





Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2023
"Central Otago produces Pinot Noir considered among the finest on earth" - The Telegraph
“Given today’s overheating market for wines from Burgundy, there is often more value to be had with wines from New Zealand, and in particular Central Otago” - The Burgundy Report
Noget af verdens bedste og fineste Pinot Noir skabes i Central Otago - verdens sydligst beliggende vinregion. Igen brillierer Ruud Maasdam med sin State of Liberation Pinot Noir, der scorer imponerende 94 point ved Wine Orbit.
Når selv bourgogneikonet bag Domaine de la Romanée-Conti i en høj alder krydser den halve jordklode for at nærstudere regionens hemmeligheder, så ved du, at Central Otago Pinot Noir kan noget HELT unikt!
I et kvart århundrede har kultnavnet Ruud Maasdam begejstret sine fans med højt estimerede Single Vineyard-vine på sit lille newzealandske boutique winery Staete Landt… "State Of Liberation" er Ruuds mikroproduktion fra topregionen Central Otago.
Resultatet er et af de mest silkefine Pinot Noir-mesterværker, New Zealand har at byde på... Til prisen et absolut must-try for bourgognefans!
Nyd den til saftigt andebryst, grillede fisk og skaldyr, barbequemarineret kylling, tapas, gris, charcuteri og oste. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2023?
Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2023 står smukt i glasset med en klassisk kirsebærrød farve og med Pinot Noir-druens elegante transparens… Næsen lover stor Central Otago Pinot Noir med fortryllende duft af røget kød, mørke blommer, jordbær, vilde hindbær og floral laveldel, der fuldes med dybe aromatiske lag af tørrede urter, sort te og skovbundsmineralitet samt luksusriøse kaffenoter fra den 14 måneder lange fadlagring... På tungen blid som en burgunder med de fineste silketanniner gemt i en slubrende saftig mundfuld Pinot Noir, der scorer tårnhøje point på power, præcision og druetypicitet. Lang og kompleks eftersmag med perfekt afstemte fadkrydderier og toppen med Central Otagos klassisk mineralske nerve… Det er ganske enkelt mageløst, hvad du får for pengene her! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2023 passer godt til...
Hvordan er Staete Landt Pinot Noir State Of Liberation Central Otago 2023 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som winemaker Ruud Maasdam selekterer fra alpine topmarker i Central Otago på sydspidsen af Sydøen i New Zealand. Nærmere bestemt tager den nye topvin os med til underdistrikterne Pisa og Alexandra, hvor et dramatisk bjerglandskab gennemskæres af Clutha River. Over tid har denne bjergflod ved aflejring dannet en skiferholdig jordbund, der i perfekt sampil med det alpine klima skaber nogle af klodens største rødvine på Pinot Noir. Kun de bedste parceller finder vej til dette flagskib.
Druer
Pinot NoirOm Staete Landt Wines
Staete Landt Winery er et familieejet boutique-vineri i Marlborough, New Zealand, grundlagt af hollænderen Ruud Maasdam omkring årtusindeskiftet. Efter at have emigreret fra Holland i 1998 for at forfølge drømmen om at skabe vine i verdensklasse, valgte Ruud Marlborough som sit nye hjem – på et tidspunkt hvor regionens enorme potentiale endnu ikke var fuldt anerkendt internationalt.
Vingården er beliggende på den eftertragtede "Golden Mile" i Rapaura, et af Marlboroughs mest prestigefyldte vinområder. Her dyrkes alle druer på egne marker, og hver vin fremstilles med fokus på terroir, kompleksitet og autenticitet. Staete Landt arbejder efter en kompromisløs kvalitetsfilosofi, hvor lave udbytter, omhyggelig markpleje og manuel selektering sikrer vine med stor koncentration, dybde og karakter.
Den varierede jordbund med stenrige flodaflejringer og tungere lerholdige parceller, kombineret med den kølende indflydelse fra Wairau-floden, skaber optimale betingelser for dyrkning af flere forskellige druesorter. Sauvignon Blanc og Pinot Noir er husets vigtigste specialiteter, men Staete Landt producerer også elegante udgaver af Pinot Gris, Chardonnay, Riesling, Viognier og Syrah.
Navnet Staete Landt har en særlig historisk betydning. Det var nemlig det navn, den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman gav New Zealand, da han opdagede landet i 1642. For Ruud Maasdam symboliserer navnet forbindelsen mellem hans hollandske rødder og hans nye hjem i New Zealand – en forbindelse, der også afspejles i vinhusets etiketter og identitet.
I dag regnes Staete Landt blandt Marlboroughs mest dedikerede kvalitetsproducenter, hvor hver flaske bærer præg af Ruud Maasdams passion for håndværk, terroir og ønsket om at skabe vine med både personlighed og lang levetid.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener















