
Tenuta Sette Ponti Crognolo 2019
Se lige de ratings... Crognolo 2019 er uden tvivl en af Toscanas bedste rødvine!
En superb supertoscaner-årgang! 2019 regnes over en bred kam for fremragende i Toscana, men særligt områder med fokus på franske bordeauxdruer scorer rekordhøjt i anmeldernes Vintage Charts.
2019 er derfor også et fremragende år for Crognolo - af mange er kendt som "The Tignanello Killer", da vinen i flere årgange har samme eller endda bedre ratings end den verdensberømte Tignanello. Crognolo vinder dog altid med længder, når du sammenligner pris, kvalitet og smag.
90% Sangiovese. 10% Merlot. 14 mdr. på franske barriquefade. Crognolo 2019 er for VILD!
Nyd den til oksekød, lam, vildt, gris, kraftige pastaretter, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Tenuta Sette Ponti Crognolo 2019?
Mørk kirsebærrød med forrygende smukke violette nuancer nær glassets kant... Allerede næsen lover Crognolo i kæmpeform! Intens parfumeret supertoscansk duft med violer, hndbær, tranebær, saftige kirsebær, mørke blommer og solbær, som giver plads til komplekse noter af cedertræ, rosmarin, læder og mørkristet kaffe fra fadlagringen... Smooth og kødfuld på tungen, hvor Sangioveses friske og urtede frugt passer perfekt i Merlots fløjlshandske. Kompleks krydret finish med fine tanniner løfter det samlede indtryk op i ren verdensklasse! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Tenuta Sette Ponti Crognolo 2019 passer godt til...
Om Tenuta Sette Ponti

Tenuta Sette Pontis marker skråner ned mod floden Arno og dens 7 broer, der har inspireret til vingårdens navn.
Vi er i det østlige Chianti, i bakkerne umiddelbart nordvest for Arezzo. Her har man dyrket druer og lavet vin i århundreder, men først med internationale armbevægelser fra 1996. Det var nemlig året, hvor den dynamiske modekonge Antonio Moretti Cusero overtog Tenuta Sette Ponti fra sin far. I 1998 lancerede Antonio den Sangiovese-baserede ”Tignanello-dræber” Crognolo, og året efter kultvinen Oreno. Sidstnævnte er en intens, fadlagret ”supertoscaner” på bordeauxsorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.
Markarbejdet superviseres af berømte Daniel Schuster (ex-konsulent for bl.a. Ornellaia), mens Giuseppe ”Beppe” Caviola (”The Flying Winemaker”) yder nok så prominent konsulenthjælp i vineriet. I 2005 lancerede Antonio så sit Bolgheri-flagskib Orma. En silkeblød elegantier af en supertoscaner, lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra 5,5 hektar i ”smørhullet” mellem Ornellaia og Sassicaia! Anmeldelserne siger alt om kvaliteten – dette er verdensklassevin til knivskarpe priser…
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener