
Prosper Maufoux (Domaine) Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2021
Top-Bourgogne fra vores mest populære og anerkendte hus, Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux har de seneste år været igennem en sand storm af succes – og det er ikke uden grund, hvis du spørger os. Du får ganske enkelt ikke den her kvalitet i det her prisleje andre steder.
Druerne til denne vin dyrkes på Prosper Maufoux’ egne marker rundt omkring i Hautes-Côtes de Beaune. Grundet klimaforandringer er disse druer og parceller blevet endnu mere eftertragtede de senere år. Grand Cru-markerne er ganske enkelt ikke lige så overlegne, som de har været – ikke fordi de er faldet i niveau, men fordi andre marker i dette tilfælde er steget enormt meget i kvalitet de seneste år.
Det er denne vin et helt klart eksempel på – og kombineret med “Winemaker of the Year” Nadine Gublins evner i vinkælderen kan der kun være ét resultat: vin på verdensklasseniveau.
Nadine Gublin står også i kælderen hos Jacques Prieur i Meursault, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til mangedobbelt pris.
Det siger alt om kvaliteten. Nadine forkæler denne ambitiøse domænevin med modning på 228 liters burgundiske egefade, heraf 20% helt nye…
Nyd den alsidige hvide bourgogne som appetizer eller til fisk og skaldyr, sushi, lette røgvarer, tapas, fjerkræ og lyst kød samt salater og milde oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Prosper Maufoux (Domaine) Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2021?
I glasset fremstår vinen med en elegant citrusgul farve med et grøngyldent skær. Næsen lover næsten Puligny-Montrachet-lignende seriøs hvid bourgogne! Her bliver man mødt af aromaer af citrus, grapefrugt og pære, suppleret af en smule krydrede noter, ristet brød, smør og vanilje der tilfører masser af kompleksitet. Den hvide Bourgogne giver en saltet og mineralsk mundfølelse, som samtidig byder på masser af power og en lang finish – kombineret med flot balance og elegance. Velintegrerede noter fra fadlageringen i form af smør, vanilje og toast løfter smagen og kompleksiteten op på et nyt niveau. Fremragende hvid bourgogne! Drik nu eller gem 6-8 år fra høståret
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Prosper Maufoux (Domaine) Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2021 passer godt til...
Hvordan er Prosper Maufoux (Domaine) Hautes-Côtes de Beaune Blanc 2021 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som håndplukkes fra højtliggende kalkstensmarker i Côte de Beaunes bakkede bagland. Umiddelbart efter høst presses hele drueklaser nænsomt i “pneumatisk” blærepresse, der frigør den mest delikate druemost. Straks efter køles Chardonnay-saften ned til 12°C for at bundfælde urenheder over de næste 24 timer. Nu omstikkes vinen til burgundiske 228 liters egefade, heraf 20 % helt nye, hvor hvidvinen gennemgår alkoholgæringen, den blødgørende malolaktiske gæring samt 10 måneders fadmodning.
Druer
ChardonnayOm Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener



























