Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
999,95 DKK
6 fl. pr. stk.
949,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
⭐4,2 Vivino

Bestil inden

0 timer 5 min

og vi sender i dag!

Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"93 points. It’s full-bodied with classy oak influence and a bright, firm finish." - James Suckling(tidl. årg.)

"17/20 points. Good impact on the front palate with sleek texture and very fine notes of lemon and lime. Oak has been used to good effect here. One mouthful should go quite a long way. " - Jancis Robinson(tidl. årg.)

★★★★ Excellent producer. This is an estate whose wines I recommend with much enthusiasm.Robert Parker

Crème de la crème fra Puligny-Montrachet. Stor fadlagret og knitrende mineralsk hvid bourgogne fra Parker-favorithuset Domaine Jean Monnier som vi netop har tilføjet i vores hastigt voksende sortiment.

Det kan godt være, at Jean Monnier har grundlagt deres stjernestatus i Meursault, hvor de har holdt til i godt 300 år, men domænet råder i dag over topparceller i fem af Côte de Beaunes mest prestigefyldte appellationer: Meursault, Puligny-Montrachet, Volnay, Pommard og Beaune.

Det springer straks i øjene, at deres Puligny-Montrachet er fremstillet på tudsegamle vinstokke, der er plantet helt tilbage i 1960 og 1965. Et særsyn i Bourgogne. Derudover høstes druerne fra de to formidable parceller ”Petits Nosroyes” og ”La Corvée des Vignes”, der ligger klods op ad flere eksklusive 1er Cru-marker. Vi befinder os her blot 1-2 kilometer fra verdens dyreste Grand Cru-marker i Bourgogne.

Vinen tilføres herlige luksuskrydderier fra 12 måneders modning på 20 % nye franske egetræsfade, men dog stadig afmålt doseret, så den karakteristiske Puligny-mineralitet ikke overdøves.

Her er tale om en mikroskopisk produktion fra 0,9 hektar og når man samtidig indregner, at op mod 70 % af vinene fra Jean Monnier aldrig ud over Frankrigs grænser, ja så kan du selv regne ud hvor eftertragtede disse vine er. De bliver ganske enkelt støvsuget ved stalddøren af toprestauranter og kvalitetskræsne private vinkunder. Vi kan derfor blot sætte 10 kasser til salg af denne pragtfulde Puligny!

Nyd den til stegte fisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, svampe og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C

1 fl. pr. stk.
999,95 DKK
6 fl. pr. stk.
949,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
⭐4,2 Vivino

Bestil inden

0 timer 5 min

og vi sender i dag!

Anmeldelser af Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024

⭐4,2

Vivino

93 Point(tidligere årgang)

James Suckling

Lemons, cedar, cloves and sweet white peaches on the nose of this elegant and flavorful white. It’s full-bodied with classy oak influence and a bright, firm finish. Drink now or hold.

17/20 points (tidligere årgang)

Jancis Robinson

Bright pale gold. Very satisfying, open, savoury nose. Good impact on the front palate with sleek texture and very fine notes of lemon and lime. Oak has been used to good effect here. Usefully ready. Probably not for very long-term ageing but very useful for current drinking. Good balance, appeal and length. One mouthful should go quite a long way.

Hvordan smager Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Jean Monniers Puligny-Montrachet 2024 lokker fra glasset med en sart gylden farve og et ungt grønt skær… Åh, allerede ved først snif mærker man Puligny-storheden med en mineralsk duft af rygende flintesten, våd kalk, salt grapefrugt, pære, mandarin og fersken, der åbner op for dybe strejf af ristet brioche og hasselnødder samt lidt tarte tatín. Vinen lægger sig harmonisk og cremet på tungen, hvor frugten rejser sig rank, fokuseret og smukt vibrerende. Et frisk citrus-sammenspil af citron og lime sørger for en perfekt kontrast til de gule stenfrugter og fadets krydderier i den kilometerlange eftersmag. Pragtfuld Puligny-Montrachet fra Jean-Monnier. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024 passer godt til...

Hvordan er Domaine Jean Monnier Puligny Montrachet 2024 fremstillet?

Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay fra vinstokke plantet i 1960 og 1965 på parcellerne Les Petits Nosroyes og La Corvée des Vignes. Druerne høstes manuelt og transporteres skånsomt til vineriet, hvorefter de afstilkes og presses. Gæringen finder sted direkte på klassiske 228 liters franske egetræsfade, hvilket bidrager til vinens kompleksitet og tekstur. Efter endt gæring lagres vinen i 12 måneder på de samme fade, hvoraf ca. 20 % er nye, hvilket tilfører dybde, finesse og en elegant integreret fadkarakter.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Domaine Jean Monnier & Fils

image

300 års vinhistorie i hjertet af Meursault

Vi er glade og utroligt stolte over at kunne præsentere en tæt på komplet portefølje af brillante bourgognevine fra en af Côte de Beaunes bedst bevarede hemmeligheder. Med rødder helt tilbage til 1720 hører Domaine Jean Monnier & Fils ikke alene til blandt områdets ældste familiehuse – her fremtrylles også nogle af de bedste vine i hele Meursault.

★★★★ Excellent producer. Jean Monnier makes beautifully proportioned, elegant, stylish wines that are never overwhelming, but are pleasing in their precision and balance […] Even their lower level wines, such as their Bourgogne Blanc, are extremely well made and see some time in small oak casks. […] This is an estate whose wines I recommend with much enthusiasm.”Robert Parker

I Robert Parkers personlige klassifikation af Meursault-huse finder vi Domaine Jean Monnier side om side med ikoner som Domaine Roulot og Domaine Pierre Morey i det næstøverste af i alt fem kvalitetsniveauer – kun overgået af mytiske Coche-Dury og Comte Lafon.

Denne anerkendelse deles af Serena Sutcliffe, der er Honorary Chairman of Sotheby's Wine og tidligere Chairman of the Institute of Masters of Wine. Hun fremhæver Jean Monnier i sin personlige selektion af foretrukne Meursault-leverandører.

”Domaine Jean Monnier et Fils. Wines of elegance and finesse, including delightful Genevrières.” – Serena Sutcliffe, Master of Wine  

Det er ikke alene husets elegante hvidvine, vi glæder os til at introducere. Modsat de fleste andre adresser i Meursault vægtes Pinot Noir hos Jean Monnier lige så højt som Chardonnay – både i markareal, produktionsvolumen og anseelse.

Britiske Decanter har således for nyligt givet dobbelte 97 point – dels til husets hvide Meursault Vieilles Vignes og dels til det stolte rødvinsflagskib Pommard 1er Cru Les Grands-Épenots fra den murkomkransede monopolmark ”Clos de Cîteaux”.

Terroir fra munkene af Cîteaux
Denne historiske parcel på 2,92 hektar blev plantet af munkene fra Cîteaux helt tilbage i år 1207, og siden Monnier-familien overtog den i 1950, har den leveret vine med en unik kombination af krydret terroir-karakter og elegant bærfrugt…

”Today they produce beautifully elegant wines that exhibit the spicy, earthy, terroir bouquet of a top-notch Pommard and an elegant, berry fruitiness that clearly defines the Jean Monnier style.” – Robert Parker (om vinene fra Clos de Cîteaux)

Filosofien: bæredygtighed, terroirpræg og vibrerende frugt 
Familien Monniers 17 hektar, der er velsignet med gamle til tudsegamle vinstokke i alderen 25-60 år, fordeler sig på fem af Côte de Beaunes mest prestigefyldte appellationer: Meursault, Puligny-Montrachet, Volnay, Pommard og Beaune.
Markerne dyrkes efter princippet lutte raisonnée – et fornuftbaseret og bæredygtigt landbrug, hvor sprøjtning i videst mulige omfang undgås, ligesom kemisk ukrudtsbekæmpelse er totalt bandlyst. Her arbejdes med maksimal luftcirkulation omkring frugten for at undgå de prestigefyldte bourgognevines akilleshæl – råd og skimmelsvamp. Alt arbejde i vinmarkerne tjener ét overordnet formål: at frembringe kernesunde drueklaser, der selekteres manuelt ved optimal modenhed.

I kælderen er målet silkeblød tekstur og smagsmæssig finesse frem for primitiv kraft:

Hvidvinene: Lagres 10-12 måneder på franske fade (sjældent over 20 % nye) for at opnå balance og struktur uden at overdøve frugten.

Rødvine: Lagres 12-18 måneder. Her bruger Nicolas typisk en lavere andel nye fade (10-20 %), så vinene forbliver silkebløde og bærsaftige fremfor astringerende og fadprægede.

Resultatet er vine, der ikke alene er superlækre og delikate som unge, men som dertil besidder en balance, frugtkerne og smagsdybde, der tillader dem udvikle sig smukt over mange år.

Som Robert Parker – ikke uden en vis portion ærgrelse – har noteret sig, når op mod 70 % af vinene fra Jean Monnier aldrig ud over Frankrigs grænser. De bliver ganske enkelt støvsuget ved stalddøren af toprestauranter og kvalitetskræsne private vinkunder.

Læg dertil, at druerne fra familiens 17 hektar bliver fordelt på 18 forskellige vine, hvilket giver mikroproduktioner over hele porteføljen. Selv husets Bourgogne Côte d’Or-vine selekteres fra frimærkesmå enkeltparceller inden for Meursaults kommunegrænse.  

Set i dette lys er vores allokeringer ikke overraskende stærkt begrænsede – så vi kan desværre ikke garantere lagerbeholdning længe ad gangen. Så er alle advaret...

Oversigt over familedomænets totale portefølje

“Our fine white wines”

Bourgogne Aligoté – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Pacriots i Meursault)

Bourgogne Cote d’Or – 1 hektar (enkeltmarkerne Les Durots & Les Pacriots i Meursault)  

Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,35 hektar

Puligny-Montrachet – 0,9 hektar (enkeltmarkerne Les Petits Nosroyes & La Corvée des Vignes)

Meursault Vieilles Vignes – (selektion fra de ældste vinstokke på enkeltmarkerne Les Crotots, Les Pelles, Les Perchots, Au Village og Les Malpoiriers)

Meursault Les Rougeots – 0,97 hektar

Meursault Les Chevalières – 0,43 hektar

Meursault La Barre – 0,67 hektar (La Barre-Dessus)    

Meursault Clos du Cromin – 1,06 hektar (muromkranset parcel, enkeltmarken Le Cromin)

Meursault 1er Cru Les Charmes – 0,69 hektar (Les Charmes-Dessus & Les Charmes-Dessous)

Meursault 1er Cru Genevrières – 0,29 hektar (Les Genevrières-Dessus)


“Our fine red wines”

Bourgogne Cote d’Or – 0,56 hektar (enkeltmarkerne Les Pacriots og Les Durots i Meursault)

Volnay – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Petits Gamets)

Meursault Les Malpoiriers – 0,33 hektar

Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,74 hektar     

Pommard 1er Cru Argillières – 0,59 hektar (enkeltmarken En Largillière)

Pommard 1er Cru Fremiers – 0,38 hektar (enkeltmarken Les Fremiers)

Pommard 1er Cru  Grands-Épenots ”Clos de Cîteaux” – 2,92 hektar (muromkranset monopol)   

Vindata

Årgang

2024

Indhold

75 cl

Alkohol-%

13 %

Servering

10-13°C

Gemmepotentiale

10-15 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter