
Hospices de Beaune Pommard 1er Cru Cuvée Dames de la Charité 2022
Powerfuld, pompøs og ganske enkelt en perfekt Pommard 1er Cru fra verdens mest legendariske auktion, Hospices de Beaune. Vi har hjembragt godt 10 kasser af denne topcuvée i den hypede årgang 2022 som James Suckling udråber som en af de bedste i nyere tid.
Historisk set har det berømte Hospices de Beaune-hospital været finansieret af denne verdensberømte auktion, og de forskellige cuvéer er opkaldt efter velgørere, der har haft stor betydning for hospitalets drift.
Som navnet indikerer, så er er denne Pommard navngivet efter den søsterorden af nonner, der plejede de syge på hospitalet siden dets grundlæggelse i 1443. Ofte så man, at disse nonner testamenterede alle deres værdier til hospitalet, når de døde.
Denne Pommard 1er Cru er skabt på druer fra nogle af de absolut bedste topmarker i appellationen, herunder Epenots, Refène og endelig Rugiens Hauts, der er mange betragtes som en overset Grand Cru-mark i Pommard.
“If Pommard ever obtains Grand Cru status for one of its vineyards, it should be Les Rugiens.” – Robert Parker
Dyb, powerfuld Pommard med kæmpe lagringspotentiale fra en af de bedste årgange i Bourgogne i nyere tid.
Nyd den til steaks, andebryst, fuglevildt, grillet tun og laks, tapas, svamperetter og modne oste. Servér ved 16-18°C
Denne Pommard 1er Cru er skabt på druer fra nogle af de absolut bedste topmarker i appellationen, herunder Epenots, Refène og endelig Rugiens Hauts, der er mange betragtes som en overset Grand Cru-mark i Pommard.
Vel ankommet til vineriet i Beaune sorteres og afstilkes druerne, inden et transportbånd fører de intakte druer videre til gæringstanken. Her følger 4 til 5 dages koldmaceration ved 10°C, hvilket fremmer udtrækket af farvestoffer og frugtaromaer i mosten. Under gæringen fortager chef-winemaker Ludivine Griveau i de første 8-10 dage manuelle ”punch downs”, som trækker saft, kraft og tanniner fra drueskallerne. Herefter følge yderligere 3-5 dages maceration. Vinen fuldendes med 10-12 måneders lagring på de fineste 228 liters egetræsfade.
Alle vine fra Hospices de Beaune auktioneres i helt nye egetræsfade, som kældermester Ludivine Griveau selekterer fra flere franske bødkere. Fadet bag denne rødvin er handlet på Hospices de Beaunes auktion i november 2022 – og efterfølgende modnet i kælderen hos køberen, bourgognehuset Prosper Maufoux. Overskuddet helliges velgørende formål.
Hospices de Beaune Pommard 1er Cru Cuvée Dames de la Charité 2022 passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener