
Prosper Maufoux Santenay Rouge 2021
“Santenay is increasingly a source of great - and great value - wines in Burgundy.” - Tim Atkin
Fremragende rød bourgogne fra value-hotspottet Santenay!
Anført af bourgogne-guruen Jasper Morris MW blindtester Decanters panel op mod 100 Côte de Beaune-rødvine. Da alle vine er rangeret får kun 3 et højere kvalitetsstempel end Prosper Maufoux’ Santenay med ”Highly Recommended”.
Nu kan du opleve samme topkøb i den ekstra mineralske og elegante årgang 2021… og kvaliteten er ikke tilfældig!
Winemaker Nadine Gublin er oplært af ikoniske Henri Jayer, inden hun som Frankrigs første kvinde blev kåret til "Winemaker of The Year" i Revue du Vin de France.
Mens priserne skyder dramatisk i vejret, og gør det nærmest umuligt at finde rigtig rød bourgogne-value, så er det fabelagtigt at have Prosper Maufoux' populære Santenay tilbage i folden. Sålænge det kan vare!
Rent faktisk høstes druerne fra enkeltmarken Les Prarons, som vi finder klos op af Santenays største rødvinsterroir - 1er Cru Les Gravières!
Et absolut topkøb fra 100-point-legenden Henri Jayers lærling…
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Prosper Maufoux Santenay Rouge 2021?
Prosper Maufoux Santenay 2021 funkler elegant kirsebærrød i bourgogneglasset... Næsen stjæler straks showet med årgangens mineralske kølighed! Der hviler en herlig friskhed og finesse over de parfumerede aromaer vilde roser, duftende skovjordbær, trøfler, anis og saftige mørke kirsebær, mens ristede kaffebønner og vanilje diskret minder os om rødvinens 12 måneder lange historik på 30 % helt nye fade... På tungen silkeblød med saftig bærfrugt og mineralsk finesse i fornemt samspil med fadets krydderier og de klassisk burgundiske skovbundsnuacer. Hele herligheden kulminerer i en krydret finale med svævende elegante tanniner, mundrensende mineralitet og virtuose violiner... Chapeau! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Prosper Maufoux Santenay Rouge 2021 passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener