





Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Pouilly-Fuisse Triologie de Terroirs 2023
Mineralitet og frugtrigdom på første klasse! Så stort smager det, når Stéphane Brocard laver Pouilly-Fuissé fra 70 år gamle vinstokke! Topanmeldt årgang efter årgang og nu klar i ekstra flotte 2023!
Pouilly-Fuissé er uden konkurrence det sydlige Bourgognes stærkeste svar på topvinene fra Corton-Charlemagne, Meursault og Chassagne-Montrachet lidt længere mod nord.
Terroiret er i samme verdensklasse med dramatiske kalkstensformationer, der føjer unik mineralsk finesse og friskhed til distriktets rige og fyldige hvidvine. Priserne stiger da også alarmerende, men Brocard er og bliver markedets ukronede mester i bourgogne for money!
Navnet “Trilogie de Terroirs” refererer til hvidvinens herkomst fra tre stejle kalkstens-parceller med fossile koraller. Her yder den ekstremt næringsfattige jord så få og små Chardonnay-druer, at høstudbyttet rammer “Grand Cru”-lignende lave 25 til 30 hektoliter pr. hektar.
Kvaliteten er til gengæld vanvittig høj, og den lækre hvidvin toppes med lang modning på de fine gærrester, der føjer ekstra krop og finesse til smagen.
Stéphane skulle egentlig videreføre sin far Jean-Marc Brocards berømte vingård i Chablis - men har i stedet valgt at gå solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers. Her med en af hans mest brillante vine!
.....
Nyd den til aperitif, dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, grøntsagsretter og milde oste. Server ved 10-12°C
Hvordan smager Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Pouilly-Fuisse Triologie de Terroirs 2023?
Ved ophældningen krystalklar med et elegant grøngyldent skær… Fra glasset strømmer delikate hvide blomster, kalket mineralitet, ristet toast og komplekse nøddestrejf, der går smukt i spænd med de pureste rene og rige frugtaromaer af grillet citron, pære, æbler, fersken, honningmelon og lidt tørret ananas… På tungen dejlig smørcremet med vibrerende og delikate frugtnuancer, der tillader verdensklasseterroiret at skinne igennem med sin unikke mineralitet. Afslutningen klinger harmonisk af med flot smagslængde, rige honningstrejf og en perfekt mundrensende friskhed. Stor hvid bourgogne! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Honningmelon
Pære
Ristet brød
Smør
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Pouilly-Fuisse Triologie de Terroirs 2023 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener