





Tua Rita Lodano Rosso 2020
”This is a dark and thickly concentrated wine that offers terrific value …”
Disse var ordene, da selveste Robert Parker introducerede debutårgangen af Tua Ritas supertoscaner Lodano Rosso. Siden har den på ganske få år slået sit navn fast som en af Italiens mest koncentrerede, eksplosive og bedste rødvine på powerdruen Petit Verdot – hvis ikke den allerbedste!
Petit Verdot, ”den lille grønne”, har sit navn fra Bordeaux, hvor den notorisk sene druesort var vanskelig at bringe til fuld modenhed. Under Toscanas sol, i hænderne på kultproducenten Tua Rita, opnår Petit Verdot dog en fænomenal, mørk frugtintensitet og struktur. Samtidig trækker kølende havbriser ind over de kystnære marker, hvorved poweren holdes i skak af en elegant, læskende friskhed.
På genial vis omslutter Tua Rita powerdruen i en fløjlshandske af Merlot, der spiller en virtuos andenviolin i dette mesterstykke af en supertoscaner. Verdensklassen kan næppe undre, når man husker på, at Tua Rita er huset bag kultvinen Redigaffi – Italiens måske største Merlot, som har høstet flere perfekte 100-point-ratings, end vi umiddelbart kan holde tal på!
Den monumentale smagsdybde forædles med luksuskrydret kompleksitet og nobelt afrundede tanniner gennem 18 måneders modning på 225-liters barriquefade. Ved at bruge præcis 50 % helt nye fade og 50 % et år gamle fade, formår Tua Rita at integrere krydrede noter af cedertræ, kakao, trøfler og espresso, uden at overskygge den intense, saftige og violduftende frugt.
Vi taler vaskeægte kult-DNA i et mikroskopisk oplag… Tua Rita frigiver kun i omegnen af 500 kasser på verdensplan, afhængigt af årgangen, hvoraf vi er tildelt nogle ganske få.
Toscansk topklasse koster almindeligvis kassen – men selvom Lodano Rosso langt fra er gratis, kan vi kun erklære os enige med Robert Parker… Du får forrygende smæk for skillingerne i denne vin!
...
Nyd den til lam eller saftigt oksekød med urter, kraftige pastaretter og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Tua Rita Lodano Rosso 2020?
Tua Rita Lodano Rosso 2020 lokker fra glasset med en dramatisk sortlilla, uigennemsigtig farve, der antager et elegant violet skær nær kanten... I næsen fremstår den koncentreret, kompleks og herligt nuanceret. Fra glasset strømmer den lækreste duft af fuldmodne brombær, mørke saftige solbær og blå blommer, der på flot vis suppleres af parfumeret viol, trøffellignende skovbundsnoter og fine urtede, vegetale nuancer. Fadets krydderier fremstår sublimt integrerede og tilføjer luksuriøse strejf af mørk chokolade, vanilje og espresso... Vinen rammer munden med en monumental smagsdybde, der på magisk vis nærmest smyger sig om tungen med en silkeblød, svævende tekstur. Smagen imponerer med fuldmoden frugt og komplekse fadkrydderier, der holdes eminent i skak af faste, bøfvenlige tanniner. Den dybe, lange og nuancerede eftersmag er i smuk balance og klinger af med en vibrerende, frisk mineralitet, der straks kalder på endnu en slurk. Yes, der er kæmpestor supertoscaner i glasset! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Tua Rita Lodano Rosso 2020 passer godt til...
Hvordan er Tua Rita Lodano Rosso 2020 fremstillet?
Tua Rita Lodano Rosso 2020 er skabt på et supertoscansk blend af 60 % Petit Verdot og 40 % Merlot, som kultproducenten Tua Rita håndselekterer fra vinstokke i Colline Metallifere, Maremma. Her er den lerholdige jordbund rig på fossiler, rosa marmor og klippesten, der bringer spændende mineralske nuancer til smagen. Inspireret af de store vine fra Bordeaux står vinstokkene med en tæthed op til 8.500 planter pr. hektar, hvilket er med til at give færre, mindre og mere karakterfulde druer. Høsten foregår i 2. uge af september. Druerne ankommer til gæringshallen i små 15-kilos kasser, der modvirker trykskader. Vinen gærer i omkring 10 dage med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank – efterfulgt af yderligere 25 dages maceration med drueskallerne, det afgiver mørk farve, masser af krant og elegante tanniner til rødvinen. Afslutningsvist omstikkes Lodano Rosso til 18 måneder lang modning på 225-liters barriquefade, 50 % nye og 50 % 1 år gamle. Samlet produktion: ca. 500 kasser (afhængigt af årgangen).
Om Tua Rita

"Winery of the Year 2027" – DoctorWine's Essential Guide to Italian Wines
“An incredible dedication to quality.” – James Suckling
"Tua Rita is a benchmark in Tuscan wine" – Robert Parker
“Tua Rita makes some of Italy’s most exciting and collectable red wines.” – Decanter
"Redigaffi and the Syrah Per Sempre remain the top wines, and with good reason. That said, I was deeply impressed with the entry-level offerings, including the Vermentino, Ansonica and Rosso di Notri. As a young consumer, I was always taught that the true measure of an estate was the quality of its entry-level wines. At Tua Rita those wines are superb." – Vinous
Byd Velkommen til Tua Rita – den verdensberømte toscanske superstjerne, der ikke bare holder fanen højt, men hæver den år for år. Vinhuset er netop kåret som årets bedste italienske vinhus 2027 hos en af støvlelandets førende vinkritikere, DoctorWine!
Du kan formentlig tælle på én hånd, hvor mange italienske vinproducenter, der over de senere år har opnået maksimale 100 point hos både Robert Parker, James Suckling, Decanter, Tastingbook og Wine Spectator – og for Tua Ritas vedkommende er det endda sket gentagne gange hos flere af de nævnte topanmeldere.
Niveauet er tårnhøjt over hele linjen. Tua Ritas 100-points kultvine, Redigaffi (Merlot) og Per Sempre (Syrah), løber ofte med overskrifterne. Men som kvalitetskræsne Vinous understreger i citatet ovenfor, så leverer Tua Rita en stribe af dybt imponerende vine i den mere tilgængelige ende af porteføljen.
Der er masser af toscanske lækkerier at gå på opdagelse i … Glæd dig!
Historien om Tua Rita - tidslinje
I 1984 køber Rita Tua en idyllisk beliggende ejendom i den kystnære toscanske by Suvereto, nær Bolgheri, hvor hun planlægger at nyde sit otium sammen med ægtemanden Virgilio Bisti. Blot otte år senere starter den stribe af begivenheder, der skal vende op og ned på alle parrets forestillinger om en tidlig pensionisttilværelse i fred og ro.
I 1992 lancerer vinhuset Tua Rita den første vin på markedet. Det supertoscanske bordeauxblend Giusto dei Notri modtager strålende anmeldelser fra vinkritikerne. Tua Rita er på dette tidspunkt fortsat et hobbyprojekt – et ekstremt lille garagevineri, baseret på blot 2 hektar vinstokke!
I 1994 høstes druerne til førsteudgaven af Redigaffi, som blæser Robert Parker bagover, da han i august 1997 får vinen i glasset. Redigaffi imponerer ham faktisk så meget, at han må sende en slet skjult anbefaling til Pétrus' daværende vinmager, Christian Moueix, om at få smagt denne vilde Merlot-nyhed...
”The 100% Merlot 1994 Redigaffi is awesome. I suspect the likes of Christian Moueix and Michel Rolland from Pomerol would be thrilled to taste this wine as it possesses the quintessential Merlot characteristics”
Fem år senere følger samme Robert Parkers ultimative hyldest, da verdens vigtigste vinanmelder uddeler maksimale 100 point til Redigaffi 2000 – og med et trylleslag skaffer vinen udødelig kultstatus. Tua Rita er dog meget meget mere end Redigaffi...
“What the folks at Tua Rita might be worried about, however, is not whether or not Redigaffi is considered one of the top five, or top three, or top in absolute terms among Italian Merlots, but rather whether its phenomenal success might risk putting their other excellent wines in the shade.” – Nicolas Belfrage MW, The Finest Wines of Tuscany
Vingården drives nu af Rita Tuas datter og svigersøn, Simena Bisti og Stefano Frascolla, der råder over 65 hektar vinmarker i det øvre Maremma. Tua Ritas marker ligger øst for Suvereto, i en af Toscanas relativt varme klimazoner, neden for den Ayers Rock-lignende og rødfarvede klippeformation, Monte Peloso. Rådgivende ønolog er Luca D’Attoma.
Trods det betydelige vinmarksareal, og til trods for, at familien i dag råder over et top-notch moderne vineri med eksklusiv fadkælder, holdes den årlige produktion dog nede på beskedne 350.000 flasker vin. Dette afspejler de usædvanligt lave høstudbytter og den ekstremt kræsne drueselektion, der ligger til grund for Tua Ritas episk frugtkoncentrerede vine. Læs bare her...
”Der går 800 mandetimer til en hektar Redigaffi om året, mens normalen for Toscana er 250!” – René Langdahl, Vinmagerne fra Toscana
"Redigaffi [...] is a big, opulent, no-holds-barred wine, as charged with colour, flavour, alcohol and sweet ripe tannins as is possible for a table wine" – Nicolas Belfrage MW
Med til historien hører, at medstifteren Virgilio Bisti gik bort i 2010. Hans ånd lever ikke kun videre hos famile og nære venner – men også blandt fans af Syrah i verdensklasse. Når Virgilio blev spurgt til sin yndlingsvin, lød svaret: ”Syrah – per sempre”. Altid Syrah. Svaret har lagt navn til topvinen "Per Sempre" Syrah, der sammen med Redigaffi udgør Tua Ritas to absolutte 100-points flagskibe.
Vi kan i skrivende stund præsentere op mod 20 forrygende toscanske vinvarianter fra Tua Rita. Vi taler om så fremragende verdensklassevine over hele linjen, at du efter vores mening bør smage dem alle. Til yderligere inspiration deler vi gerne en stribe "stald-tips" fra Decanter Magazine...
Tua Rita: wines to know
Redigaffi (100% Merlot)
Giusto dei Notri (Cabernet, Merlot, Cabernet Franc) – Flagship
Rosso dei Notri (Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah) – Best Value
Per Sempre (100% Syrah)
Keir (100% Syrah fermented in amphora) – Must Try
Keir Ansonica (100% Ansonica fermented in amphora)
Lodano (Petit Verdot, Merlot)
Lodano White (Traminer, Chardonnay and Riesling)
Tua Rita-magi til hverdagspris? Prøv Poggioargentiera!
Sideløbende med produktionen af Tua Ritas verdenskendte kultvine skaber ejerne en serie fremragende, anmelderroste og attraktivt prissatte vine i samme nærområde i Maremma.
Poggioargentiera er grundlagt i 1997, med rødder tilbage til starten af 1900-tallet. Kvaliteten er dog for alvor katapulteret frem i de forreste toscanske geledder siden 2015, hvor vinhuset og dets marker kom under vingerne hos fænomenet Tua Rita.
Poggioargentiera er reelt en udvidelse af Tua Rita og drives i dag af tredje generation, Giovanni Frascolla, med ekspertbistand fra samme team af innovative ønologer. Filosofien er maksimal respekt for de bæredygtigt dyrkede druer og minimal intervention i kælderen.
Blandt vingårdens bedste values finder du rødvine som Maremmante (Syrah-Cabernet Franc), Capatosta (Sangiovese-Alicante Bouchet) og Poggioraso (Cabernet Franc).
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold
Stregkode

















