



Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2021
”Only 2370 bottles produced” - Winemaker Ruud A. Maasdam
Efter 25 år sker det endelig… “The Marlborough Man” indtager Central Otago!
I et kvart århundrede har kultnavnet Ruud Maasdam begejstret sine fans med højt estimerede Single Vineyard-vine på det lille boutique winery Staete Landt… og altid fra Marlborough.
Med State Of Liberation 2021 bevæger Ruud sig for første gang til det alpine newzealandske Pinot Noir-mekka Central Otago, hvor han har fået adgang til to topmarker i underdstrikterne Pisa og Alexandra. Og hvilken limited production debut!
Vi taler spontangæring med terroirets egen gær. Vi taler ekstra lang ”hands on” maceration, hvor den kvalitetsfanatiske vinmager med sine bare næver nænsomt trækker farve, smag og silketanniner fra drueskindet! Vinen fuldendes ved 14 måneder lang modning på franske barriquefade, heraf 25% helt nye.
Resultatet er et af de største og mest silkefine Pinot Noir-mesterværker, vi har smagt fra New Zealand. Et absolut must-try for bourgognefans!
Nyd den til saftigt andebryst, grillede fisk og skaldyr, barbequemarineret kylling, tapas, gris, charcuteri og oste. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2021?
Mørk kirsebærrød med Pinot Noirs elegante transparens… I næsen folder State of Liberation 2021 sig koncentreret ud med den pureste rene Pinot Noir-duft, der indhylles perfekt i dybe aromatiske lag af tørrede urter, sort te, skovbund, røget og stenet mineralitet samt luksusriøse kaffenoter fra den lange fadlagring... På tungen en elegant silketannisk og saftig mundfuld Pinot Noir der ikke blot scorer tårnhøje point på præcision og druetypicitet, men som topper velsmagen med perfekt afstemte fadkrydderier og et heftigt mineralsk pondus… Hold nu kaje, hvor det her er godt! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2021 passer godt til...
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener