
Toi Toi Chardonnay Gisborne 2020
"The white wine grape of which New Zealanders should be most proud is not Sauvignon Blanc but Chardonnay.” – Jancis Robinson
Chardonnay er New Zealands hemmelige top-performer! Og netop Gisborne, New Zealands ”Meursault”, er tættere knyttet til bourgognedruen end nogen anden vinregion i kiwiernes land.
Med druer fra enkeltmarken Brunton Road Vineyard kommer dette brag af en frugtlækkker, fadkrydret og smørblød Chardonnay, der er endnu en fjer i hatten til Toi Tois flerfoldige Wine Spectator Top100-vindende vinmager, Tim Adams.
Sit tårnhøje niveau til trods koster hvidvinen en brøkdel af tilsvarede kvaliteter fra Bourgogne og Californien. What’s not to like?
Nyd den til stegte frisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, cremet pasta, svampe og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Toi Toi Chardonnay Gisborne 2020?
Krystalklar i glasset med funklende gylden-grønne nuancer... Allerede næsen er enormt ekspressiv med fuld frugtpedal og elegante fadkrydderier i perfekt samspil! Fra glasset strømmer vidunderdufte af saltet grapefrugt, grønne æbler, lime, abrikos, ananas, lemon curd, smør, hasselnødder og vanilje. Vinen lægger sig smørblød på tungen, hvor fadet og den friske mineralitet går smukt i spænd med frugten, der både fremstår intens og flot nuanceret! Lang og harmonisk finish med strejf af grape, fersken, nødder og cedertræ. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Toi Toi Chardonnay Gisborne 2020 passer godt til...
Om Toi Toi Wines
“Top 30 New Zealand Wine Brand”
“Top 5 Sauvignon Blanc brand in Australia”
Det siger vist alt om kvalitetsniveauet og seriøsiteten hos Toi Toi Wines, at det familieejede vinhus har formået at headhunte superstjernen Tim Adams hos tophuset Astrolabe, hvor den ekstremt dygtige unge winemaker har opnået indtil flere Wine Spectator Top 100-placeringer med sine fantastiske vine!
Ja, det er gået stærkt siden 2007, hvor grundlæggerne Kevin og Sara Joyce sendte den første flaske Toi Toi Marlborough Sauvignon Blanc på markedet. Navnet Toi Toi referer til en berømt fjerlignende græstype, som er en ikonisk del af landskabet over hele New Zealand. På samme måde har det fra starten har det været en vigtig del af familiens vinfilosofi ikke kun at være lokale, men at vise hver enkelt druesort fra sit mest ikoniske vinområde i New Zealand.
Således kommer Toi Tois Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Riesling fra Marlborough, mens Toi Toi Chardonnay er fra Gisborne i nordøst og Pinot Noir fra Central Otago i syd. Hvad alle vinene har tilfælles er masser af topratings og et forhold mellem pris og kvalitet, som danskerne, indtil nu, aldrig har smagt mage til!
I 2020 blev der sat endnu en lårfed streg under de tårnhøje premium-ambitioner, da familien Joyce overtog det højt anerkendte boutique winery, Staete Landt.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage