalkstensmarker i Bourgogne. Kun den fineste, delikate most af druernes førstepresning finder vej til det færdige blend. Basisvinen gærer først frugtbevarende på ståltank. Herefter følger andengæringen på flaske efter champagnemetoden, inden vinen forædles med 16-18 måneders flaskelagring på de fine gærrester.
Om Veuve Ambal

Siden 1908, da Maison Veuve Ambal indkasserede deres første medalje, har de været reference-producenten for verdensklasse Crémant de Bourgogne til de helt rigtige priser. Veuve Ambal har siden høstet utallige medaljer og anerkendelser i de største internationale konkurrencer. Veuve Ambal røg i 2019 direkte ind på Wine Spectator’s TOP 100-liste over bedste vinkøb i verden.
Det største Crémant de Bourgogne brand i verden blev stiftet i 1898 af pioneren, Marie Ambal, der havde forudset Champagne-metodens fremtidige popularitet. Hjemme i Rully, i hjertet af Bourgogne, perfektionerede hun produktionen af sine mousserende vine, der både var røde og hvide. Her høstede hun stor anerkendelse for sine mousserende vine og Veuve Ambal blev hurtigt anerkendt som specialister i Crémant de Bourgogne.
Maison Veuve Ambal er i dag stadig familiejet af Piffaut-dynastiet hvor 6. generation allerede er tiltrådt i organisationen. Familien råder over ca. 250 hektar vinmarker fra 6 forskellige burgundiske domæner. Her arbejder de konstant på at optimere kultiveringen af deres marker med høje kvalitetsstandarder og med stadig flere af deres marker, som bliver certificeret økologisk.
I 2005 iværksatte familien en kæmpe udvidelse af produktionsfaciliteter og lagerkapacitet og flyttede efter mere end 100 år i Rully tættere på Beaune. Fra deres nye topmoderne hjem fortsætter de med at agere markedsleder for Crémant de Bourgogne og viser alle konkurrenter, hvordan det skal gøres. Maison Veuve Ambal producerer i dag top AOC Crémant de Bourgogne i en vifte af stilarter, som spænder fra deres populære Grande Cuvée Brut, deres syndige og sødlige Demi-Sec ICE udgaver og til verdensklasse vintage Crémant, der giver Champagne kamp til stregen! Vin, der forgudes af vinelskere og connoisseurs verden over – Santé!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold


























