
Poliziano Rosso di Montepulciano 2023
"One of Montepulciano's true icons" – Robert Parker
På jagt efter verdens bedste Sangiovese til prisen? Søg syd for Chianti, øst for Montalcinos Brunello-marker og du vil lande lykkeligt i favnen på Polizianos fantastiske Rosso di Montalcino.
”Et af Montepulcianos sande ikoner”, lyder det fra verdens mest indflydelsesrige vinanmelder, Robert Parker. Så er tonen ligesom slå an og du kan for en ganske beskeden pris forvente dig en virkelig stor vinoplevelse.
Frugten har aldrig været mere saftig, ren og lækker. En vin, der bare dufter og smager af fortryllende Toscana og den fornemme Brunello-drues uimodståelige kirsebærfrugt, men som tilmed byder på dybde og komplekse krydderier fra delvis fadlagring!
Montepuciano-vinene er med hastige skridt på vej ud af Brunello’s skygge og på vej fremad. Man får dog stadig meget mere for pengene her i det relativt oversete vinområde. Absolut topkøb!
En drømmevin til steaks med krydderurter, and, lam, kraftige pastaretter, antipasti, pizza, svampritoot og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Poliziano Rosso di Montepulciano 2023?
Polizianos Rosso står vibrerende frisk i glasset med en mørk kirsebærrød farve.... Næsen lokker med en vidunderlig duft af tørret knust viol, friske sur-søde kirsebær, tørrede tranebær og blommer. Lidt klassiske urtede Sangiovese-typiske noter af timian træder elegant frem i duften, og de kombineres med lidt tobak, hasselnød og ristede kaffebønner fra fadet.... En stærkt indsmigrende Sangiovese med langt mere dybde , seriøsitet og krydderi end prisklassens gængse alternativer. Perfekt afrundet med smoothness og fransk elegance fra en lille portion Merlot. Drik nu eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Herbes de Provence
Kaffe
Nødder
Sorte kirsebær
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Poliziano Rosso di Montepulciano 2023 passer godt til...
Om Poliziano

”One of Montepulciano's true icons” – Robert Parker
Fedrico Carletti er besat af en gal Sangiovese-drue! Da han i 1980 overtog Poliziano fra sin far, startede han med at reducere vingårdens høstudbytte så drastisk, at kun de bedste 50-60% af druerne nu fandt vej til den færdige vin.
Vineriet blev totalmoderniseret, og italiensk bedste winemaker, 100 point-mirakelmanden Carlo Ferrini, blev indkaldt som ønologisk konsulent. Resten er historie. Og få vil i dag betvivle, at Poliziano laver Sangiovese på niveau med de bedste (og langt mere kostbare) Brunello’er fra naboområdet Montalcino… Fra 98 point-flagskibene Le Caggiole og Asinone til forbløffende stor Vino Nobile normale. Ikke at forglemme den eventyrligt frugtlækre Rosso di Montepulciano, der må kandidere kraftigt til titlen som Polizianos allerbedste køb til prisen.
Parallelt med kvantespringet i kvalitet er Poliziano siden etableringen i 1961 vokset i størrelse fra 22 til 136 beplantede hektarer i Montepulciano-området. De højtliggende marker med stenet jordbund og vulkansk ler giver optimale betingelser for dyrkning af Sangiovese, men glemmes må absolut ikke Polizianos Cru Classé-seriøse verdensklasse-Cabernet Sauvignon Le Stanze. I de senere år har Federico Carletti opkøbt nye vinmarker i andre toscanske distrikter. Fra 7,5 hektar i Cortona DOC nær Arezzo kommer den fløjlslækre Pomerol-killer In Violas Merlot, mens 11 hektar i kystnære Maremma giver druer til en solbærlækre ”Bolgheri-betvinger”, Mandrone di Lohsa.
Navnet Poliziano er Carletti-familiens hyldest til den humanistiske poet Angelo Ambrogini (1454-1494), der var født i Montepulciano og kendt som ”Il Poliziano”.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener