
Prosper Maufoux Bourgogne Pinot Noir 2021
Så ung, ren og frugtlækker, at du nærmest plukker saftige Pinot Noir-druer direkte fra glasset!
Vil du have Pinot Noir for alle pengene, så tøv ikke med at gafle dette topkøb fra dygtige Nadine Gublin - Frankrigs første kvindelige ”Winemaker of the Year” i Revue du Vin de France.
Fra mark til kælder sætter Nadine & Co. alle sejl til for at fremtrylle regionens bedste røde bourgogne til prisen. Her er virkelig burgundisk finesse for hver en krone – ikke underligt at vinen altid er udsolgt!
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ, saftige steaks, tatar, charcuteri, svamperetter og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Hvordan smager Prosper Maufoux Bourgogne Pinot Noir 2021?
Ved ophældningen elegant kirsebærfarvet med ung, violet kant… Næsen emmer af frisk og frugtlækker Pinot Noir! Hybenrose, jordbær, saftige kirsebær blander sig med klassik burgundiske skovbundsnoter samt diskrete krydderier og et strejf af chokolade... I munden blød og dejlig saftig med en smukt detaljeret bærfrugt. Her er masser af ren, frisk og silkefin Pinot Noir i smagen, der klinger elegant af med fine, fine tanniner. Klassisk læskende rød bourgogne! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret
Prosper Maufoux Bourgogne Pinot Noir 2021 passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage