
Rossignol-Cornu et Fils Volnay 2015
Silkeblød og cremet Volnay fra jubelåret 2015, der hyldes som Bourgognes største rødvinsårgang i mands minde!
Den elegante røde bourgogne er netop landet fra familieproducentens kølige kælder, hvor den er smukt afrundet efter mere end 5 år på fad og flaske.
Kvaliteten skyldes druer i topklasse fra Volnay-enkeltmarkerne Les Grands Poisots samt Les Grands Champs, der ligger klos op ad berømte 1er Cru Les Mitans!
Producenten anbefales af The Burgundy Report, og til den her pris kan du lede til du segner efter en Volnay 2015 af tilsvarende format.
Nyd den gerne til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Rossignol-Cornu et Fils Volnay 2015?
Klassisk bourgognefarve med 2015-årgangens ekstra tæthed i glasset. Næsen forfører koncentreret og nuanceret med rosenblade, skovbær og kirsebær, som ledsages af eksotiske fadkrydderier og burgundisk skovbund. I munden rig og blød som flydende silke med en let fadkrydret jordbær- og kirsebærfrugt, der klinger af med elegante og dyb mineralitet. Smuk rød bourgogne! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Rossignol-Cornu et Fils Volnay 2015 passer godt til...
Om Rossignol-Cornu et Fils
”These are certainly good wines!” - Burgundy Report
En skjult perle! I berømte Volnay har vi lokaliseret det lille familiehus Rossignol-Cornu, hvis vine er som sendt fra himlen til bourgognekendere på jagt efter ekstrem value. Domænet har rødder tilbage til 1840, hvor familien Rossignol fra Volnay og familien Cornu fra Pernand-Vergelesses slog pjalterne sammen. Siden 1989 er familiens vingård drevet af Didier Rossignol med hjælp fra sønnen Julien. Fra mark til flaske emmer produktionen af kvalitet: Familiens 6 hektar topmarker kultiveres skånsomt ved pløjning, mens høstudbyttet holdes nede for at give ekstra intens smag til druer og vin. Alle druer høstes i hånden. I vineriet fremelskes en frugtbevarende stil, der efterfølgende tilføjes komplekse krydderier fra modning på nyere samt helt nye egetræsfade. Langvarig modning på gærresterne runder vinene perfekt af med lækker cremet tekstur. Resultatet er præcis, hvad alle bourgognefans drømmer om: fantastiske vine til lige så fantastiske priser!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage