



Tua Rita Redigaffi 2023 OWC3
”Redigaffi”… En vin, der tilbage i år 2000 sikrede sig international kultvinsstatus, da den blev Italiens blot anden vin efter Sassicaia 1985 til at opnå de mytiske 100/100 points ved Robert Parker.
Nu har vi hos Supervin overtaget importen af det toskanske vidunderhus ”Tua Rita”, hvor du nu får mulighed for at opleve en af verdens største rødvine i den fantastiske årgang 2023.
Og lad det stå krystalklart med det samme. Redigaffi var ikke et one-hit wonder med den skelsættende anmeldelse af 2000 årgangen. Vinen har sidenhen høstet 100 points ved både James Suckling, Decanter, The Wine Independent og Tastingbook, der gav 4 x 100 points i perioden fra 2015-2019.
Vi snakker om et stykke italiensk vinhistorie fra Tua Rita, der begyndte mere eller mindre ved et tilfælde. Da Rita Tua og hendes mand Virgilio Bisti i 1994 besluttede at lægge blot to barriques Merlot til side, havde de næppe forestillet sig, at de var i færd med at skabe et mesterværk.
Navnet Redigaffi tog de fra en lille bæk, der løber tæt ved vinmarkerne. Hemmeligheden skulle vise sig at ligge i Merlot-druerne fra de mest lerholdige dele af familiens vinmarker ved Suvereto i den nordlige Maremma, blot syd for berømte Bolgheri. Her finder Merlot en nærmest perfekt kombination af Toscanas sol, kølende indflydelse fra havet og Colline Metalliferes usædvanligt mineralrige jordbund.
Det er svært ikke at drage paralleller til ”Petrus”, når man ser på terroiret og behandlingen i kælderen, der 18-20 måneders modning på franske barriques.
Og netop 2023 tegner ekstraordinært lovende med 2 x 98 points fra Faltaff og James Suckling. Tua Ritas stjernevinmager, Stefano Frascolla, sammenligner selv årgangen med den legendariske 2019, der endte med at høste perfekte 100 point.
Hvordan smager Tua Rita Redigaffi 2023 OWC3?
Tua Ritas ikoniske ”Redigaffi” 2023 imponerer ved ophældningen med en afgrundsdyb blommerød farve i glasset. En overdådig næse åbenbarer sig med brombær, solbær, blåbær, sorte kirsebær og mørk blomme, der får komplekst modspil fra cedertræ, lakrids, mokka, mørk chokolade og friske middelhavsurter. Et par slyngture åbner yderligere for raffinerede strejf af sorte oliven, mynte, læder og cedertræ takket være den lange og luksuriøse modning på franske barriques. På tungen viser ”Redigaffi” sin sande verdensklasse med blommekompot, kirsebær og mørk blomme, der breder sig silkeblødt over ganen. Koncentrationen er enorm og kunne gøre selv en flaske ”Petrus” misundelig. Vibrerende friskhed og modne, perfekt polerede tanniner giver den mægtige Merlot-frugt balance og en nærmest svævende elegance. Monumental Merlot og et stykke italiensk vinhistorie i flydende form. Drik nu med iltning eller gem +25 år fra høståret.
Tua Rita Redigaffi 2023 OWC3 passer godt til...
Hvordan er Tua Rita Redigaffi 2023 OWC3 fremstillet?
Redigaffi 2023 er fremstillet på 100 % Merlot fra Tua Ritas vinmarker ved Suvereto i den nordlige Maremma, syd for berømte Bolgheri. Vinmarken er plantet ad flere omgange fra 1988 og frem, og vinstokkene står ekstremt tæt med hele 8.500 planter pr. hektar i Colline Metalliferes karakteristiske lerholdige og mineralrige terroir med sten og rosa marmor. Druerne håndhøstes omkring anden til tredje uge af september og gennemgår en streng selektering, inden frugten gæres temperaturstyret på rustfri ståltanke. Omkring 10 dages alkoholisk gæring efterfølges af ca. 25 dages yderligere maceration med drueskindet, der bygger Redigaffis enorme farve, koncentration og struktur. Herefter modner 2023 omkring 18-20 måneder på franske barriques, hvoraf 80 % er nye. Efter aftapningen hviler vinen yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse.
Druer
MerlotOm Tua Rita

"Winery of the Year 2027" – DoctorWine's Essential Guide to Italian Wines
“An incredible dedication to quality.” – James Suckling
"Tua Rita is a benchmark in Tuscan wine" – Robert Parker
“Tua Rita makes some of Italy’s most exciting and collectable red wines.” – Decanter
"Redigaffi and the Syrah Per Sempre remain the top wines, and with good reason. That said, I was deeply impressed with the entry-level offerings, including the Vermentino, Ansonica and Rosso di Notri. As a young consumer, I was always taught that the true measure of an estate was the quality of its entry-level wines. At Tua Rita those wines are superb." – Vinous
Byd Velkommen til Tua Rita – den verdensberømte toscanske superstjerne, der ikke bare holder fanen højt, men hæver den år for år. Vinhuset er netop kåret som årets bedste italienske vinhus 2027 hos en af støvlelandets førende vinkritikere, DoctorWine!
Du kan formentlig tælle på én hånd, hvor mange italienske vinproducenter, der over de senere år har opnået maksimale 100 point hos både Robert Parker, James Suckling, Decanter, Tastingbook og Wine Spectator – og for Tua Ritas vedkommende er det endda sket gentagne gange hos flere af de nævnte topanmeldere.
Niveauet er tårnhøjt over hele linjen. Tua Ritas 100-points kultvine, Redigaffi (Merlot) og Per Sempre (Syrah), løber ofte med overskrifterne. Men som kvalitetskræsne Vinous understreger i citatet ovenfor, så leverer Tua Rita en stribe af dybt imponerende vine i den mere tilgængelige ende af porteføljen.
Der er masser af toscanske lækkerier at gå på opdagelse i … Glæd dig!
Historien om Tua Rita - tidslinje
I 1984 køber Rita Tua en idyllisk beliggende ejendom i den kystnære toscanske by Suvereto, nær Bolgheri, hvor hun planlægger at nyde sit otium sammen med ægtemanden Virgilio Bisti. Blot otte år senere starter den stribe af begivenheder, der skal vende op og ned på alle parrets forestillinger om en tidlig pensionisttilværelse i fred og ro.
I 1992 lancerer vinhuset Tua Rita den første vin på markedet. Det supertoscanske bordeauxblend Giusto dei Notri modtager strålende anmeldelser fra vinkritikerne. Tua Rita er på dette tidspunkt fortsat et hobbyprojekt – et ekstremt lille garagevineri, baseret på blot 2 hektar vinstokke!
I 1994 høstes druerne til førsteudgaven af Redigaffi, som blæser Robert Parker bagover, da han i august 1997 får vinen i glasset. Redigaffi imponerer ham faktisk så meget, at han må sende en slet skjult anbefaling til Pétrus' daværende vinmager, Christian Moueix, om at få smagt denne vilde Merlot-nyhed...
”The 100% Merlot 1994 Redigaffi is awesome. I suspect the likes of Christian Moueix and Michel Rolland from Pomerol would be thrilled to taste this wine as it possesses the quintessential Merlot characteristics”
Fem år senere følger samme Robert Parkers ultimative hyldest, da verdens vigtigste vinanmelder uddeler maksimale 100 point til Redigaffi 2000 – og med et trylleslag skaffer vinen udødelig kultstatus. Tua Rita er dog meget meget mere end Redigaffi...
“What the folks at Tua Rita might be worried about, however, is not whether or not Redigaffi is considered one of the top five, or top three, or top in absolute terms among Italian Merlots, but rather whether its phenomenal success might risk putting their other excellent wines in the shade.” – Nicolas Belfrage MW, The Finest Wines of Tuscany
Vingården drives nu af Rita Tuas datter og svigersøn, Simena Bisti og Stefano Frascolla, der råder over 65 hektar vinmarker i det øvre Maremma. Tua Ritas marker ligger øst for Suvereto, i en af Toscanas relativt varme klimazoner, neden for den Ayers Rock-lignende og rødfarvede klippeformation, Monte Peloso. Rådgivende ønolog er Luca D’Attoma.
Trods det betydelige vinmarksareal, og til trods for, at familien i dag råder over et top-notch moderne vineri med eksklusiv fadkælder, holdes den årlige produktion dog nede på beskedne 350.000 flasker vin. Dette afspejler de usædvanligt lave høstudbytter og den ekstremt kræsne drueselektion, der ligger til grund for Tua Ritas episk frugtkoncentrerede vine. Læs bare her...
”Der går 800 mandetimer til en hektar Redigaffi om året, mens normalen for Toscana er 250!” – René Langdahl, Vinmagerne fra Toscana
"Redigaffi [...] is a big, opulent, no-holds-barred wine, as charged with colour, flavour, alcohol and sweet ripe tannins as is possible for a table wine" – Nicolas Belfrage MW
Med til historien hører, at medstifteren Virgilio Bisti gik bort i 2010. Hans ånd lever ikke kun videre hos famile og nære venner – men også blandt fans af Syrah i verdensklasse. Når Virgilio blev spurgt til sin yndlingsvin, lød svaret: ”Syrah – per sempre”. Altid Syrah. Svaret har lagt navn til topvinen "Per Sempre" Syrah, der sammen med Redigaffi udgør Tua Ritas to absolutte 100-points flagskibe.
Vi kan i skrivende stund præsentere op mod 20 forrygende toscanske vinvarianter fra Tua Rita. Vi taler om så fremragende verdensklassevine over hele linjen, at du efter vores mening bør smage dem alle. Til yderligere inspiration deler vi gerne en stribe "stald-tips" fra Decanter Magazine...
Tua Rita: wines to know
Redigaffi (100% Merlot)
Giusto dei Notri (Cabernet, Merlot, Cabernet Franc) – Flagship
Rosso dei Notri (Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah) – Best Value
Per Sempre (100% Syrah)
Keir (100% Syrah fermented in amphora) – Must Try
Keir Ansonica (100% Ansonica fermented in amphora)
Lodano (Petit Verdot, Merlot)
Lodano White (Traminer, Chardonnay and Riesling)
Tua Rita-magi til hverdagspris? Prøv Poggioargentiera!
Sideløbende med produktionen af Tua Ritas verdenskendte kultvine skaber ejerne en serie fremragende, anmelderroste og attraktivt prissatte vine i samme nærområde i Maremma.
Poggioargentiera er grundlagt i 1997, med rødder tilbage til starten af 1900-tallet. Kvaliteten er dog for alvor katapulteret frem i de forreste toscanske geledder siden 2015, hvor vinhuset og dets marker kom under vingerne hos fænomenet Tua Rita.
Poggioargentiera er reelt en udvidelse af Tua Rita og drives i dag af tredje generation, Giovanni Frascolla, med ekspertbistand fra samme team af innovative ønologer. Filosofien er maksimal respekt for de bæredygtigt dyrkede druer og minimal intervention i kælderen.
Blandt vingårdens bedste values finder du rødvine som Maremmante (Syrah-Cabernet Franc), Capatosta (Sangiovese-Alicante Bouchet) og Poggioraso (Cabernet Franc).













