
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Marsannay Blanc 2018
Meursau… Nej, Marsannay!
Stepháne Brocard efterlader endnu engang anmelderne lamslåede med hans elegante hvide Marsannay, der i igen i år scorer vilde 2 x 94 point. Hvordan kan så stor bourgogne koste så lidt?
Genvejen til den vilde value for money går paradoksalt nok gennem det eksklusive Côte de Nuits, der er kendt som epicentret for stor Bourgogne. Her er koncentrationen af Grand Cru-marker højere end noget andet sted i verdens mest hypede vinområde. Imidlertid er de fadlagrede hvidvinene kriminelt oversete og kan fås til markant lavere priser end i eksempelvis Meursault og Chassagne-Montrachet.
Stjerneproducenten Brocard har til huse i netop Marsannay, hvorfra han bruger sine ældste vinstokke til at lave en cremet og Meursault-fyldig Chardonnay med perfekt afstemt fadkrydring fra 15 mdr. på egetræsfade.
Denne vin var et af vores mest eftertragtede Bourgogne-tilbud sidste år. Vi har kun fået endnu et lille restparti af den kældermodnede årgang 2018 fyld kælderen nu!
Nyd vinen til fisk og skaldyr, sushi, kylling, lette grillretter, grøntsager og milde oste. Nydes ved 10-13 grader.
Hvordan smager Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Marsannay Blanc 2018?
Bourgognen står elegant i glasset med en gylden kulør. Næsen lover eminent hvid Bourgogne med en indsmigrende og fadkompleks næse hvide roser, citrus, pærer, fersken og abrikos samt mineralske strejf af våde sten. Den overdådige bouquet deler også generøst ud af ristet toast, yoghurt, croissant og diskret vanilje. I munden lander vinen med en blød, cremet og Meursault-lignende frugtfyld. En kølig mineralitet giver vinger til den lange eftersmag, der kaster om sig med ferskner, honningmelon og ristede nødder. En mesterlig Meur… Marsannay! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Marsannay Blanc 2018 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener