
Pommard 2013 Prosper Maufoux
Gennem hele sin historie er Pommard blevet nydt af franske konger og mange vigtige personer som fx. Ronsard og Victor Hugo. Vinstokkene vokser på brunlig jord rig på hård Piemonte kalksten, hvilket giver vores Pommard sin berømte finesse og struktur.
Druerne høstes manuelt for at bevare frugten. De bliver så sorteret på vibrerende borde, når de ankommer til kælderen. Gradvis gæring ved kold temperatur med regelmæssig nedsænkning af drueskallerne i mosten for at udtrække delikate tanniner. Vinen bliver derefter lagret i let ristede franske egetræsfade i 12 til 14 måneder.
En fin Bourgogne, der fuldt ud fortjener sit omdømme. Den kraftfulde næse afslører aroma af sorte frugter og krydderier, som udvikler sig til noter af tobak ved lagring på flaske. Vores Pommard er blød i smagen med en god aromatisk vedholdenhed i eftersmagen.
Nydes bedst med stærkt krydrede retter som fasan eller hare paté. Den fungerer også godt med burgundiske oste som Epoisses.
Pommard 2013 Prosper Maufoux passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage