



Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2020
Er du vild med Brunello? Dette altid anmelderroste Sangiovese-blend kommer fra det lillebitte familiehus Podere la Vigna, der uden store armbevægelser og marketingsbugetter frembringer nogle af de allerbedste rødvinskøb, vi har smagt fra Brunello di Montalcino.
Il Dragone spyr ikke ild, men ungdommelig kirsebærfrugt, der samtidig levner plads til fine, "Brunello-elegante" hints af rosin, læder, mynte, tobak og skovbund.
Saftigere Sangiovese findes ikke! "Dragen" er en eventyrlig lækker ledsager til pizza og pasta - og gør det lige så sublimt til charcuteri, ost eller bare toscansk råhygge...
Til prisen et absolut must-try for Toscana-fans. Salute!
En slubrende lækker ledsager til pizza og pasta, men Il Dragone gør det mindst lige så fremragende til charcuteri, ost og hygge... Salute. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2020?
I glasset fyrig kirsebærrød med ungdommelig violet kant… Næsen oser af saftig Sangiovese med fine parfumerede træk af tørrede roser, violer, kirsebær, middelhavsurter, mørke blommer, lidt læder og tranebær… I munden er der fuld tryk på charmefrugten, som fremstår veloplagt, læskende og alligevel med seriøs dybde i smagen. Det her er rødvin, der bare emmer af klasse, Sangiovese og Toscana! Lang og harmonisk finish med madvenlige taniner og mundrensende friskhed i perfekt balance. En herlig allrounder – til hygge og mad! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2020 passer godt til...
Om Podere La Vigna

Mikroskopiske Podere La Vigna har længe lavet nogle af de mest oversete vine i hele Toscana. Punktum. For nyligt har James Suckling og Wine Spectator dog topbedømt Brunello-vinene med henholdsvis 94 og 95 point, så verden er omsider ved at få øjnene op for denne hemmelige perle.
Vi finder vingården i Montalcino-områdets nordøstlige periferi, hvor familien Rubegni i generationer har dyrket sine afgrøder som blandingskultur. I 1973 tager familien dog konsekvensen af markernes enorme kvalitetspotentiale og specialiserer sig i vindyrkning.
Adriano Rubegni og hustruen Sonia er dybt involveret i alle aspekter af produktionen – fra markarbejde til vinificering og fadmodning. Markedsføring bruges der ikke meget krudt på, så anmelderne har været kriminelt længe om at opdage Podere La Vigna.
Faktisk har de flotte vine efter vores smag stadig ikke opnået point efter fortjeneste! Med smagfuld brug af små og store egetræsfade kan vinstilen hverken kaldes moderne eller traditionel. Snarere harmonisk og balanceret.
Porteføljen tæller udover Brunello og Brunello Riserva et par fremragende vinkøb i form af supertoscanerne Maritato og Il Dragone.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener